BookPDF Available

Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk.

January 2000

January 2000

Publisher: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
ISBN: 87-7279-275-2

Authors:

Danish key and descriptions of the types of habitats listed in the Habitats Directive present in Denmark, including lists of typical species. 88 pp.

Content uploaded by Erik Buchwald

Content may be subject to copyright.

D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk

Bogen beskriver i tekst og billeder truede

danske naturtyper eller natur, der er karakteristisk

for vores del af Europa.

Disse naturtyper skal fremover indgå i et

fælles europæisk net af beskyttelsesområder,

NATURA 2000.

D a n s k e n a t u r t y p e r

i det europæiske NATURA 2000 netværk

Miljø- og Energiministeriet / Skov- og Naturstyrelsen, 2000

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:381

Danske naturtyper

i det europæiske NATURA 2000 netværk

Udgivet 2000 af Miljø- og Energiministeriet

Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

Tekst, billedredigering og redaktion: Erik Buchwald og Steen Søgaard/BIO4

Omslagsfotos: Bert Wiklund

Grafisk tilrettelæggelse: Birgith Themberg Anthon

Tryk: Saloprint a/s

Miljø: Miljøcertificeret iht. ISO 14001 og EMAS-registreret

Papir: 115 g Zanders Mega matt (50% genbrugsfibre og 50% klorfri, nye, blegede fibre)

Omslag: 250 g Multiart Silk (klorfrit karton)

ISBN: 87-7279-275-2

Pris: 160 kr.

Fotografer: Ib Aagaard/Marinbiologisk Laboratorium, Bio/consult as,

Rasmus Ejrnæs/Danmarks Miljøundersøgelser, Erik Buchwald, Benny Gensbøl/Biofoto,

Søren Koustrup/Biofoto, Kim Lundshøj/Biodyk, Steffen Lundsten/Danmarks Miljøundersøgelser,

Ole Malling, Karsten Schnack/Biofoto, Anders Tvevad/Biofoto og Bert Wiklund. Bogen fås i

Miljøbutikken, Læderstræde 1, København K. Telf: 33 95 40 00

samt hos boghandlere.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:392

Hvide klitter i Vestjylland, et egekrat i

Midtjylland, en lavvandet fjord med mudder-

og sandbanker i Østjylland, et rev af sten gemt under

havets overflade i Kattegat, en opskyllet vold af tang

med planter i Roskilde Fjord og en bøgeskov med

blomstrende anemoner og lærkesporer på Sjælland.

Naturtyper af vidt forskelligt udseende, størrelse

og dannelse. Men fælles for dem er, at de enten er i

tilbagegang, kun findes få steder eller er karakteristi-

ske eksempler på europæisk natur. Det samme gæl-

der for næsten 200 andre naturtyper i Europa.

Landene i EU gør nu en fælles indsats for at be-

vare disse mange naturtyper. Det sker ved at udpege

særlige områder, hvori naturtyperne bevares. Områ-

derne kaldes EF-habitatområder og indgår i et net af

områder i hele EU. Nettet kaldes NATURA 2000 og

er under opbygning.

Mange af naturtyperne er allerede beskyttede i

Danmark. Men dele af den danske natur vil fremover

blive bedre beskyttet gennem dette net.

Også særlige dyre- og plantearter beskyttes i

NATURA 2000 områder. Men for langt de fleste af

disse findes der i forvejen gode illustrationer og

gode kortfattede beskrivelser. Derfor er der ikke det

samme behov for at formidle ny viden om deres ud-

seende.

Denne bog skal være med til at skabe interesse

og forståelse for at bevare naturtyperne i NATURA

2000 og de bagvedliggende ideer om et netværk af

områder med en bæredygtig udvikling. Gennem fo-

tos, korte beskrivelser af naturtyperne og eksempler

på forekomster i Danmark håber Skov- og Natur-

styrelsen at kunne præsentere naturtyperne på en

mere konkret og forståelig måde end gennem det

materiale, der hidtil har været tilgængeligt for et

dansk publikum. Alle fotos er fra Danmark og er ek-

sempler på, hvordan naturtyperne kan se ud.

Bogen kan forhåbentlig bruges som et værktøj af

dem, der arbejder med at bevare naturtyperne, et op-

slagsværk for dem, der ønsker mere biologisk viden

og en inspirationskilde for dem, der ønsker at besøge

de områder, hvor denne smukke og ofte særegne na-

tur findes.

Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser,

takkes for hjælp med at beskrive naturtyperne.

Hans Henrik Christensen,

direktør, Skov- og Naturstyrelsen

Forord

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:393

Forord, side 3

NATURA 2000, side 7

Beskrivelse af naturtyperne, side 8

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, side 10

1130 Flodmundinger, side 11

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe, side 12

1150 * Kystlaguner og strandsøer, side 13

1160 Større lavvandede bugter og vige, side 14

1170 Rev, side 15

1180 Boblerev, side 16

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde, side 17

1220 Flerårig vegetation på stenede strande, side 18

1230 Klinter eller klipper ved kysten, side 19

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der

koloniserer mudder og sand, side 20

1320 Vadegræssamfund, side 21

1330 Strandenge, side 22

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser, side 23

2120 Hvide klitter og vandremiler, side 24

2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation

(grå klit og grønsværklit), side 25

2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), side 26

2160 Kystklitter med havtorn, side 27

2170 Kystklitter med gråris, side 28

2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, side 29

2190 Fugtige klitlavninger, side 30

2250 * Kystklitter med enebær, side 31

2310 Indlandsklitter med lyng og visse, side 32

2320 Indlandsklitter med lyng og revling, side 32

2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene, side 33

3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer), side 34

3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske

planter ved bredden, side 35

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, side 36

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter

eller store vandaks, side 37

3160 Brunvandede søer og vandhuller, side 38

3260 Vandløb med vandplanter, side 39

Indhold

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:394

3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter, side 40

4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, side 41

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder), side 42

5130 Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter, side 43

6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, side 44

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund

(* vigtige orkidélokaliteter), side 45

6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, side 46

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, side 47

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, side 48

7110 * Aktive højmoser, side 49

7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, side 50

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, side 51

7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand

eller blottet tørv, side 52

7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, side 53

7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, side 54

7230 Rigkær, side 55

8220 Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter, side 56

8330 Havgrotter, der står helt eller delvis under vand, side 57

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn, side 58

9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn, side 59

9130 Bøgeskove på muldbund, side 60

9150 Bøgeskove på kalkbund, side 61

9160 Egeskove på mere eller mindre rig, ofte vandlidende jordbund, side 62

9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne, side 63

9180 * Blandskove med ær, ask, elm eller lind på skråninger, side 64

9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund, side 65

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser, side 66

91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld, side 67

Vejledning til identifikation af danske naturtyper på EF-habitatdirektivet, side 68

Danske og videnskabelige artsnavne på planter, side 73

Liste over naturtyper på EF-habitatdirektivets bilag I, side 78

Liste over foreslåede EF-habitatområder i Danmark, juni 1998, side 84

Litteratur og andre kilder, side 88

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:395

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:396

Denne bog beskriver de naturtyper, der

indgår i de danske NATURA 2000 områder.

NATURA 2000 er navnet på et netværk af natur-

områder i hele EU. Områderne udpeges for at bevare

naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er

sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Naturtyperne og arterne repræsenterer vigtige,

bevaringsværdige dele af europæisk natur.

Hvert enkelt EU-land vælger selv, hvordan det

vil udpege og beskytte områderne, men forpligter sig

til særligt at beskytte de naturtyper og arter, områ-

derne er udpeget for. Om nødvendigt skal landene

også aktivt genoprette naturtyper og levesteder for

arter. NATURA 2000 områderne bliver dermed en

slags kerneområder, som er et væsentligt bidrag til at

bevare den biologiske mangfoldighed i Europa.

NATURA 2000 netværket består af:

• områder, der skal bevare forskellige

typer af natur og bestemte dyre- og

plantearter (EF-habitatområder)

• områder, der skal beskytte levesteder

for bestemte fuglearter (EF-fugle-

beskyttelsesområder).

Hvad har Danmark udpeget?

Denne bog beskriver de naturtyper, som vi har udpe-

get habitatområder for i Danmark. Udpegningen af

habitatområder er sket på baggrund af

habitatdirektivet fra 1992. De naturtyper, vi skal be-

skytte, fremgår af direktivets bilag I. Her findes næ-

sten 200 naturtyper, og over 50 af disse forekommer

i Danmark.

Danmark har i 1998 efter reglerne i direktivet af-

leveret et samlet nationalt forslag til habitatområder

til Europa-Kommissionen i Bruxelles. Forslaget er

blevet til efter en lang proces med høring af myndig-

heder, organisationer og offentligheden i øvrigt. For-

slaget omfatter 194 områder med et samlet areal på

godt 10.000 km2. 72 % er hav, 28 % er land. Områ-

derne på land udgør ca. 6 % af Danmarks landareal.

Det danske forslag vil efter en nærmere vurde-

ring i EU blive revideret og derefter indgå i en

fællesskabsliste over områder, der samlet vil udgøre

NATURA 2000 netværket. Der kan ske ændringer i

forslaget på grund af ny viden og forståelse af, hvor-

dan man definerer visse naturtyper.

Den endelige udpegning af områderne sker i

samarbejde mellem Europa-Kommissionen og med-

lemslandene i EU. Herefter får landene nogle år til at

indføre den nødvendige overvågning og beskyttelse

af områderne i form af lovgivning, planer, aftaler om

pleje af naturen med lokale ejere eller andre foran-

staltninger.

Du kan hente opdaterede oplysninger om områ-

der og udpegningsgrundlag på Skov- og

Naturstyrelsens NATURA 2000 hjemmeside på

adressen: http://natura2000.sns.dk.

NATURA 2000 og dansk natur

NATURA 2000 er en vigtig nyskabelse for at bevare

naturen i Europa.

Selvom NATURA 2000 områderne omfatter vig-

tige dele af den danske natur, er det vigtigt at holde

sig for øje, at nettet af bevaringsområder ikke dæk-

ker hele den danske mangfoldighed af natur. Det om-

fatter f.eks. ikke visse typer af enge og naturskove,

som er bevaringsværdige og truede naturtyper her i

landet. Derfor skal NATURA 2000 ses som et sup-

plement til den eksisterende beskyttelse af den dan-

ske natur.

NATURA 2000

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:397

Beskrivelse af naturtyperne

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:398

Beskrivelser af naturtyperne i denne bog

tager deres udgangspunkt i Europa-Kommissio-

nens manual ”Interpretation Manual of European

Union Habitats”. Manualen definerer og beskriver

hver enkelt naturtype på habitatdirektivets bilag I.

Denne bog handler om de af naturtyperne, der findes

i Danmark og beskriver dem mere populært, end ma-

nualen gør.

Baggrunden

Europa-Kommissionens manual ”Interpretation Ma-

nual of European Union Habitats” bygger på et sy-

stem, der beskriver og klassificerer samtlige natur-

typer i Europa. Systemet kaldes CORINE Biotopes

(COoRdination of INformation on the Environment).

Ved hjælp af det kan ethvert mindre stykke natur i

Europa henføres til en og kun en naturtype.

I habitatdirektivet er udvalgt et mindre antal

CORINE naturtyper, som anses for truede eller

beskyttelseskrævende. Manualen beskriver disse

naturtyper med udgangspunkt i CORINE og med

mange henvisninger til litteratur. Den er et stykke

værktøj, der kan identificere naturtyperne, og som

derfor kan bruges til at registrere, hvor naturtyperne

forekommer.

Manualen findes i en uofficiel dansk oversættelse

fra 1999 ”Fortolkningsmanual til danske naturtyper

omfattet af EF-habitatdirektivets bilag I”. Den om-

fatter kun de naturtyper, der i 1998 var udpeget EF-

habitatområder for i Danmark.

Når man skal identificere og afgrænse en natur-

type, er det nødvendigt både at hente oplysninger i

CORINE systemet og i manualen. Manualen går

nemlig ikke tilstrækkeligt ind på grænsetilfældene på

de CORINE naturtyper, som ikke omfattes af EF-

habitatdirektivet. En del af formålet med bogen her

er at gøre det lettere at forstå, hvad naturtyperne om-

fatter.

Det er vigtigt at understrege, at der godt kan

identificeres en naturtype, selv om der ikke findes de

typiske arter, som nævnes i bogen. Arterne er eksem-

pler og i visse tilfælde så sjældne, at få eller ingen af

dem vil forekomme, selvom naturtypen er tilstede.

For vandløb og skove er det ifølge EF-

habitatdirektivets bilag I kun lokaliteter, som er na-

turlige eller delvis naturlige, der omfattes. Det bety-

der, at der ikke skal udpeges vandløb, som helt har

mistet deres naturlige dynamik eller er stærkt forure-

nede. Tilsvarende er plantet skov (kulturskov eller

plantage) normalt ikke en NATURA 2000 naturtype.

Dog kan kulturskov, som er gammel og særligt

naturvenligt drevet gennem lang tid, være omfattet,

hvis der lever arter i den, som er med på EF-

habitatdirektivets bilag.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:399

Sandbanker

med lavvandet vedvarende dække af havvand

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

Sandbanker, som konstant er dækket af

vand på dybder ned til 20 meter. De er hævet

over den omgivende bund, så der opstår en banke.

De kan være uden bevoksning eller bevokset med

ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i for-

bindelse med f.eks. revledannelser eller som mere

permanente banker længere fra kysten.

Typiske arter

Ålegræs, samt i de indre farvande desuden børste-

bladet vandaks, langstilket havgræs og kransnålalger.

Naturtypen er en vigtig overvintringsplads for

mange arter af fugle som f.eks. lommer og sortænder

og bruges også af sæler.

Udbredelse

Naturtypen forekommer almindeligt i de danske far-

vande, bl.a. syd for Læsø og omkring Vejrø i Katte-

gat, ud for Vadehavet, syd for Amager og langs syd-

kysten af Lolland.

En tidligere

sandbanke, som nu

rager op over vandet

og er blevet til en ø.

Nibe Bredning,

Limfjorden. Foto: Bert

Wiklund.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3910

Flodmundinger omfatter de nedre, udvi-

dede dele af floder eller som i Danmark de udvi-

dede udmundinger af store åer. Det er indskæringer i

kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er stor, lige-

som flodmundingerne generelt er påvirket af tide-

vand undtagen omkring Østersøen og de indre dan-

ske farvande. Opblandingen af ferskvand og saltvand

og nedsat strømhastighed i ly af udmundingen fører

til aflejring af fine ler- og sandpartikler, som ofte

danner udstrakte mudder- og sandflader, der er blot-

tede ved ebbe. Aflejringerne kan føre til dannelse af

delta.

Typiske arter

Bundfæstede alger og bevoksninger med ålegræs

med f.eks. dværgbændeltang. I flodmundinger med

Flodmundinger

1130 Flodmundinger

Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord,

Vestjylland. Foto: Bert Wiklund.

brakvandsvegetation findes alm. havgræs og vade-

græs, og i flodmundinger omkring Østersøen fore-

kommer både ferskvands- og brakvandsarter, f.eks.

arter af kogleaks, star, tusindblad, vandaks og tagrør.

Det bundlevende dyreliv udgøres af bl.a. krebsdyr,

muslinger og snegle. Naturtypen udgør vigtige føde-

områder for mange fuglearter.

Udbredelse

Naturtypen forekommer enkelte steder i Danmark,

f.eks. dele af Randers Fjord og Flasken ved Reersø i

Vestsjælland.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3911

Sandormehobe ved ebbe. Harre Vig, Limfjorden. Foto:

Bert Wiklund.

Mudder- og sandflader, som er tørlagt

ved ebbe. Naturtypen mangler landplanter,

men ofte er der store mængder af mikroskopiske

blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der fore-

komme ålegræs. Naturtypen er af stor betydning for

ande- og vadefugle, som søger føde her.

Typiske arter

Fladerne rummer ofte rige samfund af hvirvelløse

dyr som muslinger, sandorme, snegle og krebsdyr.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt langs de indre danske ky-

ster, men forekommer i sin største udstrækning og

mest udviklet i Vadehavet. Andre eksempler på

naturtypen findes syd for Læsø, i Mariager Fjord i

Østjylland og langs sydkysten af Lolland.

Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1140 Mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3912

Kystlaguner på vestlige del af

Avernakø, Sydfynske Øhav.

Foto: Ole Malling.

* Kystlaguner og strandsøer

1150 * Kystlaguner

Kystlaguner og strandsøer er områder

med mere eller mindre brakt vand, som er helt

eller næsten helt adskilt fra havet af f.eks. sand-

banker, rullesten eller klipper. Saltholdigheden vari-

erer temmelig meget afhængig af nedbør, fordamp-

ning og tilførsel af havvand under storme, tilfældige

vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Kyst-

laguner kan være bevoksede, men kan også være helt

uden vegetation, ligesom arealet kan vokse betyde-

ligt under oversvømmelser.

Typiske arter

Floraen kan mangle f.eks. på grund af forurening,

men rummer ofte en eller flere af følgende arter:

Vandstjernearter, kransnålalger, lav kogleaks, børste-

bladet vandaks, strandvandranunkel eller alm. hav-

græs. I smålaguner og strandsøer kan der endvidere

findes korsandemad, tagrør, vandaksarter, krebseklo,

dunhammerarter eller stor najade. Faunaen kan i

visse områder rumme interessante arter af polypdyr,

børsteorme, hjuldyr, bløddyr, krebsdyr eller fisk.

Udbredelse

Naturtypen findes adskillige steder i Danmark langs

kyster, hvor havet aflejrer materiale, der lukker om-

råder med mere stillestående vand. Eksempler på

kystlaguner er Nissum Fjord i Vestjylland, Bøjden

Nor på Sydfyn og Saltbæk Vig i Vestsjælland. Men

også små vandsamlinger og søer afskåret fra havet

f.eks. strandsøer på Saltholm og på andre strandenge

hører ind under naturtypen.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3913

Større lavvandede bugter og vige

1160 Større lavvandede bugter og vige

Store indskæringer i kysten, hvor påvirk-

ningen af ferskvand er begrænset i modsætning

til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er

begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden be-

står ofte af meget forskellige aflejringer og substra-

ter, og de forskellige bundlevende plante- og dyre-

samfund forekommer i veludviklede zoner med

mange arter.

Typiske arter

Arter af bændeltang og vandaks, alm. havgræs og

bundlevende eller bundfæstede alger. For dyrenes

Horsens Fjord, Østjylland, set fra Alrø. I

baggrunden ses knopsvaner.

Foto: Bert Wiklund.

vedkommende kan nævnes bundlevende samfund af

muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr.

Udbredelse

Naturtypen findes i store dele af de indre danske far-

vande, idet disse generelt er lavvandede set i interna-

tional sammenhæng. Eksempler på naturtypen er

Limfjorden, Mariager Fjord i Østjylland, Stavns

Fjord på Samsø og Sejerø Bugt i Vestsjælland.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3914

Rev

1170 Rev

Rev er områder, hvor havbunden rager

op og har stenet eller anden hård bund. Revet

kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden

og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagde-

ling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver

de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som

ofte er helt forskellig fra andre, selv nærtliggende

rev. Det er især den faldende saltholdighed ned gen-

nem de danske farvande fra Kattegat gennem bæl-

terne til Østersøen omkring Bornholm, der er årsag

til, at dyre- og plantelivet er meget forskelligt fra rev

til rev.

Typiske arter

Rødalger, grønalger og brunalger, bl. a. blæretang.

Blæretang findes på dybder fra 0,5 til 6 m, og herun-

Tandtang på sten dækket af koralskorpealge.

Kims Ryg, et stenrev i det nordlige Kattegat.

Foto: Kim Lundshøj, Biodyk.

Blåmuslinger og søstjerner.

Schultz Grund, et stenrev øst for Djursland,

Østjylland.

Foto: Steffen Lundsten, Danmarks

Miljøundersøgelser.

der findes en zone med rødalger på dybder fra om-

kring 5 til 10 m. Af dyr kan nævnes arter af muslin-

ger, svampe, mosdyr og rurer.

Udbredelse

I de indre danske farvande findes en lang række

stenrev fra det nordlige Kattegat ned gennem bæl-

terne over Østersøen til Bornholm. Eksempler er

Læsø Trindel i det nordlige Kattegat, Hatter Barn

ved Samsø, Kirkegrund i Smålandsfarvandet nord

for Lolland og rev omkring Ertholmene i Østersøen.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3915

Boblerev

1180 Undersøiske formationer forårsaget af udstrømmende gas

Metangasser bobler op fra revet.

Nordlige Kattegat. Foto: Ib Aagaard,

Marinbiologisk Laboratorium.

Boblerev sydøst for Hirsholmene i det

nordlige Kattegat. På billedet ses

taskekrabbe, søanemone, stor

søstjerne, flere arter af polypdyr og

røde kalkskorpealger.

Foto: Ib Aagaard, Marinbiologisk

Laboratorium.

Klipper, søjler, belægninger og plateauer

under havoverfladen, som er opstået ved

sammenkitning af sandsten ved hjælp af en

kulstofholdig cement dannet af mikroorganismer.

Naturtypen består af disse meget bemærkelsesvær-

dige dannelser, som er fulde af små rør og huller, og

som med mellemrum frigiver gasser, hovedsageligt

methan. Heraf stammer navnet boblerev. Methanen

kommer sandsynligvis fra mikroorganismers ned-

brydning af gammelt plantemateriale. Naturtypen

rummer et meget rigt dyreliv med farvestrålende or-

ganismer

Typiske arter

Svampe, herunder boresvamp, koraldyr som almin-

delig søanemone, stor søanemone og dødningehånd,

børsteorme som trekantorm, snegle, tibenede krebs-

dyr som anomur og taskekrabbe og pighuder.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt i Kattegat nord for Læsø og

i den danske del af Skagerak.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3916

Enårig vegetation på stenede strandvolde

1210 Enårig vegetation på strandvolde

Den gule blomst strandhornskulpe er en af karakterarterne for naturtypen. Kås, vestlige del af Limfjorden. Foto:

Bert Wiklund.

Bevoksninger på stenede strande med

enårige planter, der vokser på opskyllet mate-

riale som tang eller grus. Opskyllet aflejres typisk

som små volde og er rigt på kvælstofholdigt, orga-

nisk materiale. Visse flerårige arter hører med til

plantesamfundet.

Typiske arter

Strandsennep, sodaurt, mældearter, pileurtarter,

hestetunge, alm. kvik, gåsepotentil, strandhornskulpe

og strandmandstro.

Udbredelse

Naturtypen findes almindeligt langs kyster i de indre

danske farvande, som er udsat for en vis bølge-

påvirkning fra havet. Eksempler på naturtypen findes

ved Kås Hoved og Røjensø Odde i Limfjorden, på

Læsø, langs Stavns Fjord på Samsø og langs Ros-

kilde Fjord.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3917

Flerårig vegetation på stenede strande

1220 Flerårig vegetation på stenede strande

Naturtypen består af flerårig vegetation

på stenede strande, inklusive disses øvre dele,

som i visse tilfælde kan udgøre ret store komplekser

af gamle strandvolde. Dele af dem kan være domine-

ret af laver og mosser. På store, gamle

strandvoldssystemer kan der efterhånden udvikles

strandoverdrev, hede og kratvegetation.

Stenstrand med forskellig vegetation. I forgrunden ses strandkål. Fyns Hoved, Nordfyn.

Foto: Bert Wiklund.

Typiske arter

Strandkål, strandarve, marehalm, strand-fladbælg,

alm. kvik, alm. røllike, strand-bede og strandlimurt.

Udbredelse

Kyster langs Kattegat, bælterne og Østersøen. Ek-

sempler på naturtypen findes ved Kås Hoved og

Røjensø Odde i Limfjorden, Helgenæs på Djursland,

Stavns Fjord på Samsø og på Ulvshale på Møn.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3918

Klinter eller klipper ved kysten

1230 Klinter med vegetation langs de atlantiske kyster

og Østersøkysterne

Klinter og klipper ved havet eller ganske

tæt herpå. Vegetationen er mere eller mindre

påvirket af beliggenheden ved kysten, f.eks. fore-

kommer her salttålende arter. Plantesamfundene og

den del, de dækker af naturtypen, er meget forskel-

lige fra sted til sted. Forskellene skyldes graden af

eksponering mod havet, geologien, klinten eller

klippens form, egnen, og om arealerne har været ud-

nyttet af mennesker. Typisk er der en zonering af

plantesamfund fra havet og indefter. De stejleste

skråninger nærmest havet kan være uden vegetation

eller blot med laver og mosser. På toppen og på

mere beskyttede dele af skråningerne findes partier

med græs og urter. Længere inde i land og på mere

beskyttede lokaliteter går plantesamfundene gradvist

over i en blanding af mere eller mindre kystpå-

virkede varianter af hede og overdrev eller i samfund

med høje urter, krat eller skov. Disse varianter med-

regnes til naturtypen, sålænge de vokser på klinter

eller klipper ved kysten og ikke mere præcist kan

henføres til en anden af habitatdirektivets naturtyper.

Typiske arter

Engelskgræs, hindebægerarter, strandlimurt, læge-

kokleare, strandvejbred, rød svingel, vild gulerod,

strandkamille, skotsk lostilk, firehannet hønsetarm

og hedelyng.

Udbredelse

Klinter findes mange steder i det danske kyst-

landskab i meget forskellig udformning, mens klip-

per næsten kun findes på Bornholm. Eksempler på

naturtypen er Rubjerg Knude i Nordvestjylland,

Ristinge Klint på Langeland, Gilbjerg Hoved i Nord-

sjælland, Møns Klint og Hammerknuden på Born-

holm.

Moræneklint med rigt blomstrende vegetation. Åkrog

Bugt, Sydvestfyn. Foto: Bert Wiklund.

Granitklipper. Nordvestkysten, Bornholm.

Foto: Søren Koustrup, Biofoto.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3919

Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter,

der koloniserer mudder og sand

1310 Vegetation af Salicornia og andre enårige plantearter,

der koloniserer mudder og sand

Vade med kveller. Nissum Fjord, Vestjylland.

Foto: Bert Wiklund.

Vegetation, der primært består af en-

årige strandplanter, som koloniserer mudder- el-

ler sandflader ved kysten. En vigtig del af denne

naturtype udgøres af kvellervade, men også salt-

pander og andre arealer med pionervegetation af en-

årige planter som strandgåsefod eller strandfirling

indgår.

Typiske arter

Kveller, strandgåsefod, strandfirling, knudefirling,

dansk kokleare, smalbladet hareøre, spidshale og kø-

det hindeknæ.

Udbredelse

Naturtypen findes pletvis langs dele af de danske ky-

ster, men kun i Vadehavet findes den i mere sammen-

hængende udstrækning. Den forekommer oftest i el-

ler ved strandenge. Andre eksempler på naturtypen

findes på Rønnerne på Læsø, i Mariager Fjord i Øst-

jylland, på Saltholm og i Nakskov Fjord på Lolland.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3920

Flerårig græsvegetation bestående af

pionergræsset vadegræs, som kan kolonisere

mudderflader ved kyster med høj saltholdighed. Da

vadegræs er indført her i landet og ikke er oprinde-

ligt forekommende, har Danmark ikke de samme for-

pligtigelser til at beskytte naturtypen, som det har for

de øvrige naturtyper. Vadegræs fortrænger flere ste-

der den naturligt forekommende kveller.

Typiske arter

Vadegræs.

Mosaik af kveller- og vadegræssamfund (naturtype 1310 og 1320).

Vade ved Låningsvejen mellem fastlandet og Mandø, Sydvestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Udbredelse

Vadegræs findes især i Vadehavet, men kan f.eks.

også findes i Mariager Fjord i Østjylland.

Vadegræssamfund

1320 Spartina-flader (Spartinion maritimae)

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3921

Strandenge

1330 Atlanterhavs-strandeng (Glauco-Puccinellietalia maritimae)

14c

14b

Strandenge omfatter plantesamfund,

som jævnligt oversvømmes af havet, f. eks. ved

vinterstorme. De har en vegetation af salttålende

græsser og urter. Naturtypen omfatter mange under-

typer, f.eks. strandsump. Naturtypen findes langs ky-

ster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning

og deraf følgende erosion.

Typiske arter

Harril, krybhvene, rød svingel, strandannelgræs,

strandmalurt, alm. kvik, stiv kvik, engelskgræs, kø-

det hindeknæ, rødbrun kogleaks, slap annelgræs,

spydmælde, kilebægerarter, strandasters, strandbede,

strandgåsefod, strandkamille, strandmælde, sand-

kryb, strandtrehage, strandvejbred, sumpstråarter,

udspilet star og udspærret annelgræs.

Udbredelse

Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs

kyster med lavvandede områder. Store, veludviklede

strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord

og langs dele af Lollands kyster.

Vegetation på strandeng. Alrø, Horsens Fjord,

Østjylland. Foto: Bert Wiklund.

Strandeng. Alrø, Horsens Fjord, Østjylland.

Foto: Bert Wiklund.

side 1-22.p65 06-12-2001, 13:3922

Forstrand og begyndende klitdannelser

2110 Begyndende klitdannelser

Klit under dannelse. Bevoksning af hjælme binder

sandet. Nymindegab, Vestjylland.

Foto: Bert Wiklund.

De første stadier i dannelse af klitter.

Naturtypen består typisk af vindribber, strand-

volde, hævede sandflader på den øvre strand eller

forklitter ved foden af de høje klitter.

Typiske arter

Strandkvik, marehalm, strandarve, sand-hjælme og

Østersøhjælme.

Udbredelse

Naturtypen findes langs kyster, der i særlig grad er

udsat for havets og vindens kræfter. Den findes især

langs Jyllands nord- og vestkyst, Læsø, Anholt,

Vadehavsøerne, Nordsjællands kyst og Bornholms

sydkyst.

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4423

Klitter, hvorfra der fortsat sker en fyg-

ning af sand på grund af et sparsomt dække af

vegetation.

Ofte er det de yderste rækker af klitter langs ky-

sterne med en typisk bevoksning af hjælme eller ma-

rehalm, men også de vandremiler, der udgår herfra,

hører ind under naturtypen. Den konstante sandflugt

fører til, at der aflejres sandtunger i læsiden, som gør

klitten lys at se på og giver den navnet den hvide

klit.

Typiske arter

Sandhjælme, strandmandstro, strandsnerle og mare-

halm.

Udbredelse

Naturtypen findes langs kyster, der i særlig grad er

udsat for havets og vindens kræfter og ses derfor

især langs Jyllands nord- og vestkyst, Læsø, Anholt,

Vadehavsøerne, Nordsjællands kyst og Bornholms

sydkyst.

Hvide klitter og vandremiler

2120 Sandklitter i kystbæltet med Ammophila arenaria (hvid klit)

Hvide klitter ved Nymindegab, Vestjylland. I baggrunden forstrand (naturtype 2110).

Foto: Bert Wiklund.

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4424

17 18

* Stabile kystklitter

med urteagtig vegetation

(grå klit og grønsværklit)

2130 * Stabile kystklitter med urtevegetation (grå klit)

Grønsværklit med kødkvæg. Skallerup Klit,

Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund.

Stabile klitter bag den hvide klit, som har

et mere eller mindre lukket dække af græsser og

urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og la-

ver. Kalkindholdet i jorden kan variere meget, alt ef-

ter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen om-

fatter både grå klit og grønsværklit og kan indgå i

mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i

klitter og fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er

ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det

højeste antal arter.

Typiske arter

Tidlig dværgbunke, blød hejre, sandstar, hønsetarm-

arter, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret

ensian, klitkambunke, bakkeforglemmigej, mark-

krageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt,

klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm.

kongepen, hundeviol, blåmunke, fåre-svingel, rød

svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød

storkenæb, blød storkenæb, alm. kællingetand, vel-

lugtende gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, eng-

rapgræs, engelskgræs og visse arter af mos og laver.

Udbredelse

Hovedudbredelsen findes langs den jyske vestkyst.

Eksempler på naturtypen findes ved Svinkløv og

Grønne Strand i Nordvestjylland, Hanstholm Reser-

vatet i Thy, Tisvilde i Nordsjælland og på Dueodde

på Bornholm.

Vegetation i grå klit med gul snerre.

Fanø. Foto: Bert Wiklund.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4425

Vegetationen er domineret af revling,

lyng eller andre dværgbuske på gamle kyst-

klitter. Ofte er klitterne lave og jævne. Sandet er

kalkfattigt grundet lang tids udvaskning.

Typiske arter

Sandstar, revling, farvevisse, klitvintergrøn, hede-

lyng, klokkelyng, alm. engelsød, alm. kællingetand,

bølget bunke, sandhjælme, smalbladet høgeurt,

cypresmos, kostkløvtand og trind fyrremos.

* Kystklitter

med dværgbuskvegetation

(klithede)

2140 * Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum

Udbredelse

Naturtypen findes hovedsageligt langs Jyllands nord-

og vestkyst. Eksempler på naturtypen findes på Ska-

gen, Hulsig Hede syd for Skagen, Læsø og Hanst-

holm Reservatet.

Klithede, Nymindegab, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4426

Kystklitter med havtorn

2160 Klitter med Hippophaë rhamnoides

Klitlandskab med spredt bevoksning af havtorn. Tranum Strand, Nordvestjylland.

Foto: Bert Wiklund.

Kystklitter med krat eller mange buske

af havtorn, ofte ledsaget af andre buske som

hyld og gråris. Store sammenhængende krat af hav-

torn findes på steder, hvor sandet er særligt kalkrigt

og kan her nå en højde på 1-2 m.

Typiske arter

Havtorn.

Udbredelse

Naturtypen findes især langs vestkysten af Nordjyl-

land. Desuden findes den langs den øvrige jyske

vestkyst, langs Limfjorden og på Møn.

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4427

Kystklitter med gråris

2170 Klitter med Salix repens ssp. argentea (Salicion arenariae)

Kystklitter eller klitlavninger med krat

eller mange buske af gråris. Naturtypen findes

ofte tæt blandet med andre klittyper f.eks. krat af

havtorn eller grønsværklit.

Typiske arter

Gråris.

Udbredelse

Naturtypen forekommer spredt og findes især langs

vestkysten af Nordjylland og på Anholt.

Buskads af gråris. Holmsland Klit, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund.

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4428

Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende

træarter

2180 Skovbevoksede klitter

i den atlantiske, kontinentale og boreale region

Kystklitter med selvsåede bevoksninger

af træarter, som kan danne skov. Træarterne

skal være hjemmehørende i Danmark, inklusive

skovfyr. Træerne kan vokse på klitten, i fugtige

klitlavninger eller være mere eller mindre dækket af

klitsand. Ung skov under opvækst og kratagtig skov

af f. eks. eg, birk eller asp hører med til naturtypen.

Typiske arter

Artssammensætningen er meget variabel

og afhængig af lokale forhold.

Udbredelse

Eksempler på naturtypen er løvklitterne med egekrat i

Kærgård Klitplantage og Blåbjerg Egekrat i Vestjyl-

land, ligesom der findes store arealer med birk i Læsø

Klitplantage.

Skov med eg, birk og røn på klit. Blåbjerg Klitplantage, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund.

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4429

Fugtige klitlavninger

2190 Fugtige klitlavninger

Fugtige eller vanddækkede klitlavninger

rummer mange plantearter. Naturtypen er meget

varieret og særegen og omfatter en række forskellige

undertyper såsom klitsøer, rørsumpe i klitlavninger,

fugtige græs- og sivbevoksede områder og kær.

Naturtypen trues, når grundvandstanden sænkes.

Krat af gråris betragtes som en selvstændig naturtype

(naturtype 2170), selvom de også findes i klit-

lavninger.

Typiske arter

• I klitsøer vandplanter som kransnål-

alger, hestehale og vandaks.

• I rørsump tagrør, strandkogleaks og an-

dre store halvgræsser.

• I klitlavninger på fugtigt sand tudsesiv,

tusindgyldenarter, søpryd og vand-

navle.

• I kær rig- og fattigkærsurter og græsser

samt gråris og evt. rosmarinpil.

• I lidt tørrere klitlavninger diverse eng-

og overdrevsarter samt gråris.

Udbredelse

Naturtypen findes hovedsageligt i klitområder langs

den jyske vestkyst. Eksempler på naturtypen findes

ved Skagen, Vandplasken i Nordvestjylland, Hanst-

holm Reservatet i Thy og på Fanø.

Klitsø. Vandplasken ved Kærsgård Strand,

Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund.

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4430

* Kystklitter med enebær

2250 * Kystklitter med Juniperus spp.

Kystklitter med krat eller mange buske

af enebær.

Typiske arter

Ene.

Udbredelse

Naturtypen forekommer spredt på mindre arealer,

hyppigst i Vest- og Nordjylland. Eksempler på natur-

typen findes ved Vandplasken, Skallerup Klit og

Rødhus Klit i Nordvestjylland.

Klitlandskab med større sammenhængende

bevoksninger af ene. Tranum Strand, Nordvestjylland.

Foto: Bert Wiklund.

Klitter ved Kærsgård Strand, Nordvestjylland med klit

domineret af ene. Foto: Bert Wiklund.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4431

Indlandsklitter med hedevegetation af

henholdsvis lyng og visse (naturtype 2310) eller

lyng og revling (naturtype 2320). Klitterne består af

flyvesand, som ikke stammer fra havet, men derimod

fra istidsaflejringer. Derfor har disse naturtyper en

anderledes vegetation end den, man finder i kyst-

klitter. Sandbunden er meget næringsfattig, sur og

udvasket. De varme og tørre forhold er fordelagtige

for en del særlige organismer.

De to naturtyper er meget nærtstående. De kan

ofte kun adskilles, når der ses på ret små arealer,

hvor forekomst af henholdsvis visse og/eller revling

afgør, om det er den ene eller anden naturtype. Ofte

findes både visse og revling i samme område og der-

med begge plantesamfund.

Typiske arter

Hedelyng, engelsk visse, håret visse og revling.

Udbredelse

Naturtyperne hører til istidens udvaskningssletter

omkring Nordsøen og Østersøen, men findes kun få

steder i Danmark, især i Jylland. Eksempler på natur-

typen findes på Borris Hede i Vestjylland og på Sep-

strup Sande og Randbøl Hede i Midtjylland.

Indlandsklitter

med lyng og visse

2310 Klithede med

Calluna og Genista

Flyvesand med lyng og revling. Harrild Hede,

Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Blomstrende visse omgivet af lyng. Harrild Hede,

Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Indlandsklitter

med lyng og revling

2320 Klithede med

Calluna og Empetrum nigrum

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4432

Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og

hvene

2330 Indlandsklitter med åbne Corynephorus og Agrostis græsarealer

Åbne græs- eller urtebevoksninger på

klitter, hvor sandet er omlejret fra smeltevands-

aflejringer. Naturtypen er ofte artsfattig og indehol-

der mange enårige arter.

Typiske arter

Sandskæg, sandstar, hvenearter, vårspergel, flipkrave

og laver (Cladonia og Cetraria).

Udbredelse

Naturtypen findes pletvis på de jyske indsander. Ek-

sempler på naturtypen findes på Borris Hede i Vest-

jylland og på Sepstrup Sande og Randbøl Hede i

Midtjylland.

Spredt bevoksning af sandskæg mellem nøgne sandpartier på hedebakke.

Galgebakke, Bredlund Plantage, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

side 23-33.p65 06-12-2001, 13:4433

Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer)

3110 Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på sandet

jordbund (Littorelletalia uniflorae)

Søer og vandhuller, som er næringsfatti-

ge og med lavt kalkindhold, så der er grundlag

for en særlig flora af vandplanter. De har ofte en

zoneopdelt vegetation af flerårige vandplanter og så-

kaldte amfibiske planter (planter, som findes både på

land og i vand). Lobeliesøen med strandbo, tvepibet

lobelie og på lidt dybere vand brasenføde er det klas-

siske eksempel på typen. Naturtypen findes på heder,

i klitter eller omgivet af skov.

Typiske arter

Sortgrøn brasenføde, strandbo, tvepibet lobelie,

aflangbladet vandaks, fin bunke, gulgrøn brasenføde,

liden siv, pilledrager, sylblad og vandranke.

Hampen Sø, Midtjylland med tvepibet lobelie i

forgrunden. Foto: Bert Wiklund.

Udbredelse

Naturtypen findes overvejende i Nord-, Vest- og

Midtjylland. Eksempler på naturtypen er Madum Sø

i Himmerland, Skørsø i Vestjylland og Tingdalsøerne

i Midtjylland.

side 34-40.p65 06-12-2001, 13:4834

Søer og vandhuller, hvor der vokser små

amfibiske planter på lavt vand eller på tidvis

udtørret bund, f.eks. strandbo, tudsesiv eller vand-

navle. Søerne har ret næringsfattigt vand og kan

være små og periodevis udtørrede.

Typiske arter

Strandbo, vandranke, aflangbladet vandaks, pille-

drager, liden siv, nålesumpstrå, spæd pindsvineknop,

bækarvearter, brun fladaks, dyndurt, børstekogleaks,

tudsesiv og liden tusindgylden.

Ret næringsfattige søer og vandhuller

med små amfibiske planter ved bredden

3130 Oligotrofe til mesotrofe søer og vandhuller med

vegetation af typen Littorelletea uniflorae eller Isoeto-Nanojuncetea

Udtørret bred af næringsfattig sø i Ringgive

Kommuneplantage nord for Billund,

Midtjylland.

Foto: Bio/consult as.

Nærbillede af bruskbæger, som vokser

på den udtørrede bred af søen.

Foto: Bio/consult as.

Udbredelse

Naturtypens udbredelse i Danmark er ikke særlig

godt kendt. Den kan forekomme med små arealer i

form af vandhuller i næringsfattige miljøer som he-

der og plantager, f.eks. voksestedet for bruskbæger i

Ringgive Kommuneplantage (se foto). Visse steder

vil naturtypen kunne træffes ved bredden af lobelie-

søer (naturtype 3110), kransnålalgesøer (naturtype

3140) eller andre søtyper.

side 34-40.p65 06-12-2001, 13:4835

Søer og vandhuller, hvor der vokser

kransnålalger på bunden. Søerne er ikke eller

kun lidt forurenede og har kalkrigt vand. Ofte ledsa-

ges kransnålalgerne af en række andre arter af vand-

planter. Ved forurening kan mængden af kransnål-

alger blive stærkt reduceret.

Typiske arter

Kransnålalger (Chara spp. og Nitella spp.).

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3140 Kalkrige oligo-mesotrofe søer og vandhuller med

bundfæstet vegetation i form af Chara spp.

Udbredelse

Naturtypen forekommer spredt, men i ringe udstræk-

ning over store dele af landet, da mange tidligere

forekomster er udryddet af forurening. Eksempler på

naturtypen er Nors Sø i Thy, Nipgård Sø i Midtjyl-

land, Tissø i Vestsjælland og Gentofte Sø ved Kø-

benhavn.

Nors Sø, Nordvestjylland. Den hvide kalkholdige søbund ses i forgrunden. I søen vokser mange arter af

kransnålalger. Foto: Bert Wiklund.

side 34-40.p65 06-12-2001, 13:4836

Næringsrige søer og vandhuller

med flydeplanter eller store vandaks

3150 Naturligt eutrofe søer og vandhuller med vegetation af typen

Magnopotamion eller Hydrocharition

Kulsø ved Skjernå, Midtjylland.

I søen vokser bl. a. hjertebladet

vandaks, som dog ikke ses på

billedet.

Foto: Bert Wiklund.

Mere eller mindre næringsrige søer og

vandhuller, hvor der enten findes fritflydende

vandplanter eller visse store arter af vandaks. Vandet

kan være rent og klart, men er i mange søer blevet

mere eller mindre grumset og uigennemsigtigt grun-

det tilførsel af næringsstoffer.

Typiske arter

Andemad, krebseklo, almindelig blærerod, slank

blærerod, frøbid og levermosser som svømmende

stjerneløv. På dybere, åbent vand glinsende vandaks,

hjertebladet vandaks og langbladet vandaks.

Udbredelse

De fleste danske småsøer og vandhuller hører til

denne søtype, mens mange af de større søer har mi-

stet deres vandplanter grundet for kraftig forurening

i form af eutrofiering. Naturtypen findes almindeligt

over det meste af landet. Eksempler på naturtypen er

Stubbe Sø på Djursland, Kulsø i Midtjylland, Furesø

i Nordsjælland og Maribosøerne på Lolland.

side 34-40.p65 06-12-2001, 13:4837

Søer og vandhuller med brunligt vand.

Farven skyldes et højt indhold af tørv eller

humusstoffer. Naturtypen er ofte meget survandet

med pH 3-6, men findes også i en form med mere

kalkrigt vand. De brunvandede søer findes ofte på

tørvejord i moser eller på heder og kan naturligt ud-

vikle sig mod højmoser.

Brunvandede søer og vandhuller

3160 Naturligt dystrofe søer og vandhuller

Hundsø er en brunvandet sø. Velling Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Typiske arter

Arter af tørvemos, brun næbfrø, hvid næbfrø, liden

blærerod og spæd pindsvineknop. Af dyrearter findes

guldsmede og vandnymfer.

Udbredelse

Naturtypen findes i mindre udstrækning spredt over

landet. Eksempler på naturtypen er Store Økssø i

Rold Skov i Himmerland, Langsø i Løvenholm Skov

på Djursland og Bøllemose i Jægersborg Hegn i

Nordsjælland.

side 34-40.p65 06-12-2001, 13:4838

Vandløb med vandplanter f.eks. vandra-

nunkel, vandstjerne eller arter af mosser eller

kransnålalger.

Typiske arter

Alm. kildemos, sideskærm, tusindblad, vandaks,

alm. vandranunkel, hårfliget vandranunkel, stor-

blomstret vandranunkel, strandvandranunkel, vand-

krans, vandstjerne eller kransnålalger.

Vandløb med vandplanter

3260 Vandløb i lavland eller bjerge med vegetation af Ranunculion

fluitantis og Callitricho-Batrachion

Udbredelse

Naturtypen forekommer i hele landet, mest hyppigt i

den vestlige del af landet. Eksempler på naturtypen

er Lindenborg Å i Himmerland, Karup Å og Skjern

Å i Vestjylland og Bregninge Å og Suså på Sjælland.

Omme Å med vandranunkel og pindsvineknop. Midtjylland.

Foto: Bert Wiklund.

side 34-40.p65 06-12-2001, 13:4839

Mudrede bredder langs vandløb eller

banker i vandløb, som tidvis blottes og

bevokses med enårige kvælstofelskende planter som

f.eks. arter af gåsefod, brøndsel eller pileurt. En stor

del af året er lokaliteterne dækket af vand eller frem-

står som mudrede bredder uden planter. Først sent på

sommeren udvikler plantedækket sig. Hvis årets

vækstkår er dårlige, udvikler vegetationen sig kun

svagt eller slet ikke.

Typiske arter

Rød gåsefod, brøndsel og bleg og knudet pileurt.

Nikkende brøndsel med

de gule blomster er en af

de enårige planter, der

spirer på blottet mudder.

Omme Å, Midtjylland.

Foto: Bert Wiklund.

Vandløb med tidvis blottet mudder

med enårige planter

3270 Floder med mudrede bredder

til dels med bevoksning af Chenopodion rubri og Bidention

Udbredelse

Naturtypen dækker kun små arealer og vil som oftest

kun dukke op i veludviklet form med års mellem-

rum. Udbredelsen kendes ikke, men naturtypen vil

kunne findes i større eller mindre omfang i de fleste

danske vandløb med partier af fint substrat (finere

end sand) og svingende vandstand. F. eks. formodes

den at forekomme i dele af Susåsystemet. I større

vandløb er naturtypen blevet mere sjælden på grund

af reguleringer og oprensninger.

side 34-40.p65 06-12-2001, 13:4840

Vegetation domineret af dværgbuske,

som trives ved fugtige forhold, f.eks.

klokkelynghede og hedemose med dværgbuske.

Klokkelyng dominerer oftest, gerne ledsaget af tue-

kogleaks og blåtop.

Typiske arter

Dværgbuske som klokkelyng, rosmarinlyng, mose-

bølle, hedelyng og tranebær samt tørvemosser.

Våde dværgbusksamfund med klokkelyng

4010 Nordatlantiske våde heder med Erica tetralix

Tuer med klokkelyng, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Udbredelse

Naturtypen findes overvejende på sandede og

tørveholdige jorder i Jylland, ofte kun som et smalt

bælte omkring vandhuller, i fugtige lavninger på he-

den og i tilknytning til højmoser. Sænkning af

grundvandet har flere steder betydet, at naturtypen er

gået tilbage, og at blåtop derefter er blevet den domi-

nerende plante.Veludviklede klokkelyngheder findes

på Lønborg Hede og Nørholm Hede i Vestjylland.

Andre eksempler findes på Hulsig Hede syd for Ska-

gen, Hanstholm Reservatet i Thy og på Borris Hede

og Harrild Hede i Midtjylland.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5341

Vegetation domineret af dværgbuske,

som trives under tørre forhold. Natur-typen ud-

vikles oftest på sandet og udvasket, næringsfattig og

sur jord. Vegetationen udvikles bedst i egne med ret

høj nedbør.

Typiske arter

Dværgbuske som hedelyng, revling, tyttebær, hede-

melbærris, engelsk visse, tysk visse og håret visse.

Tørre dværgbusksamfund (heder)

4030 Europæiske tørre heder

Hedeflade med lyng og revling. Harrild Hede, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Udbredelse

Naturtypen findes hovedsageligt på sandede og næ-

ringsfattige jorde i Vest-, Midt- og Nordjylland og

enkelte steder på mindre arealer i det østlige Dan-

mark. Den havde tidligere en langt større udbredelse

og nåede sin største udbredelse omkring slutningen

af 1700 tallet med et areal på ca. 7.000 km2 svarende

til ca. 1/6 af Danmarks areal. I dag findes kun 1/10

tilbage. Eksempler på naturtypen er Hjelm Hede og

Lønborg Hede i Vestjylland og Kongenshus Hede,

Gjern Bakker og Kongssø Hede i Midtjylland.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5342

Enebærkrat på heder, skrænter eller

overdrev. Naturtypen findes oftest, hvor kreatu-

rer har afgræsset området og skabt mulighed for, at

enebær kan spire og gro. Naturtypen kan på længere

sigt blive skygget ihjel af træer, hvis der ikke sker en

vis afgræsning.

Typiske arter

Ene, hvidtjørn, arter af rose og slåen.

Tæt bestand af ene. Rye Sønderskov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter

5130 Juniperus communis vegetation på heder eller kalkrige græsarealer

Udbredelse

Naturtypen forekommer spredt og fåtalligt på hede-

og overdrevsområder i det meste af Danmark. Ek-

sempler på naturtypen er Enebærstykket i Rold Skov

i Himmerland, dele af Nielstrup Hede på Djursland,

bakker ved Salten Langsø i Midtjylland og dele af

Jydelejet på Møn.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5343

Et særligt plantesamfund knyttet til me-

get tør, varm kalkholdig sandjord, ofte på syd-

vendte skrænter. Græsning er ofte ikke nødvendig

for at opretholde naturtypen, fordi den lette og løse

jord ved erosion holder vegetationen åben. Natur-

typen kan forekomme i tilknytning til indlandsklitter.

Typiske arter

Purløg, sandkarse, skræntstar, bakkenellike, gul

evighedsblomst, brudurt, klit-kambunke, knop-

nellike, femhannet hønsetarm, vårvikke, sand-

rottehale, udspærret dværgbunke, stribet kløver,

vårgæslingeblomst, rank forglemmigej, keglelimurt,

klitlimurt og baltisk svingel.

Udbredelse

Naturtypen findes enkelte steder i de tørreste og var-

meste dele af Danmark f. eks. på sydvendte skrænter

på Røsnæs i Vestsjælland, Helgenæs på Djursland og

på Sydbornholm.

Blomstrende bidende stenurt i tør skrænt- vegetation.

Fejrup, Helgenæs, Djursland.

Foto: Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser.

* Meget tør overdrevs-

eller skræntvegetation på

kalkholdigt sand

6120 * Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5344

Overdrevsvegetation på mere eller min-

dre kalkrig jordbund samt krat, som er vokset

frem på sådanne overdrev. Vegetationens sammen-

sætning afhænger af jordbund, fugtighed og ekspo-

nering. Der er således mange variationer, bl.a. under-

typer på skrænter eller med mange orkidéer. Natur-

typen er oftest afhængig af græsning. Hvis græsning

stopper, kan naturtypen med tiden ændre sig til skov.

Naturtypen er prioriteret, hvis den rummer en vigtig

orkidéforekomst. Det vil sige

• indeholder mange arter af orkidéer,

eller

• indeholder en vigtig bestand af mindst

en orkidé, som ikke er almindelig i lan-

det, eller

• indeholder en eller flere arter af orkidé-

er, som anses for sjældne i landet.

Overdrev og krat på mere eller

mindre kalkholdig bund

( * vigtige orkidélokaliteter)

6210 Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation på kalk

(Festuco Brometalia) (* vigtige orkidélokaliteter)

Typiske arter

Rundbælg, stivhåret kalkkarse, bakkestilkaks, nøgle-

blomstret klokke, vårstar, bakketidsel, stor knopurt,

dansk kambunke, stivhåret borst, seglsneglebælg,

tyndakset gøgeurt, salepgøgeurt, stor gøgeurt, bakke-

gøgeurt, hulkravet kodriver, blodstillende bibernelle,

dueskabiose og opret hejre. Følgende mere alminde-

lige arter er typiske for naturtypen: alm. hundegræs,

blågrøn star, alm. brunelle, hvid okseøje, lav tidsel,

dunet vejbred, vild hør og ene.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt over størstedelen af landet,

dog sjælden vest for israndslinien. Eksempler på

naturtypen findes på Jernhatten og Glatved Strand på

Djursland, i Ejby Ådal i Hornsherred og i Jydelejet

og på Høvblege på Møn.

Kalkrigt overdrev med mange

arter af orkidéer.

I forgrunden ses stor gøgeurt.

Jydelejet, Møn.

Foto: Bert Wiklund.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5345

Græs- eller urtedomineret vegetation på

mere eller mindre sur bund med en ret høj og

intakt rigdom af arter. Flerårige planter dominerer,

ofte med buske og krat. Vegetationen kan være sam-

mensat på varierende måde, men et fællestræk er, at

der længe har været en ret ekstensiv driftsform. Flo-

raen må ikke have taget varig skade af omlægning,

gødskning, sprøjtning eller anden slags intensiv drift

af jorden.

Typiske arter

Karakterplanter er en eller flere af følgende: katte-

fod, guldblomme, lyngstar, bleg star, hirsestar, fåre-

svingel, lyngsnerre, klokkeensian, prikbladet peri-

kon, plettet kongepen, kratfladbælg, hvid sækspore,

katteskæg, mosetroldurt, bakkegøgelilje, almindelig

mælkeurt, tormentil, lægeærenpris eller hundeviol.

Følgende mere almindelige arter kan findes i el-

ler ligefrem dominere naturtypen: pillestar, bølget

bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel,

smalbladet rapgræs eller bjergrørhvene.

Udbredelse

Naturtypen findes mange steder, men ofte på små og

isolerede arealer, som er tilbage, efter at opdyrkning,

sprøjtning og gødskning har ødelagt størstedelen af

* Artsrige overdrev

eller græsheder på mere eller

mindre sur bund

6230 * Artsrig græsvegetation med Nardus på silicium jordbund

i bjergegne (og områder neden for bjergene i det

kontinentale Europa)

Surt overdrev. Skibtved ved Sæby, Nordjylland.

Foto: Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

naturtypen. Naturtypen findes bl.a. på Fur i Limfjor-

den, på mange overdrev i det midtjyske søhøjland og

øvrige Midtjylland, i Mols Bjerge på Djursland, i

Rødme Svinehaver på Fyn og på sletten i Jægersborg

Dyrehave i Nordsjælland.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5346

Eng- og kærsamfund, som udvikles på

steder med svingende grundvandstand. Der er

meget lidt nitrat og fosfat til rådighed for planterne,

og naturtypen findes typisk, hvor der er ekstensiv

græsning eller slåning. På kalkrig bund udvikles

artsrige samfund med arter fra rigkær (se naturtype

7230), mens der på kalkfattig bund ses meget blåtop

og siv.

Typiske arter

På kalkrig bund: Blåtop, blågrøn star, almindelig

star, pilealant, strandnellike, butblomstret siv, melet

kodriver, seline, engskær og kantbælg.

På kalkfattig bund: Blåtop, engviol, rank viol,

sumpsnerre, knopsiv, spidsblomstret siv, slanget-

unge, kærhøgeskæg, mangeblomstret frytle, opret

potentil, liggende potentil, sumpkællingetand,

bakkenellike og bleg star.

Udbredelse

Naturtypen forekommer spredt over landet, men

hyppigst i den vestlige del. Eksempler på naturtypen

findes i Hanstholmreservatet i Thy, Sepstrup Sande

og Harrild Hede i Midtjylland, Kallesmærsk Hede i

Vestjylland, Urup Dam på Fyn og i Sengeløse Mose

på Sjælland.

Tidvis våde enge

på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

6410 Molinia enge på kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde

(Molinion caeruleae)

Eng med blåtop. Gejlbjerg, Midtjylland.

Foto: Bert Wiklund.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5347

Fugt- og kvælstofelskende plantesam-

fund domineret af flerårige mere eller mindre

høje urter i bræmmer langs vandløb eller langs

skyggende skovbryn. Planterne vokser frit i højden

uden græsning eller slåning. Bræmmer af rørskov

hører ikke til naturtypen.

Typiske arter

Korsknap, lådden dueurt, alm. mjødurt, kvan, rød

hestehov, kåltidsel, skvalderkål, løgkarse, stinkende

storkenæb, dagpragtstjerne, døvnælde, prikbladet

fredløs, kattehale, kærhøgeskæg, skovstorkenæb,

engblomme, skovrørhvene og forskelligbladet tidsel.

Udbredelse

Naturtypen findes hovedsageligt som bræmmer langs

vandløb, men også som mindre arealer langs ydersi-

den af visse skyggefulde skovbryn. I Danmark er

naturtypen mest almindelig i Østdanmark.

Eksempler på naturtypen findes langs dele af Gu-

denå og mange andre vandløb i Jylland, langs

Odense Å på Fyn, langs Suså og andre sjællandske

vandløb og i Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved Kø-

benhavn.

Bræmmer med høje urter langs vandløb

eller skyggende skovbryn

6430 Bræmmer med høj urtevegetation på fugtig jordbund

på sletter og i bjerge

Bræmmer af almindelig

mjødurt og gederams

mellem vandløb og

skovbryn. Goldbæk,

Brande, Midtjylland.

Foto: Bert Wiklund.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5348

Højmoser er moser, som kun modtager

vand gennem nedbør. Moserne består af tuer,

som er højereliggende partier med lyng, og høljer,

som er lavere, våde dele med tørvemos. Desuden

indgår en randzone, kaldet laggen, ofte med træer.

Vegetationen domineres af tørvemos. Mosen beteg-

nes som en aktiv højmose, sålænge den har sin natur-

lige vandbalance. Det betyder, at tørvemosset perio-

devis vokser i tykkelse, og mosen dermed vokser i

højden. Den aktive tørvedannelse kan midlertidigt

ophøre efter f.eks. en brand eller gennem en tørke-

periode.Vandstanden i højmoserne er oftest højere

end i omgivelserne, da højmosen ligesom en svamp

er i stand til at holde på vandet. Der kan forekomme

vandhuller i højmosen.

Typiske arter

På tuer: rosmarinlyng, fåblomstret star, rensdyrlaver,

rundbladet soldug , tuekæruld, alm. flagelmos, rund-

bladet tørvemos og andre tørvemosser, tranebær, he-

delyng og revling.

I høljer og andre våde partier: alm. star, dyndstar,

langbladet soldug, liden soldug, fin kæruld, hvid

næbfrø, brun næbfrø, blomstersiv, storlæbet blære-

rod, liden blærerod og kortsporet blærerod.

Af dyrearter forekommer forskellige arter af

guldsmede såsom liden kærguldsmed og siv-

guldsmed, mosehøsommerfugl, mose-

perlemorssommerfugl, moserandøje, bølleblåfugl,

hedegræshoppe og sumpgræshoppe.

Udbredelse

Der findes kun få aktive højmoser eller højmoser-

ester i Danmark. De forekommer spredt over landet

med flest i Jylland. Mange højmoser er nedbrudt i ti-

dens løb på grund af afvanding, opdyrkning og

tørvegravning og er derfor ikke længere aktive. Ek-

* Aktive højmoser

7110 * Aktive højmoser

Højmoseflade. I baggrunden laggskoven. Skidendam,

Teglstrup Hegn, Nordsjælland.

Foto: Karsten Schnack, Biofoto.

sempler på naturtypen er Toft Mose i Lille Vildmose

i Himmerland, Brunmose i Velling Skov i Midtjyl-

land, Kongens Mose i Sønderjylland, Holmegårds

Mose i Sydsjælland og Skidendam i Nordsjælland.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5349

Højmoser, som har fået ødelagt eller for-

styrret deres naturlige vandbalance, men hvor

der fortsat vokser højmoseplanter. Ændringerne er

ofte sket som følge af menneskelig påvirkning, f.eks.

afvanding eller gravning af tørv. Resultatet har væ-

ret, at mosens overflade tørrer ud, dannelse af tørv

hører op, sammensætningen af arter i mosen ændrer

sig, og mosen gror mere til. Hovedparten af arterne

vil ofte være de samme som i den aktive højmose.

Naturtypen omfatter lokaliteter, hvor vandbalancen

stadig er mulig at genoprette, og hvor det gennem

pleje af naturen kan forventes, at den oprindelige

højmosevegetation genopstår, og at der igen sker

dannelse af tørvelag indenfor ca. 30 år.

Typiske arter

Der forekommer samme plantearter som i aktive høj-

moser.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt over størstedelen af landet.

Store Vildmose og dele af Lille Vildmose komplek-

set rummer de største forekomster af naturtypen. An-

dre eksempler findes i Kongens Mose i Sønderjyl-

land og i Holmegårds Mose i Sydsjælland.

Nedbrudt højmose.

Store Vildmose,

Nordjylland.

Foto: Bert Wiklund.

Nedbrudte højmoser

med mulighed for naturlig gendannelse

7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig regeneration

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5350

Denne naturtypes fællestræk er, at den

dannes flydende i vandskorpen af søer eller

vandhuller. Efterhånden kan hængesækken vokse sig

så tyk på grund af tørvedannelse, at den kun gynger

eller skælver lidt, når man går på den. Mosser udgør

ofte en væsentlig del af vegetationen, og i sene sta-

dier af naturtypens naturlige udvikling indvandrer

buske og træer.

Typiske arter

Hvid næbfrø, næbstar, trådstar, blomstersiv, krage-

fod, dyndstar, bukkeblad, grenet star, kærdueurt, fin

kæruld, trindstænglet star, hjertelæbe, mygblomst,

brun næbfrø, eng-troldurt og flere sphagnum- og an-

dre mosarter.

Hængesæk og andre kærsamfund

dannet flydende i vand

7140 Overgangstyper af moser og hængesæk

Hundsø. I forgrunden ses hængesæk af bukkeblad.

Velling Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Troldsø med mosdomineret hængesæk. Palsgård Skov,

Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Udbredelse

Naturtypen findes fåtalligt og spredt på mindre area-

ler i Danmark. Den forekommer mest i den vestlige

del af landet. Eksempler på naturtypen findes i Store

Økssø i Rold Skov i Himmerland, Hundsø i Velling

Skov i Midtjylland, Bøllemose i Jægersborg Hegn i

Nordsjælland, i Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved

København og i Hjortesø på Midtsjælland.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5351

Pionerplantesamfund på vådt sand eller

fugtig, blottet tørv med næbfrø, soldug eller liden ul-

vefod. Sådanne samfund kan udvikles på blottet tørv

i højmoser og lignende, men også i frost- eller

vanderoderede partier af fugtige heder og moser og

på sand, som er vådt eller tidvis oversvømmet.

Typiske arter

Hvid næbfrø, brun næbfrø, liden soldug, rundbladet

soldug og liden ulvefod.

Parti med hvid næbfrø på blottet tørv. Palsgård Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt

sand eller blottet tørv

7150 Lavninger på tørv med Rhynchosporion

Udbredelse

Naturtypen findes fåtalligt og pletvis over det meste

af landet, men dog hyppigst i Jylland. Det er typisk

ganske små arealer, der dækkes af dette plantesam-

fund. Eksempler på naturtypen findes i Holtemmen

på Læsø, Lille Vildmose i Himmerland, Salten Profi-

let og ved bredden af Tingdalsøerne i Midtjylland og

på Nørholm Hede i Vestjylland.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5352

Plantesamfund med dominans af hvas

avneknippe langs bredden af søer eller i uudnyt-

tede eller ekstensivt udnyttede enge eller moser. Små

partier af rigkær (se naturtype 7230) sammen med

avneknippen hører med til naturtypen. Naturtypen

udvikles som regel på kalkrig bund.

* Kalkrige moser og sumpe

med hvas avneknippe

7210 * Kalkrige lavmoser med

Cladium mariscus og arter af Caricion davallianae

Mose med hvas avneknippe. Gulstav Mose, Sydlangeland. Foto: Anders Tvevad, Biofoto.

Typiske arter

Hvas avneknippe.

Udbredelse

Sjælden naturtype i Danmark. Hyppigst findes den i

den østlige del af landet f.eks. i Busemarke Mose på

Møn og i Ølene på Bornholm.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5353

Kilder, væld og vældvegetation, hvor kil-

devandet er kalkholdigt (hårdt). Sådanne kilder

aflejrer i større eller mindre grad kalk (tuf) omkring

kilden. Kilderne er oftest meget små af udstrækning

og punkt- eller linieformede. Vegetationen domine-

res typisk af mosser. Naturtypen findes i forskellige

miljøer f.eks. i skov eller i åbent land. Den kan

indgå i forbindelse med moser, kær, vegetation i

klippesprækker, heder og kalkrige overdrev. For at

bevare naturtypen er det nødvendigt at bevare dens

omgivelser og hele det vandsystem, som kilden eller

kilderne er en del af.

Typiske arter

Vibefedt, langakset star, krognæbstar, el-

fenbenspadderok, grov tufmos, alm. tufmos, blank

seglmos, stor kuglekapsel, sumpendeknop og andre

mosarter. Endvidere kan følgende planter indikere

kildevand: vandkarse, sideskærm, milturter og vin-

get perikon.

Udbredelse

Naturtypen forekommer kun få steder og med et me-

get lille areal. Eksempler på naturtypen er Blå-

kilderne i Rold Skov i Himmerland, kilder i Yding

Skov og Grejsdal i Østjylland samt kilder i Brobæk

Mose ved Gentofte Sø ved København.

* Kilder og væld

med kalkholdigt (hårdt) vand

7220 * Kalkaflejrende vældmoser

med tufdannelser (Cratoneurion)

Kilde med rig vækst af mosser. Ravnkilde, Rold Skov,

Nordjylland. Foto: Bert Wiklund.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5354

Moser og enge med konstant vand-

mættet jordbund, hvor grundvandet er mere

eller mindre kalkholdigt, således at den særlige rig-

kærsvegetation opstår. Med græsning eller slåning er

vegetationen åben og lavtvoksende som regel med

mange små starer og mosser. Uden græsning eller

slåning udvikles mere højtvoksende og tilgroede ty-

per, som efterhånden ændres til krat eller sumpskov.

En sjælden variant er ekstremrigkær, som findes på

særligt kalkrig bund. Det er en naturtype, der er gået

voldsomt tilbage, og som er forsvundet mange ste-

der.

Typiske arter

Sort skæne, rustskæne, diverse stararter, bredbladet

kæruld, butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt, purpur-

gøgeurt, mygblomst, pukkellæbe, sumphullæbe, vi-

befedt, melet kodriver, fladtrykt kogleaks,

Rigkær

7230 Alkaliske lavmoser

Rigkær med majgøgeurt. Område ved Skjern Å, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

fåblomstret kogleaks, leverurt, kærsvovlrod, hjorte-

trøst, engrørhvene, tagrør samt en række mosser.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt på mindre arealer i største-

delen af landet, dog kun få steder vest for isens

hovedstilstandslinie. Eksempler på naturtypen er kær

ved Kielstrup Sø, Tved Kær på Djursland, Små-

søerne ved Bastrup Sø i Nordsjælland, Brobæk Mose

ved Gentofte Sø ved København, Vasby Mose nær

Roskilde Fjord samt Bastemose på Bornholm.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5355

Tørre, blottede klipper, som ikke ligger

ud til havet, og som er mere eller mindre bevok-

sede i sprækker og lignende. Kalkfattige bjergarter

omfatter bl.a. granit, serpentinit og gnejs og skal ses

som modsætning til kalkrige bjergarter som f.eks.

limsten og kridt.

Ekkodalen, Almindingen, Bornholm. Foto: Bert Wiklund.

Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter

8220 Vegetation i sprækker på siliciumholdige klippeskråninger

Typiske arter

Karakterarter som nordisk radeløv og sort radeløv

kan forekomme og desuden en række almindelige ar-

ter fra andre plantesamfund.

Udbredelse

Kalkfattige indlandsklipper findes på Bornholm bl.a.

i Ekkodalen og Paradisbakkerne.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5356

Havgrotter, der står helt eller delvis under vand

8330 Havgrotter, der står helt eller delvis under vand

Grotter, som er helt eller delvis under

havoverfladen, eller som oversvømmes ved høj-

vande. Grotternes bund og vægge er hjemsted for al-

ger og marine hvirvelløse dyr.

Udbredelse

Det nordlige Bornholm.

Havgrotte i klipper syd for Hammeren, Nordbornholm.

Foto: Benny Gensbøl, Biofoto.

side 41-57.p65 06-12-2001, 13:5357

Bøgeskove på morbund omfatter skov-

partier, hvor bøg er det dominerende træ, og

hvor jordbunden er sur, og der har fundet morbunds-

dannelse sted. Bøgeskov på morbund opdeles udfra

mængden af naturlig kristtorn i 2 forskellige typer:

1. Naturtype 9110 uden eller højst med

sporadisk forekomst af kristtorn.

2. Naturtype 9120 med kristtorn.

Taks sidestilles med kristtorn.

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9110 Bøgeskove med Luzulo-Fagetum

Bøgeskov i løvspring. Hennetved Haver, Langeland. Foto: Bert Wiklund.

Typiske arter

Bøg, bølget bunke, skovjomfruhår, ørnebregne og

blåbær.

Udbredelse

Naturtypen er almindelig over store dele af landet,

bortset fra det sydlige og østlige Jylland, hvor den

stort set erstattes af naturtype 9120. Varianter udnyt-

tet til stævning eller græsning findes bl.a. i nordlige

Jylland. Eksempler på naturtypen findes i dele af

Rold Skov i Himmerland, ved Hald Indersø ved Vi-

borg og i Grib Skov i Nordsjælland.

side 58-67.p65 06-12-2001, 13:5958

Bøgeskove på morbund omfatter skov-

partier, hvor bøg er det dominerende træ, og

hvor jordbunden er sur, og der har fundet morbunds-

dannelse sted. Bøgeskov på morbund opdeles udfra

mængden af naturlig kristtorn i 2 forskellige typer.

Se naturtype 9110.

Eg kan dominere på visse arealer i naturtypen på

grund af århundreders stævning og husdyrgræsning.

Bøg vil overtage dominansen fra egen, hvis skoven

overlades til naturlig udvikling uden hugst og græs-

ning.

Bøgeskove på morbund med kristtorn

9120 Atlantiske bøgeskove på surbund med Ilex og til tider også Taxus

i busklaget (Quercion robori-petraeae eller Ilici-Fagenion)

Gammel bøgeskov med kristtorn i forgrunden. Velling Skov, Midtjylland.

Foto: Bert Wiklund.

Typiske arter

Kristtorn, taks, bølget bunke, smalbladet høgeurt,

ørnebregne, blåbær, alm. gedeblad, alm. kohvede og

krybende hestegræs.

Udbredelse

Naturtypen findes almindeligt i dele af Jylland, ho-

vedsageligt i den østlige og sydlige del. Eksempler

på naturtypen findes i Velling Skov i Midtjylland,

Munkebjerg Strandskov ved Vejle og i dele af Bol-

derslev Skov og Lindet Skov i Sønderjylland.

side 58-67.p65 06-12-2001, 13:5959

Skovbevoksninger, hvor bøg er det domi-

nerende træ, og hvor jordbunden hverken er sur

eller meget kalkrig, således at muldbund er den do-

minerende jordbund. Nogle skove har en rig under-

skov af bl.a. ær, elm og ask og en frodig skovbunds-

flora af urter og græsser. I andre skove, f.eks.

græsningsskove, vil underskov typisk mangle. Om

foråret dækkes skovbunden mange steder af tidligt

blomstrende arter som anemone og lærkespore.

Bøgeskove på muldbund

9130 Bøgeskove med Asperulo-Fagetum

Bøgeskov med tæppe af blomstrende anemoner. Engelsholm Skov, Østjylland. Foto: Bert Wiklund.

Typiske arter

Bøg, hvid anemone, alm. guldnælde, skovmærke,

enblomstret flitteraks, tandrod, alm. bingelurt, hul-

rodet lærkespore, miliegræs, ramsløg, knoldet brun-

rod, skovsalat og skovviol.

Udbredelse

Naturtypen er almindelig i Østdanmark, sjældnere

mod vest. Eksempler på naturtypen findes i Pamhule

Skov ved Haderslev, Gråstenskovene i Sønderjylland

og i dele af Gribskov og andre nordsjællandske

bøgeskove.

side 58-67.p65 06-12-2001, 13:5960

Skovbevoksninger, hvor bøg er det domi-

nerende træ, og hvor jordbunden er meget kalk-

rig eller består af kalkrig plastisk ler, således at flo-

raen kan rumme en række kalkelskende arter. Natur-

typen findes ofte på jorde, hvor undergrundens kalk

træder frem eller ligger nær overfladen - ofte i til-

knytning til skrænter. Der er som regel en frodig

flora med særlige kalkelskende arter af buske, orki-

déer, starer eller græsser.

Bøgeskove på kalkbund

9150 Mellemeuropæiske bøgeskove på kalk med Cephalanthero-Fagion

Gammel bøgeskov.

Maglevandsfaldet, Klinteskoven,

Møn. Foto: Bert Wiklund.

Typiske arter

Bøg, fingerstar, blågrøn star, bakkestar, bakkestilk-

aks, skovliljearter, rederod, storblomstret hullæbe,

stor gøgeurt, tætblomstret hullæbe, fruesko og flue-

blomst.

Udbredelse

Naturtypen er sjælden i Danmark, men karakteristi-

ske eksempler på naturtypen findes bl.a. i Rold

Bjergeskov i Nordjylland, på Trelde Næs og i Stags-

rode Skov i Østjylland, i Allindelille Fredsskov på

Midtsjælland og på Møns Klint.

side 58-67.p65 06-12-2001, 13:5961

Skovbevoksninger, hvor eg er det domi-

nerende træ, og hvor jordbunden er mere eller

mindre rig og ofte vandlidende. Jordbund og vand-

forhold gør, at egen kan klare sig i konkurrencen

med andre træer, gerne hjulpet af ekstensiv græs-

ning. Det kan være tilgroningsskove, græsnings-

skove eller arealer i øvrigt med de jordbunds- og

vandforhold, som gør, at egen klarer sig over for an-

dre slags træer.

Egeskove på mere eller mindre rig, ofte vandlidende

jordbund

9160 Subatlantiske og mellemeuropæiske egeskove

eller ege-avnbøgeskove med Carpinion betuli

Gammel egeskov. Frijsenborg Dyrehave, Østjylland.

Foto: Bert Wiklund.

Typiske arter

Stilkeg, avnbøg, navr, småbladet lind, stor flad-

stjerne, jordbærpotentil, skovhundegræs, majblomst,

bølget bunke, liljekonval, kranskonval, stor frytle og

vintereg.

Udbredelse

Naturtypen findes spredt i Danmark, hovedsageligt i

de østlige og sydlige dele af landet. Eksempler på

naturtypen findes i skove langs nordsiden af Vejle

Fjord, i Draved Skov i Sønderjylland og i dele af Al-

mindingen og Slotslyngen på Bornholm.

side 58-67.p65 06-12-2001, 13:5962

Skove domineret af eg, med mere

vintereg end stilkeg, i dele af Danmark med

subkontinentalt præget klima, d.v.s. de østlige egne.

Jordbunden er mere eller mindre rig, eventuelt sur.

Skovtypen rummer plantearter med sydøstlig udbre-

delse.

Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne

9170 Ege-avnbøgskove med Galio-Carpinetum

Gammel lysåben vinteregeskov ovenfor Ekkodalen. Almindingen, Bornholm. Foto: Bert Wiklund.

Typiske arter

Vintereg, avnbøg, tarmvridrøn, navr, liljekonval,

bakkestar, lind, løn, stilkeg og bøg.

Udbredelse

I Danmark er naturtypen sjælden. De bedste danske

eksempler findes i Ulvshaleskoven på Møn og i

Ekkodalen på Bornholm. Naturtypen kan måske også

træffes i små partier på Djursland og Sydsjælland.

side 58-67.p65 06-12-2001, 13:5963

Løvskove på stejle, stenede skråninger

med blanding af flere træarter i kronelaget, med

varierende eller manglende dominans af én art.

Naturtypen hører til i terræn, hvor jordbunden er

ustabil med løbende forvitring af forskellige bjerg-

arter.

Typiske arter

Ær, ask, skovelm, avnbøg, hassel, eg, skovlind, stor-

bladet lind, spidsløn, bøg, navr, alm. røn, drue-

munke, vedvarende måneskulpe, alm. bingelurt og

mange bregnearter.

Udbredelse

Små arealer i Danmark med naturskov på dalsider, i

slugter eller andre steder, som har haft ret ekstensiv

skovdrift, så der ikke er sket en ensretning i sam-

mensætningen af arter. F.eks. har dele af Bolderslev

Skov i Sønderjylland en vegetation, der svarer til ty-

pen. Udenfor Bornholm er der dog næppe nogen

arealer, der lever op til de jordbundsforhold, der

kræves. Typen er således sjælden, eller måske helt

manglende i Danmark.

* Blandskove

med ær, ask, elm eller lind

på skråninger

9180 * Skove med Tilio-Acerion på skråninger, urer og i kløfter

Skov med ask, lind, rødel og bøg i slugt i Bolderslev

Skov, Sønderjylland.

Foto: Erik Buchwald.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 58-67.p65 06-12-2001, 13:5964

Skove eller krat med dominans af eg på

mager eller sur jordbund (morbund), hvor det er

stilkeg, som er den dominerende egeart. Naturtypen

har som regel været skov fra gammel tid, benyttet til

hugst og græsning. Sådan benyttelse er ofte vigtig at

fortsætte for at sikre naturtypen. Busklaget er svagt

eller ikke udviklet, medens der kan være mange

bregner.

Stilkegeskove og krat på mager sur bund

9190 Gamle egeskove med Quercus robur

på sandsletter med sur jordbund

Egeskov med bunddække af ørnebregner, Tinnet Krat, Midtjylland.

Foto: Bert Wiklund.

Typiske arter

Stilkeg, vortebirk, dunbirk, alm. røn, bævreasp, tørst,

bølget bunke, blåtop, alm. kohvede, hvid anemone,

majblomst, skovstjerne og ørnebregne.

Udbredelse

Typiske eksempler på naturtypen er egeskove på ma-

ger bund og en række egekrat. Udenfor Jylland er

naturtypen sjælden eller manglende. Eksempler på

naturtypen findes i dele af Tinnet Krat i Midtjylland,

Hvidding Krat i Østjylland og i Lovrup Skov i Søn-

derjylland.

side 58-67.p65 06-12-2001, 13:5965

Bevoksninger domineret af birk, skovfyr

eller rødgran på fugtig til våd tørveholdig bund

med højt grundvandsspejl. Vandet er næringsfattigt,

svarende til højmoser og fattigkær. Bundfloraen in-

deholder tørvemosser og andre planter knyttet til

moser med næringsfattige kår.

Typiske arter

Hundehvene, dunbirk, grå star, stjernestar, alm. star,

næbstar, tørst, spidsblomstret siv, blåtop, skov-

stjerne, rødgran, skovfyr, tørvemosser (Sphagnum

spp.), tranebær, mosebølle, engviol og revling.

* Skovbevoksede tørvemoser

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser

Birkeskov på fugtig tørvebund. Ryssens Grav, Store

Vildmose, Nordjylland. Foto: Bert Wiklund.

Udbredelse

Typiske eksempler er næringsfattige skovmoser til-

groet med birk eller nåletræer, som det kan ses i

Gribskov i Nordsjælland og en række andre steder.

Også nedbrudte højmoser tilgroet med birk hører ind

under naturtypen som f.eks. dele af Store Vildmose i

Nordjylland og Holmegårds Mose på Sydsjælland.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 58-67.p65 06-12-2001, 13:5966

* Elle- og askeskove

ved vandløb, søer og væld

91E0 * Sumpskove med Alnus glutinosa og

Fraxinus excelsior (Alno-Padion, Alnion incanae, Salicion albae)

Ellesump med bingelurt i Pamhule Skov, Sydøstjylland.

Foto: Bert Wiklund.

Skove eller bevoksninger domineret af el

og/eller ask ved vandløb, søer eller væld, d.v.s.

på fugtig bund med en vis vandbevægelse. Jorden er

tung, men iltet og frisk, undtagen ved oversvøm-

melse. Bevoksningerne er ofte blandede med både el

og ask og normalt med en frodig bundflora. Bund-

floraen indeholder en række høje urter, som trives

med den rigelige tilgang af vand og næring.

Typiske arter

Rødel, gråel, ask, hvidpil, skørpil, dunbirk, skovelm,

gråpil, akselblomstret star, alm. fredløs, alm. hæg,

alm. mjødurt, angelik, engkarse, engnellikerod, gul

anemone, hjortetrøst, kvalkved, kæmpestar, kærstar,

kærtidsel, kåltidsel, lundfladstjerne, lundfredløs,

milturt, padderokker, skovskræppe, skovstar, skov-

storkenæb, stor nælde, sværtevæld, tyndakset star,

vandkarse og vorterod.

Udbredelse

Naturtypen forekommer i det meste af landet, dog

mest almindeligt i de østlige egne. Mange steder er

den indsnævret til en smal galleriskov langs vandløb,

mens veludviklede eksempler kan dække større area-

ler med ellesump eller askebevoksninger. Eksempler

på naturtypen findes i Silkeborgskovene langs Gu-

denåen, Mandbjerg Skov i Sønderjylland,

Mølleådalen i Nordsjælland, Brobæk Mose ved Gen-

tofte Sø ved København og Maribosøerne på Lol-

land.

* angiver naturtyper,

som EU prioriterer

at beskytte.

side 58-67.p65 06-12-2001, 13:5967

Nøgle

“/” betyder “og/eller” i følgende nøgle

Hvor der skrives “med” en til flere arter, skal disse blot være til stede. I modsat fald skal arten karakterisere

arealet ved at være arten med størst kronedækning.

Det er vigtigt at starte forfra i nøglen og vælge første type, som passer, idet man ellers kan få et forkert resul-

tat.

Prioriterede typer er markeret med *.

Pot. type = potentiel type.

1.a Have/park eller endnu mere kulturprægede arealer ikke omfattet

1.b Naturtyper på/i klitter eller flyvesand, inkl. klitlavning, sø og skov/krat 8

1.c Naturtyper på klint eller klippe som er tydeligt påvirket af havet type 1230

1.d Vegetation domineret af træer (undtagen klint/klit/have/park) 24

1.e Vegetation ikke domineret af træer (undtagen klint/klit/have/park) 2

2.a Vandareal, inklusive hav, sø, å, kilder/væld og tidvis tørre dele 3

2.b Landareal, som jævnligt oversvømmes af havet (strand/strandeng) 5

2.c Areal domineret af dværgbuske, som lyng/bølle/revling (vådt eller tørt) 14

2.d Anden tørbund (græshede/overdrev/krat/indlandsklipper mv) 15

2.e Anden fugtig bund (eng/mose/sump/søbred/bræmmer af urter mv) 18

Vejledning til identifikation

af danske naturtyper på EF-habitatdirektivet

Følgende nøgle og tekst er et hjælperedskab til at

identificere, om man står over for en af direktivets

naturtyper. Der er tale om en formidling, idet den

“juridisk gældende” beskrivelse fortsat vil være

knyttet til direktivet og dets forarbejder mv., samt til

fortolkningsmanualen.

For at kunne typebestemme et konkret areal kor-

rekt må man tage hensyn til andre naturtyper, der

findes i det til grund liggende Corine Biotopes natur-

typesystem og kan ligne de naturtyper, der omfattes

af denne nøgle.

Det areal, der typebestemmes, skal så vidt muligt

være homogent, idet naturtypesystemet er konstru-

eret til, at selv små afvigende partier kan udskilles

(f.eks. 10 kvadratmeter 7220 væld eller 200 kvadrat-

meter 6120 overdrev). Mosaikvegetation, f.eks. små-

skalablandinger af klittyper, kan angives med et X

mellem de relevante naturtyper, f.eks. 2130 X 2140

X 2250 for blandet grå klit med enebærbuske og

dværgbuskpartier. I så fald kan der skønnes en pro-

centuel dækning for hver type.

Naturtyperne skal ifølge ”Fortolkningsmanual til

danske naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivets

bilag I” tolkes bredt i lyset af formålet med direkti-

vet.

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4468

3.a Brakvandspåvirket udvidet munding af større vandløb (flodmunding) type 1130

3.b Mudder-/sandflader blottet ved ebbe (se også type 1310 + 1320) type 1140

3.c Brak eller salt strandsø /afsnøret fjord/vig/el. lign. (kystlagune) type * 1150

3.d Hav- eller brakvandsareal bortset fra ovennævnte 4

3.e Øvrige vandområder (søer, vandløb eller væld mv) 11

4.a Submerse formationer dannet ved udstrømmende gas (boblerev) type 1180

4.b Anden type ikke landfast opragende sten-/hårdbund (rev) type 1170

4.c Ikke landfast opragende sandbund på ca. 1 - 20 m dybde (sandbanker) type 1110

4.d Fjord, vig, nor eller lign. uden direkte eksponering mod åbent hav type 1160

4.e Andet (f.eks. grusbund, mudderbund, landfast hårdbund/dybe områder) ikke omfattet

5.a Bred/lav/flad/beskyttet kyststrækning (f.eks. strandeng, vade eller marsk) 6

5.b Anderledes (smallere/stejlere/eksponeret kyststrækning) 7

6.a Sand/mudder med primært enårige planter (kveller, kokleare mv) type 1310

6.b Sand/mudder med primært vadegræs (spartina) type 1320

6.c Øvrige dele af strandenge/marsk, inkl. tanglinier, strandsump mv type 1330

7.a Øvre tørre del af sandstrand, som omlejres af vind (ved klitter) type 2110

7.b Sandstrand i øvrigt, med eller uden vegetation ikke omfattet

7.c Enårig vegetation på grusede/stenede strande/strandvolde type 1210

7.d Flerårig vegetation på grusede/stenede strande/strandvolde type 1220

7.e Andet (grus/stenstrand uden planter) ikke omfattet

8.a Substratet består af sand, vindomlejret fra strand (”kystklitter”) 9

8.b Substratet består af flyvesand, som ikke er fra strand (”indlandsklitter”) 10

9.a Begyndende klitdannelse inkl. øverste, tørre sandstrand (forklit) type 2110

9.b Aktiv klit, d.v.s. omlejres løbende (hvid klit, inkl. vandremiler) type 2120

9.c Stabil klit dækket af urteagtig vegetation (grå klit/grønsværklit) type * 2130

9.d Klitpartier dækket af dværgbuskvegetation type * 2140

9.e Klitpartier dækket af enebærbuske/enekrat type * 2250

9.f Klitpartier dækket af grårisbuske/gråriskrat type 2170

9.g Klitpartier med andet buskads/krat (primært havtorn) type 2160

9.h Selvsåede bestande af løvtræer/skovfyr i klit eller klitlavning type 2180

9.i Fugtigbundsvegetation i klitlavning (sø, kær, eng, rørskov mv) type 2190

9.j Plantet skov eller > 25% kronedække af nåletræ andet end skovfyr ikke omfattet

10.a Indlandsklit domineret af dværgbuske med visse, uden revling type 2310

10.b Indlandsklit domineret af dværgbuske med revling, uden visse type 2320

10.c Indlandsklit domineret af dværgbuske med både revling og visse type 2310X 2320

10.d Indlandsklit domineret af andre kombinationer af dværgbuske 14

10.e Indlandsklit med græs-urtevegetation, hvor sandet er stedvist synligt type 2330

10.f Anden vegetation ikke domineret af træer (sluttet græs-urteveg./krat mv) retur til 2

10.g Vegetation domineret af træer 24

11.a Stillestående vand (søer - inkl. vandhuller, damme og lign) 12

11.b Rindende vand (vandløb, kilder og væld) 13

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4469

12 a Sø på eller i en aktiv højmose type * 7110

12.a Rørsump med en del hvas avneknippe type * 7210

12.b Brunvandet (dystrof) sø ( med eller uden vandplanter) type 3160

12.c Ren, kalkfattig sø på sandbund med rosetplanter, f.eks. strandbo type 3110

12.d Ret næringsfattig sø med små amfibiske planter ved bredden type 3130

12.e Sø med kransnålalger (Chara, Nitella eller lign.) type 3140

12.f Eutrof(ieret) sø med fritflydende vandplanter eller visse store vandaks type 3150

12.g Andet (anden sø, højst med alm. rørsump, åkander eller alm. grøde) ikke omfattet

13.a Kilder/væld med kalkholdigt (hårdt) vand type * 7220

13.b Kilder/væld med kalkfattigt (blødt) vand ikke omfattet

13.c Stærkt forurenede eller helt kanaliserede vandløb ikke omfattet

13.d Vandløb m. mudrede bredder m. enårige planter (f.eks. brøndsel, gåsefod) type 3270

13.e Vandløb med flydende/neddykkede karplanter, kransnålalger eller mos type 3260

13.f Anderledes (vandløb højst med andre sumpplanter/alger) ikke omfattet

14.a Våd/fugtig hede/kær domineret af dværgbuske, oftest med klokkelyng type 4010

14.b Andre slags hede domineret af dværgbuske (tørre typer) type 4030

14.c Mose (især højmose og nedbrudt højmose har også dværgbuske) 22

15.a Klippe uden kystpåvirkning, inkl. dens vegetation 23

15.b Enekrat udenfor klitter og klipper, typisk i hede eller overdrev type 5130

15.c Græshede/overdrev/skræntvegetation med højst 50 % vedplantedække 16

15.d Andre krat, d.v.s. buske + små træer dækker over 50 % af arealet ikke omfattet

15.e Andre tørre vegetationer (brakmark, ruderat, vejkant og lignende) ikke omfattet

16.a Vegetation væsentligt forarmet grundet gødskning, sprøjtning el.lign. ikke omfattet

16.b Åben overdrevsvegetation på ekstremt tør kalkrig-neutral sandjord type * 6120

16.c Andre overdrev/skrænter på kalkrig-neutral bund 17

16.d Sluttet, artsrig græshede/overdrevsvegetation på kalkfattig-sur bund type * 6230

16.e Andet (åben eller ikke artsrig vegetation på kalkfattig-sur bund) ikke omfattet

17.a Med vigtig orkidéforekomst (mange arter/ualmindelig art/vigtig bestand) type * 6210

17.b Uden vigtig orkidéforekomst (kun almindelige orkidéer, ret lille bestand) type 6210

18.a Arealet domineret af urter/græs o.lign/dværgbuske (inkl. lyng, bølle mv) 19

18.b Anderledes (buske dominerer arealet, f.eks. pilekrat) ikke omfattet

19.a Kun våd eller fugtig en del af året grundet fluktuerende grundvand 20

19.b Andet (eng/kær/mose med vand i/nær terrænniveau det meste af året) 21

20.a Tidvis våd eng/kær på mager bund evt. med kalk (ofte med blåtop og siv) type 6410

20.b Bræmmevegetation af ret høje urter ved vand eller skyggende skovbryn type 6430

20.c Andre frodige/rige enge eller høje græs/urtesamfund 21

21.a Mose/rørskov/kær med en del hvas avneknippe type * 7210

21.b Kalkrige-neutrale kær (rigkær - både lavtvoksende og tilgroningstyper) type 7230

21.c Bræmmevegetation af ret høje urter ved vand eller skyggende skovbryn type 6430

21.d Ret næringsfattige enge/kær/moser, ofte med mos (fattigkær/højmose) 22

21.e Anderledes (næringsrig rørskov/eng/høje urtesamfund) ikke omfattet

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4470

22.a Højmose med nogenlunde uforstyrret hydrologi og vegetation (inkl. lagg) type * 7110

22.b Højmosevegetation, mere forstyrret (nedbrudt/brændt/udtørret) type 7120

22.c Kærsamfund startet flydende i vand (hængesæk mv) type 7140

22.d Næbfrø/soldug/ulvefod samfund på fugtigt sand eller blottet tørv type 7150

22.e Andet (øvrige fattigkær og enge) ikke omfattet

23.a Kalkrige/basiske indlandsklipper inkl. sprækkevegetation (findes i DK?) type 8210

23.b Andre (kalkfattige/sure) indlandsklipper inkl. sprækkevegetation type 8220

24.a Rødgran/skovfyr på fugtig/våd mose eller kær med tørvemos pot. type * 91D0

24.b Andre arealer (litra niveau) med > 25% kronedække af nåletræ ikke omfattet

24.c Anderledes (dvs. løvskov med højst 25% nåletræ) 25

25.a Ask/el/birk på fugtig til våd jordbund, herunder vældbund 26

25.b Uden én dominant træart, med ask/elm/ær/lind på skråninger pot. type *9180

25.c Bøg (ofte med indblanding af andre arter) 27

25.d Eg/avnbøg (ofte med andre træarter) 28

25.e Anderledes (f.eks. skov domineret af asp, elm eller tørbundsbirk) ikke omfattet

26.a Birk på fugtig/våd mose eller kær med tørvemos pot. type *91D0

26.b Ask/el på frisk fugtig/våd bund (ikke stagnerende grundvand) pot. type *91E0

26.c Anderledes (f.eks. ellesump uden vandbevægelse) ikke omfattet

27.a Jordbund/flora præget af meget kalkrig jordbund (inkl. plastisk ler) pot. type 9150

27.b Jordbund/flora af muldbundstype (pH nær neutral) pot. type 9130

27.c Sur jordbund med kristtorn eller taks (på skov niveau) pot. type 9120

27.d Sur jordbund uden kristtorn/taks (på skov niveau) pot. type 9110

28.a Vintereg dominerer over stilkeg 29

28.b Stilkeg dominerer over vintereg 30

29.a Subkontinentalt klima; d.v.s. (syd)østlige Danmark pot. type 9170

29.b Med bøg + kristtorn. Manglende dominans af bøg driftsbetinget pot. type 9120

29.c Anderledes (jyske vinteregekrat på sur bund udgør hovedparten) ikke omfattet

30.a På mager og sur bund, ofte med birk/asp/røn pot. type 9190

30.b Rig på ask og med rigt flor af guldnælde/kodriver/ramsløg ikke omfattet

30.c Anderledes (f.eks. våd bund, tilgroningsskov eller græsningsskov) pot. type 9160

For nøglens “potentielle” skovtyper skal der jf.

direktivets bilag I foretages en opdeling efter kvali-

tet, således at kun arealer, der endvidere opfylder føl-

gende karakteristik er omfattet af NATURA 2000

skovtypen:

“(Delvis) naturlig skovvegetation med hjemmehø-

rende arter, som danner højskov, med typisk under-

skov, og som opfylder følgende kriterier: Sjælden el-

ler oprindelig og/eller med arter af fælles-

skabsbetydning”.

Underskov mangler ofte naturligt i danske skovtyper,

hvorfor der ikke bør lægges stor vægt på, om der er

underskov eller ej.

Naturskovsarealer, som nøglen angiver som “po-

tentiel type xxxx”, vil opfylde karakteristikken,

mens kulturskov normalt ikke vil. Naturskov er de

oprindelige skoves efterkommere – d.v.s. selvsået

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4471

skov af danske træer og buske. Hvis en kulturskov

f.eks. er gammel og særligt naturvenligt drevet gen-

nem lang tid, og der lever “arter af fællesskabs-

betydning” på arealet, vil den dog være omfattet.

Sidstnævnte arter udgøres vedr. skov i Danmark af

følgende arter, hvoraf nogle er almindelige og vidt

udbredte:

Flagermus (alle arter)

Hasselmus

Birkemus

Skovmår

Odder

Stor vandsalamander

Brune frøer (alle arter)

Løvfrø

Eremit ( sjælden bille)

Hvidmos (=Alm. blegmos)

Tørvemos (Sphagnum)

Ulvefod (alle arter)

Ud over ovennævnte indskrænkninger for skov-

typerne, er der for visse andre typer defineret krav

om ekstensiv drift, særlig høj artsrigdom eller fore-

komst af orkidéer for at kunne henføres til de priori-

terede naturtyper. Disse detaljer fremgår af

fortolkningsmanualen og af de populariserede be-

skrivelser i denne bog.

Kilder til dannelsen af nøglen (prioriteret række-

følge):

• Habitatdirektivet. Rådets Direktiv 92/43/

EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter. De

Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L

206/7, 1992.

• Det reviderede bilag I til Habitatdirek-

tivet.

Rådets Direktiv 97/62/EF af 27. oktober

1997 om tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling af Rådets

direktiv 92/43/EØF om bevaring af natur-

typer samt vilde dyr og planter.

De Europæiske Fællesskabers Tidende

Nr. L 305/42, 1997.

• Interpretation Manual of the European

Union Habitats. HAB 96/2 FINAL – EN,

Version EUR 15, Europa Kommissionen

25. april 1996.

• Corine Biotopes Manual – Habitats of

the European Union. EUR 12587/3,

Office for Official Publications of the

European Communities, 1991.

• Towards a European Habitat

Classification. Background Review 1989 –

1995. Nature Conservation Topic

Report 28, European Environment

Agency, 1996.

• Fortolkningsmanual til danske natur-

typer omfattet af EF-Habitatdirektivets

bilag I. Skov- og Naturstyrelsen, 1999.

Det er forsøgt at opbygge nøglen på en måde, som

vil være kompatibel med det igangværende nøgle-

udviklingsarbejde i EUNIS (EUropean topic centre

on nature conservation Nature Information System).

Da EUNIS imidlertid endnu ikke er færdigudviklet,

kun er tilgængelig i udkast og ikke har nogen formel

gyldighed, har EUNIS materialet ikke været brugt til

at fortolke. Kun til at strukturere nøglen:

EUNIS Habitat Classification, Final Draft.

Submitted to EEA by ETC/NC December 1997 un-

der Task 4 – Information System on Nature

(EUNIS). Samt senere ændrede udkast.

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4472

Liste over danske navne brugt i bogen og deres tilsvarende videnskabelige navn.

Videnskabelige navne er fra:

Dansk Botanisk Forening og Københavns Universitet, april 1993: Atlas Flora Danica, Taxonliste.

Skytte Christiansen, M. 1981: Bregner – Mosser – Laver. Gads Forlag.

Dansk navn Videnskabeligt navn

Alm. bingelurt Mercurialis perennis

Alm. blærerod Utricularia vulgaris

Alm. gedeblad Lonicera

periclymenum

Alm. guldnælde Lamiastrum

galeobdolon

Alm. havgræs Ruppia maritima

Alm. hundegræs Dactylis glomerata

Alm. kildemos Fontinalis

antipyretica

Alm. kohvede Melampyrum

pratense

Alm. kvik Elytrigia repens

Alm. kællingetand Lotus corniculatus

Alm. mjødurt Filipendula ulmaria

Alm. mælkeurt Polygala vulgaris

Alm. pimpinelle Pimpinella saxifraga

Alm. røllike Achillea millefolium

Alm. røn Sorbus aucuparia

Alm. star Carex nigra

Alm. tufmos Cratoneuron filicinum

Alm. vandranunkel Ranunculus

aquatilis var.

aquatilis

Angelik Angelica sylvestris

Ask Fraxinus excelsior

Avnbøg Carpinus betulus

Bakkeforglemmigej Myosotis

ramosissima

Bakkegøgelilje Platanthera bifolia

ssp. bifolia

Bakkegøgeurt Orchis ustulata

Bakkenellike Dianthus deltoides

Bakkestar Carex montana

Bakkestilkaks Brachypodium

pinnatum

Dansk navn Videnskabeligt navn

Bakketidsel Carlina vulgaris

Baltisk svingel Festuca polesica

Bidende stenurt Sedum acre

Blank seglmos Drepanocladus

vernicosus

Bleg pileurt Persicaria

lapathifolia ssp.

pallida

Bleg star Carex pallescens

Blodrød storkenæb Geranium

sanguineum

Blodstillende bibernelle Sanguisorba minor

ssp. minor

Blomstersiv Scheuchzeria

palustris

Blæretang Fucus vesiculosus

Blød hejre Bromus hordeaceus

Blød storkenæb Geranium molle

Blåbær Vaccinium myrtillus

Blågrøn star Carex flacca

Blåmunke Jasione montana

Blåtop Molinia caerulea

Bredbladet kæruld Eriophorum

latifolium

Bredbægret ensian Gentianella

campestris

Brudurt Herniaria glabra

Brun næbfrø Rhynchospora fusca

Bukkeblad Menyanthes trifoliata

Butblomstret siv Juncus subnodulosus

Bævreasp Populus tremula

Bøg Fagus sylvatica

Bølget bunke Deschampsia

flexuosa

Børstebladet vandaks Potamogeton

pectinatus

Danske og videnskabelige artsnavne på planter

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4473

Dansk navn Videnskabeligt navn

Cypresmos Hypnum

cupressiforme

Dagpragtstjerne Silene dioica

Dansk kambunke Koeleria pyramidata

Dansk kokleare Cochlearia danica

Druemunke Actaea spicata

Dueskabiose Scabiosa columbaria

Dunbirk Betula pubescens

Dunet vejbred Plantago media

Dværgbændeltang Zostera noltii

Dyndstar Carex limosa

Døvnælde Lamium album

Elfenbenspadderok Equisetum telmateia

Enblomstret flitteraks Melica uniflora

Ene Juniperus communis

Engblomme Trollius europaeus

Engelsk visse Genista anglica

Engelskgræs Armeria maritima

Engkarse Cardamine pratensis

Engnellikerod Geum rivale

Engrapgræs Poa pratensis

Engrørhvene Calamagrostis

canescens

Engskær Serratula tinctoria

Engtroldurt Pedicularis palustris

Engviol Viola palustris

Farvevisse Genista tinctoria

Femhannet hønsetarm Cerastium

semidecandrum

Fin bunke Deschampsia setacea

Fin kæruld Eriophorum gracile

Fingerstar Carex digitata

Firehannet hønsetarm Cerastium diffusum

Fladtrykt kogleaks Blysmus compressus

Flipkrave Teesdalia nudicaulis

Flueblomst Ophrys insectifera

Forskelligbladet tidsel Cirsium helenioides

Fruesko Cypripedium

calceolus

Frøbid Hydrocharis morsus-

ranae

Fåblomstret kogleaks Eleocharis

quinqueflora

Fåblomstret star Carex pauciflora

Fåresvingel Festuca ovina

Glinsende vandaks Potamogeton lucens

Grenet star Carex chordorrhiza

Dansk navn Videnskabeligt navn

Grov tufmos Cratoneuron

commutatum

Grå star Carex canescens

Gråel Alnus incana

Gråpil Salix cinerea

Gråris Salix repens ssp.

arenaria

Gul anemone Anemone

ranunculoides

Gul evighedsblomst Helichrysum

arenarium

Gul snerre Galium verum

Guldblomme Arnica montana

Gulgrøn brasenføde Isoëtes echinospora

Gåsepotentil Potentilla anserina

Harril Juncus gerardi

Hassel Corylus avellana

Havtorn Hippophaë rhamnoides

Hedelyng Calluna vulgaris

Hedemelbærris Arctostaphylos uva-

ursi

Hejrenæb Erodium cicutarium

Hestehale Hippuris vulgaris

Hestetunge Mertensia maritima

Hirsestar Carex panicea

Hjertebladet vandaks Potamogeton

perfoliatus

Hjertelæbe Hammarbya paludosa

Hjortetrøst Eupatorium

cannabinum

Hulkravet kodriver Primula veris

Hulrodet lærkespore Corydalis cava

Hundehvene Agrostis canina

Hundeviol Viola canina

Hvas avneknippe Cladium mariscus

Hvid anemone Anemone nemorosa

Hvid næbfrø Rhynchospora alba

Hvid okseøje Leucanthemum

vulgare

Hvid sækspore Gymnadenia albida

Hvidpil Salix alba

Håret visse Genista pilosa

Hårfliget vandranunkel Ranunculus aqua-tilis

var. diffusus

Jordbærpotentil Potentilla sterilis

Kantbælg Tetragonolobus

maritimus

Kattefod Antennaria dioica

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4474

Dansk navn Videnskabeligt navn

Kattehale Lythrum salicaria

Katteskæg Nardus stricta

Keglelimurt Silene conica

Klitkambunke Koeleria glauca

Klitlimurt Silene otites

Klitstedmoderblomst Viola tricolor ssp.

curtisii

Klitvintergrøn Pyrola rotundifolia

ssp. maritima

Klokkeensian Gentiana

pneumonanthe

Klokkelyng Erica tetralix

Knoldet brunrod Scrophularia nodosa

Knopnellike Petrorhagia prolifera

Knopsiv Juncus conglomeratus

Knudefirling Sagina nodosa

Knudet pileurt Persicaria lapathifolia

ssp. lapathifolia Korsandemad Lemna

trisulca

Korsknap Glechoma hederacea

Kortsporet blærerod Utricularia ochroleuca

Kostkløvtand Dicranum scoparium

Kragefod Potentilla palustris

Kranskonval Polygonatum

verticillatum

Kransnålalger Characeer

Kratfladbælg Lathyrus linifolius

Krebseklo Stratiotes aloides

Kristtorn Ilex aquifolium

Krognæbstar Carex lepidocarpa

Krybende hestegræs Holcus mollis

Krybhvene Agrostis stolonifera

Kvalkved Viburnum opulus

Kvan Angelica archangelica

Kveller Salicornia europaea

coll.

Kæmpestar Carex pendula

Kærdueurt Epilobium palustre

Kærhøgeskæg Crepis paludosa

Kærstar Carex acutiformis

Kærsvovlrod Peucedanum palustre

Kærtidsel Cirsium palustre

Kødet hindeknæ Spergularia salina

Kødfarvet gøgeurt Dactylorhiza incarnata

Kåltidsel Cirsium oleraceum

Langakset star Carex appropinquata

Langbladet soldug Drosera anglica

Dansk navn Videnskabeligt navn

Langbladet vandaks Potamogeton

praelongus

Langstilket havgræs Ruppia cirrhosa

Lav kogleaks Eleocharis parvula

Lav tidsel Cirsium acaule

Leverurt Parnassia palustris

Liden blærerod Utricularia minor

Liden siv Juncus bulbosus

Liden soldug Drosera intermedia

Liden ulvefod Lycopodiella

inundatum

Liggende potentil Potentilla anglica

Liljekonval Convallaria majalis

Lundfladstjerne Stellaria nemorum

Lundfredløs Lysimachia nemorum

Lyngsnerre Galium saxatile

Lyngstar Carex ericetorum

Lægekokleare Cochlearia officinalis

Lægeærenpris Veronica officinalis

Løgkarse Alliaria petiolata

Lådden dueurt Epilobium hirsutum

Majblomst Maianthemum

bifolium

Mangeblomstret frytle Luzula multiflora

Marehalm Leymus arenarius

Markbynke Artemisia campestris

Markkrageklo Ononis repens

Melet kodriver Primula farinosa

Miliegræs Milium effusum

Mosebølle Vaccinium uliginosum

Mosetroldurt Pedicularis sylvatica

Mygblomst Liparis loeselii

Navr Acer campestre

Nordisk radeløv Asplenium

septentrionale

Næbstar Carex rostrata

Nøgleblomstret klokke Campanula glomerata

Opret hejre Bromus erectus

Pilealant Inula salicina

Pilledrager Pilularia globulifera

Plettet kongepen Hypochoeris maculata

Prikbladet fredløs Lysimachia punctata

Prikbladet perikon Hypericum perforatum

Pukkellæbe Herminium monorchis

Purløg Allium schoenoprasum

Purpurgøgeurt Dactylorhiza

purpurella

Ramsløg Allium ursinum

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4475

Dansk navn Videnskabeligt navn

Rank forglemmigej Myosotis stricta

Rank viol Viola persicifolia

Rederod Neottia nidus-avis

Revling Empetrum nigrum

Rosmarinlyng Andromeda polifolia

Rosmarinpil Salix repens ssp.

rosmarinifolia

Rundbladet soldug Drosera rotundifolia

Rundbladet tørvemos Sphagnum

magellanicum

Rundbælg Anthyllis vulneraria

Rustskæne Schoenus ferrugineus

Rød gåsefod Chenopodium rubrum

Rød hestehov Petasites hybridus

Rød svingel Festuca rubra coll.

Rødbrun kogleaks Blysmus rufus

Rødel Alnus glutinosa

Rødgran Picea abies

Salepgøgeurt Orchis morio

Sandhjælme Ammophila arenaria

Sandkarse Cardaminopsis

arenosa

Sandkryb Glaux maritima

Sandrottehale Phleum arenarium

Sandskæg Corynephorus

canescens

Sandstar Carex arenaria

Seglsneglebælg Medicago falcata

Seline Selinum carvifolia

Sideskærm Berula erecta

Skotsk lostilk Ligusticum scoticum

Skovelm Ulmus glabra

Skovfyr Pinus sylvestris

Skovhundegræs Dactylis glomerata

ssp. lobata

Skovjomfruhår Polytricum formosum

Skovmærke Galium odoratum

Skovrørhvene Calamagrostis

arundinacea

Skovsalat Mycelis muralis

Skovskræppe Rumex sanguineus

Skovstar Carex sylvatica

Skovstjerne Trientalis europaea

Skovstorkenæb Geranium sylvaticum

Skovviol Viola

reichenbachiana

Skræntstar Carex ligerica

Dansk navn Videnskabeligt navn

Skvalderkål Aegopodium

podagraria

Skørpil Salix fragilis

Slangetunge Ophioglossum

vulgatum

Slank blærerod Utricularia australis

Slap annelgræs Puccinellia capillaris

Slåen Prunus spinosa

Smalbladet hareøre Bupleurum

tenuissimum

Smalbladet høgeurt Hieracium umbellatum

Smalbladet timian Thymus serpyllum

Småbladet lind Tilia cordata

Sodaurt Salsola kali

Sort radeløv Asplenium adiantum-

nigrum

Sort skæne Schoenus nigricans

Sortgrøn brasenføde Isoëtes lacustris

Spidsblomstret siv Juncus acutiflorus

Spidshale Parapholis strigosa

Spidsløn Acer platanoides

Spydmælde Atriplex prostrata

Spæd pindsvineknop Sparganium natans

Stilkeg Quercus robur

Stinkende storkenæb Geranium robertianum

Stiv kvik Elytrigia pungens

Stivhåret borst Leontodon hispidus

Stivhåret kalkkarse Arabis hirsuta

Stjernestar Carex echinata

Stor fladstjerne Stellaria holostea

Stor frytle Luzula sylvatica

Stor gøgeurt Orchis purpurea

Stor knopurt Centaurea scabiosa

Stor kuglekapsel Philonotis calcarea

Stor najade Najas marina

Stor nælde Urtica dioica

Storbladet lind Tilia platyphyllos

Storblomstret hullæbe Epipactis leptochila

Storblomstret

vandranunkel Ranunculus peltatus

Storlæbet blærerod Utricularia intermedia

Strandannelgræs Puccinellia maritima

Strandarve Honckenya peploides

Strandasters Aster tripolium

Strandbede Beta vulgaris ssp.

maritima

Strandbo Littorella uniflora

Strandfirling Sagina maritima

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4476

Dansk navn Videnskabeligt navn

Strandfladbælg Lathyrus japonicus

ssp.maritimus

Strandgåsefod Suaeda maritima

Strandhornskulpe Glaucium flavum

Strandkamille Tripleurospermum

maritimum

Strandkogleaks Bolboschoenus

maritimus

Strandkvik Thinopyrum junceum

Strandkål Crambe maritima

Strandlimurt Silene uniflora ssp.

uniflora

Strandmalurt Artemisia maritima

Strandmandstro Eryngium maritimum

Strandmælde Atriplex littoralis

Strandnellike Dianthus superbus

Strandsennep Cakile maritima

Strandsnerle Calystegia soldanella

Strandtrehage Triglochin maritima

Strandvandranunkel Ranunculus baudotii

Strandvejbred Plantago maritima

Stribet kløver Trifolium striatum

Sumpendeknop Bryum

pseudotriquetrum

Sumphullæbe Epipactis palustris

Sumpkællingetand Lotus pedunculatus

Sumpsnerre Galium uliginosum

Sværtevæld Lycopus europaeus

Svømmende stjerneløv Riccia fluitans

Sylblad Subularia aquatica

Søpryd Baldellia ranunculoides

Tagrør Phragmites australis

Taks Taxus baccata

Tandrod Dentaria bulbifera

Tarmvridrøn Sorbus torminalis

Tidlig dværgbunke Aira praecox

Tormentil Potentilla erecta

Tranebær Vaccinium oxycoccos

Trind fyrremos Pleurozium schreberi

Trindstænglet star Carex diandra

Trådstar Carex lasiocarpa

Tudsesiv Juncus bufonius

Tuekæruld Eriophorum vaginatum

Tvepibet lobelie Lobelia dortmanna

Tyndakset gøgeurt Orchis mascula

Tyndakset star Carex strigosa

Tysk visse Genista germanica

Tyttebær Vaccinium vitisidaea

Dansk navn Videnskabeligt navn

Tætblomstret hullæbe Epipactis purpurata

Tørst Frangula alnus

Udspilet star Carex extensa

Udspærret annelgræs Puccinellia distans

Udspærret dværgbunke Aira caryophyllea

Vadegræs Spartina x townsendii

Vandkarse Cardamine amara

Vandkrans Zannichellia

palustris coll.

Vandnavle Hydrocotyle vulgaris

Vandranke Luronium natans

Vedvarende måneskulpe Lunaria rediviva

Vellugtende gulaks Anthoxanthum

odoratum

Vibefedt Pinguicula vulgaris

Vild gulerod Daucus carota ssp.

carota

Vild hør Linum catharticum

Vinget perikon Hypericum

tetrapterum

Vintereg Quercus petraea

Vortebirk Betula pendula

Vorterod Ranunculus ficaria

Vårgæslingeblomst Erophila verna

Vårspergel Spergula morisonii

Vårstar Carex caryophyllea

Vårvikke Vicia lathyroides

Ær Acer pseudoplatanus

Ørnebregne Pteridium aquilinum

Østersøhjælme Ammophila arenaria

x Calamagrostis

epigeios

Ålegræs Zostera marina

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4477

Naturtyper af fællesskabsbetydning, hvis bevaring

kræver udpegning af særlige bevaringsområder.

Vejledning til fortolkning af hver naturtype er gi-

vet i „Fortolkningsmanualen til Den Europæiske

Unions Habitater“, som er godkendt af komitéen

etableret i henhold til artikel 20 (Habitatkomitéen)

og udgivet af Den Europæiske Kommission (1).

Koden svarer til NATURA 2000 koden.

Tegnet ‘*’ indikerer prioriterede naturtyper.

1. Naturtyper i kystegne og Naturtyper med

saltpåvirket (halofytisk) vegetation.

11. Havvand

og tidevandsafhængige naturtyper

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende

dække af havvand

1120 * Posidonia-bevoksninger (Posidonion

oceanicae)

1130 Flodmundinger

1140 Mudder og sandflader, der er blottet ved

ebbe

1150 * Kystlaguner

1160 Større, lavvandede bugter og vige

1170 Rev

1180 Undersøiske formationer forårsaget af

udstrømmende gas

12. Havklinter og stenede strande

1210 Enårig vegetation på strandvolde

1220 Flerårig vegetation på stenede strande

1230 Klinter med vegetation langs de atlanti-

ske kyster og Østersøkysterne

1240 Klinter med vegetation langs Middel-

havskysterne (med endemiske

Limonium spp.)

1250 Klinter med endemisk flora langs de

makaronesiske kyster

13. Atlantiske og kontinentale strandenge

og marskområder

1310 Vegetation af Salicornia og andre en-

årige plantearter, der koloniserer

mudder og sand

1320 Spartina-flader (Spartinion maritimae)

1330 Atlanterhavs-strandeng (Glauco-

Puccinellitalia maritimae)

1340 * Indlands-strandeng

14. Marskområder og strandenge

langs Middelhavskysterne og de varme

atlantiske kyster

1410 Middelhavs-strandeng (Juncetalia

maritimi)

1420 Saltpåvirket krat langs Middelhavsky-

sterne og de varme atlantiske kyster

(Sarcocornetea fruticosi)

1430 Salt- og kvælstofpåvirkede krat (Pegano-

Salsoletea)

15. Indlandssalt - og gipsstepper

1510 * Mediterrane saltstepper (Limonietalia)

1520 * Iberisk gipssteppevegetation

(Gypsophiletalia)

1530 * Pannoniske saltstepper og saltmarsk-

områder

16. Boreale øgrupper samt kyster og

hævet havbund ved Østersøen

1610 Marine åse der danner øer med sand-,

klippe- eller stenstrandsvegetation og

sublittoralvegetation i Østersøen

1620 Boreale holme og småøer i Østersøen

1630 * Boreale strandenge ved Østersøen

1640 Boreale sandstrande med flerårig

vegetation ved Østersøen

1650 Boreale smalle havarme i Østersøen

Liste over naturtyper

på EF-habitatdirektivets bilag I

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4478

2. Kyst- og indlandsklitter

21. Kystklitter langs Atlanterhavs-,

Nordsø- og Østersøkysterne

2110 Begyndende klitdannelser

2120 Sandklitter i kystbæltet med Ammophila

arenaria (hvid klit)

2130 * Stabile kystklitter med urtevegetation

(grå klit)

2140 * Stabile kalkfattige klitter med

Empetrum nigrum

2150 * Stabile kalkfattige atlantiske klitter

(Calluno-Ulicetea)

2160 Klitter med Hippophaë rhamnoides

2170 Klitter med Salix repens ssp. argentea

(Salicion arenariae)

2180 Skovbevoksede klitter i de atlantiske,

kontinentale og boreale regioner

2190 Fugtige klitlavninger

21A0 Machairs (* i Irland)

22. Kystklitter langs Middelhavskysterne

2210 Stabile klitter langs kysten med

Crucianellion maritimae

2220 Klitter med Euphorbia terracina

2230 Græsklædte klitter med Malcomietalia

2240 Græsklædte klitter med Brachypodietalia

og enårige urter

2250 * Kystklitter med Juniperus spp.

2260 Sclerofylkrat med Cisto-Lavenduletalia

2270 * Skovbevoksede klitter med Pinus pinea

og/eller Pinus pinaster

23. Indlandsklitter,

som er gamle og kalkfattige

2310 Klithede med Calluna og Genista

2320 Klithede med Calluna og Empetrum

nigrum

2330 Indlandsklitter med åbne Corynephorus

og Agrostis græsarealer

2340 * Pannoniske indlandsklitter

3. Ferskvandsnaturtyper

31. Søer og vandhuller

3110 Oligotrofe søer og vandhuller med

meget lavt mineralindhold på sandet

jordbund (Littorelletalia uniflorae)

3120 Oligotrofe søer og vandhuller med

meget lavt mineralindhold på sandet

jordbund i det vestlige middelhavsom-

råde med Isoetes spp.

3130 Oligotrofe til mesotrofe søer og vand-

huller med vegetation med Littorelletea

uniflorae og/eller Isoëto-Nanojuncetea

3140 Kalkrige oligo-mesotrofe søer og

vandhuller med bundfæstet vegetation i form af

Chara spp.

3150 Naturligt eutrofe søer og vandhuller

med vegetation af typen Magnopotamion

eller Hydrocharition

3160 Naturligt dystrofe søer og vandhuller

3170 * Mediterrane temporære vandhuller

3180 * Turloughs

32. Vandløb - vandløbsstrækninger med

naturlig eller delvis naturlig dynamik

(små, mellemstore og store flodsenge),

hvor vandkvaliteten ikke udviser

betydelige forringelser

3210 Fennoskandiske naturlige floder

3220 Alpine floder og deres urteagtige

bredvegetation

3230 Alpine floder og deres træagtige bredve-

getation med Myrmicaria germanica

3240 Alpine floder og deres træagtige

bredvegetation med Salix elaeagnos

3250 Permanent vandførende mediterrane

floder med Glaucium flavum

3260 Vandløb i lavland eller bjerge med

bevoksning af Ranunculion fluitantis og

Callitricho-Batrachion

3270 Floder med mudrede bredder tildels

med bevoksning af Chenopodion rubri og

Bidention

3280 Permanent vandførende mediterrane

floder med Paspalo-Agrostidion arter og

bredvegetation af Salix spp. og Populus

alba

3290 Permanent vandførende mediterrane

floder med Paspalo-Agrostidion

4. Tempererede heder og krat

4010 Nordatlantiske våde heder med Erica

tetralix

4020 * Tempererede atlantiske våde heder

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4479

med Erica ciliaris og Erica tetralix

4030 Europæiske tørre heder

4040 * Tørre kystnære atlantiske heder med

Erica vagans

4050 Makaronesiske heder med endemiske

arter

4060 Alpine og boreale heder

4070 * Krat med Pinus mugo og Rhododendron

hirsutum (Mugo-Rhododendretum hirsuti)

4080 Subarktisk pilekrat med Salix spp.

4090 Højlands-meditterane heder med

endemiske arter af tornblad

5. Sclerofylkrat (Matorrals)

51. Submediterrane og tempererede krat

5110 Stabil tørke- og varmetålende vegeta-

tion med Buxus sempervirens på klippe

skråninger (til dels Berberidion )

5120 Cytisus Purgans vegetation i bjerge

5130 Juniperus communis vegetation på heder

eller kalkrige græsarealer

5140 * Cistus palhinhae vegetation på fugtige

kystnære heder

52. Mediterrane skovagtige matorrals

5210 Skovagtige matorrals med Juniperus spp.

5220 * Skovagtige matorrals med Zyziphus spp.

5230 * Skovagtige matorrals med Laurus

nobilis

53. Lavlands-mediterrane og

steppelignende krat

5310 Krat med Laurus nobilis

5320 Euphorbia vegetation ved klippekyster

5330 Lavlands-mediterrane ørkenagtige krat

54. Frygana-vegetation

5410 Frygana-vegetation på klippetoppe i det

vest-mediterrane område (Astragalo

Plantaginetum subulatae)

5420 Frygana-vegetation med Sarcopoterium

spinosum

5430 Endemisk frygana-vegetation med

Euphorbio-Verbascion

6. Naturlig og delvis naturlig græsvegetation

61. Naturlig græsvegetation

6110 * Kalkrig græsvegetation med Alysso-

Sedion albi

6120 * Tørketålende græsvegetation på

kalkrig jordbund

6130 Tungmetaltålende græsvegetation med

Violetalia calaminariae

6140 Græsvegetation med Festuca eskia på

siliciumholdig jordbund i Pyrenæerne

6150 Alpin og boreal græsvegetation på

siliciumholdig jordbund

6160 Højlands-iberiske græsvegetation med

Festuca indigesta

6170 Alpin og subalpin græsvegetation på

kalk

6180 Mesofil makaronesisk græsvegetation

62. Delvis naturlig tør græs- og krat-

vegetation

6210 Delvis naturlig tør græs- og krat

vegetation på kalk (Festuca Brometalia)

(* vigtige orkidelokaliteter)

6220 * Steppeagtig vegetation af græsser og

enårige urter med Thero-Brachypodietea

6230 *Artsrig græsvegetation med Nardus på

siliciumholdig jordbund i bjergegne (og

områder nedenfor bjergene i det

kontinentale Europa)

6240 * Subpannonisk steppeagtig græs-

vegetation

6250 * Pannonisk løs med steppeagtig græs-

vegetation

6260 * Pannoniske sandstepper

6270 * Fennoskandisk artsrig halvtør

græsvegetation i lavlandet

6280 * Nordisk alvar og prækambriske

kalkholdige flodklipper

63. Sclerofyle græsningsskove (dehesas)

6310 Sclerofyle græsningsskove med Quercus

spp.

64. Delvis naturlige fugtige enge

med høj urtevegetation

6410 Molinia enge på kalkrige, tørveholdige

eller ler- og siltrige jorde (Molinion

caeruleae)

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4480

6420 Mediterran høj græsvegetation på

fugtig jordbund med Molinio-

Holoschoenion

6430 Bræmmer med høj urtevegetation på

fugtig jordbund på sletter og i bjerge

6440 Enge på flodaflejringer med Cnidion

dubii

6450 Nordlige boreale enge på sø- og vand-

løbsaflejringer

65. Mesofil græsvegetation

6510 Høslætenge i lavlandet (Alopecurus

pratensis, Sanguisorba officinalis)

6520 Høslætenge i bjerge

6530 * Fennoskandiske skovenge

7. Høj- og lavmoser

71. Sure moser med tørvemosser

7110 * Aktive højmoser

7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for

naturlig regeneration

7130 Terrændækkende moser (* hvis aktive

moser)

7140 Overgangstyper af moser og hængesæk

7150 Lavninger på tørv med Rhynchosporion

7160 Fennoskandiske mineralrige kilder og

vældmoser

72. Kalkrige lavmoser

7210 * Kalkrige lavmoser med Cladium

mariscus og arter af Carician davallianae

7220 * Kalkaflejrende vældmoser med

tufdannelser (Cratoneurion)

7230 Alkaliske lavmoser

7240 * Alpin pionervegetation med Caricion

bicoloris-atrofuscae

73. Boreale moser

7310 * Aapa moser

7320 * Palsa moser

8. Klipper og huler

81. Urer

8110 Siliciumholdige urer i bjergegne indtil

snegrænsen (Androsacetalia alpinae og

Galeopsietalia ladani)

8120 Kalkrige og calcshist urer i bjerg- og

alpine områder (Thlaspietea rotundifolii)

8130 Vest-mediterrane og soleksponerede

urer

8140 Østlige mediterrane urer

8150 Mellemeuropæiske siliciumholdige

højlandsurer

8160 * Mellemeuropæiske kalkrige højlands-

urer

82. Vegetation i sprækker på klippe-

skråninger

8210 Vegetation i sprækker på kalkrige

klippeskråninger

8220 Vegetation i sprækker på

siliciumholdige klippeskråninger

8230 Vegetation i sprækker på

siliciumholdige klippeskråninger med

pionervegetation med Sedo-Scleranthion

eller Sedo albi-Veronicion dillenii

8240 * Kalkstensplateauer

83. Andre naturtyper i klipper

8310 Klippehuler, der ikke er åbne for offent-

ligheden

8320 Lavamarker og naturlige kratere

8330 Havgrotter, der står helt eller delvis

under vand

8340 Permanente gletschere

9. Skove

(Delvis) naturlig skovvegetation med hjemmehørende

arter, som danner højskov, med typisk underskov, og

som opfylder følgende kriterier: Sjældne eller oprinde-

lige og/eller med arter af fællesskabsbetydning

90. Skove i det boreale Europa

9010 * Vestlig tajga

9020 * Fennoskandiske hemiboreale natur-

lige gamle løvfældende skove (Quercus

sp., Tilia sp., Acer sp., Fraxinus sp. eller

Ulmus sp.) rige på epifytter

9030 * Naturlige skove i tidlige successions-

stadier på hævet havbund

9040 Nordiske subalpine/subarktiske skove

med Betula pubescens ssp. czerepanovii

9050 Fennoskandiske urterige skove med

Picea abies

9060 Nåleskove på eller ved åse aflejret af

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4481

smeltevand

9070 Fennoskandiske græssede skovenge

9080 * Fennoskandiske løvfældende sump-

skove

91. Skove i det tempererede Europa

9110 Bøgeskove med Luzulo-Fagetum

9120 Atlantiske bøgeskove på surbund med

Ilex sp. og til tider også Taxus sp. i

busklaget (Quercion robori-petraeae eller

Ilici-Fagenion)

9130 Bøgeskove med Asperulo-Fagetum

9140 Mellemeuropæiske subalpine bøge-

skove med Acer sp. og Rumex arifolius

9150 Mellemeuropæiske bøgeskove på kalk

med Cephalanthero-Fagion

9160 Subatlantiske og mellemeuropæiske

egeskove eller ege-avnbøgeskove med

Carpinion betuli

9170 Ege-avnbøgeskove med Galio-

Carpinetum

9180 * Skove med Tilio-Acerion på skråninger,

urer og i kløfter

9190 Gamle egeskove med Quercus robur på

sandsletter med sur jordbund

91A0 Gamle vinter-egeskove med Ilex sp. og

Blechnum sp. på De Britiske Øer

91B0 Thermofile askeskove med Fraxinus

angustifolia

91C0 * Kaledoniske skove

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser

91E0 * Sumpskove med Alnus glutinosa og

Fraxinus excelsior (Alno-Padion, Alnion

incanae, Salicion albae)

91F0 Blandskov med Quercus robur, Ulmus

laevis og Ulmus minor, Fraxinus excelsior

eller Fraxinus angustifolia langs bred-

derne af større floder (Ulmenion minoris)

91G0 * Pannoniske skove med Quercus petraea

og Carpinus betulus

91H0 * Pannoniske skove med Quercus

pubescens

91I0 * Euro-sibiriske skove med Quercus sp.

91J0 Skove på De Britiske Øer med Taxus

baccata

92. Mediterrane løvskove

9210 * Bøgeskove i Appenninerne med Taxus

sp. og Ilex sp.

9220 * Bøgeskove i Appenninerne Abies alba

og bøgeskove med Abies nebrodensis

9230 Galicisk-portugisiske egeskove med

Quercus robur og Quercus pyrenaica

9240 Iberiske skove med Quercus faginea og

Quercus canariensis

9250 Skove med Quercus trojana

9260 Skove med Castanea sativa

9270 Græske bøgeskove med Abies borisii-

regis

9280 Skove med Quercus frainetto

9290 Cypresskove (Acero-Cupression)

92A0 Galleriskove med Salix alba og Populus

alba

92B0 Bredvegetation med Rhododendron

ponticum, Salix sp. o.a., langs temporært

vandførende mediterrane vandløb

92C0 Skove med Platanus orientalis og

Liquidambar orientalis (Platanion

orientalis)

92D0 Sydlige galleriskove og -krat (Nerio-

Tamaricetea og Securinegion tinctoriae)

93. Mediterrane sclerofylskove

9310 Ægæiske skove med Quercus

brachyphylla

9320 Skove med Olea sp. og Ceratonia sp.

9330 Skove med Quercus suber

9340 Skove med Quercus ilex og Quercus

rotundifolia

9350 Skove med Quercus macrolepis

9360 * Makaronesiske laurbærskove (Laurus

sp., Ocotea sp.)

9370 * Palmelunde med Phoenix sp.

9380 Skove med Ilex aquifolium

94. Tempererede nåleskove i bjerge

9410 Skove på sur jordbund med Picea sp. i

bjerge (Vaccinio-Piceetea)

9420 Alpine skove med Larix decidua og/eller

Pinus cembra

9430 Skove med Pinus uncinata i bjerge (*på

gips- eller kalkrige substrater)

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4482

95. Mediterrane og makaronesiske nåleskove

i bjerge

9510 * Sydappeninske skove med Abies alba

9520 Skove med Abies pinsapo

9530 * (Sub)Mediterrane fyrreskove med

endemiske Pinus nigra ssp.

9540 Mediterrane skove med endemiske

mesogæiske arter af fyr

9550 Endemiske fyrreskove på De Kanariske

Øer

9560 * Endemiske skove med Juniperus spp.

9570 * Skove med Tetraclinis articulata

9580 * Mediterrane skove med Taxus baccata

(1) „Interpretation Manual of European Union Habitats,

version EUR15“, vedtaget af

Habitatkomiteen den 26 april 1996, Europa-

kommissionen, DG XI

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4483

Nr. Områdenavn Areal

(ha)

1Skagens Gren 575

2Råbjerg Mile og Hulsig Hede 4462

3Jerup Hede, Råbjerg og

Tolshave Mose 2326

4Hirsholmene, havet vest herfor

og Ellinge Å’s udløb 4456

5Uggerby Klitplantage og

Uggerby Å’s udløb 1006

6Kærsgård Strand, Vandplasken

og Liver Å’s udløb 352

7Rubjerg Knude og

Lønstrup Klint 292

8Åsted Ådal 124

9Strandenge på Læsø og

havet syd herfor 66238

10 Holtemmen, Højsande og

Nordmarken 713

11 Solsbæk 33

12 Store Vildmose 1853

13 Svinkløv Klitplantage og

Grønne Strand 1094

14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og

Mariager Fjord 68490

15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og

Sønderup Ådal 18858

16 Løgstør Bredning, Vejlerne og

Bulbjerg 44742

18 Lille Vildmose, Tofte Skov og

Høstemark Skov 7824

20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og

Madum Sø 8127

Nr. Områdenavn Areal

(ha)

21 Lundby Hede, Oudrup

Østerhede og Vindblæs Hede 937

22 Kielstrup Sø 509

23 Vullum Sø 72

24 Hanstholm Reservatet,

Nors Sø og Vandet Sø 5701

25 Vangså Hede 1406

26 Ålvand Klithede og Førby Sø 838

27 Hvidbjerg Å, Ovesø og Ørum Sø 1572

28 Agger Tange, Nissum Bredning,

Skibsted Fjord og Agerø 25386

29 Dråby Vig 1680

30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord

og Skals Ådal 19446

31 Kås Hoved 396

32 Sønder Lem Vig og

Geddal Strandenge 1115

33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk 676

34 Brandstrup Mose 52

35 Hald Ege, Stanghede og

Dollerup Bakker 1524

36 Nipgård Sø 50

37 Rosborg Sø 74

38 Bredsgård Sø 172

39 Mønsted og

Daugbjerg Kalkgruber 318

40 Karup Å 1108

41 Hjelm Hede, Flyndersø og

Stubbergård Sø 2163

42 Anholt og havet nord for 13357

43 Søer og moser i

Løvenholm Skov 143

Liste over foreslåede EF-habitatområder

i Danmark, juni 1998

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4484

Nr. Områdenavn Areal

(ha)

44 Stubbe Sø 778

45 Gudenå og Gjern Bakker 815

46 Tved Kær 6

47 Sydlige Helgenæs 141

48 Salten Å, Salten Langsø, Mossø

og søer syd for Salten Langsø

og dele af Gudenå 4470

49 Sepstrup Sande, Vrads Sande,

Velling Skov og Palsgård Skov 5570

50 Yding Skov og Ejer Skov 130

51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak

og Nordby Hede 15663

52 Horsens Fjord, havet øst for og

Endelave 42549

53 Skørsø 12

54 Skånsø og Tranemose 84

55 Venø, Venø Sund 2926

56 Sønder Feldborg Plantage 120

57 Heder og klitter

på Skovbjerg Bakkeø 1720

58 Nissum Fjord 10967

59 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord 6903

60 Borris Hede 4758

61 Skjern Å 2588

62 Ringkøbing Fjord og

Nymindestrømmen 27684

63 Mose ved Karstoft Å 26

64 Harrild Hede, Ulvemosen og

heder i Nørlund Plantage 2349

65 Store Vandskel, Rørbæk Sø og

Tinnet Krat 2221

66 Uldum Kær, Tørring Kær og

Ølholm Kær 1049

67 Skove langs nordsiden

af Vejle Fjord 2542

68 Munkebjerg Strandskov 307

69 Højen Bæk 180

Nr. Områdenavn Areal

(ha)

70 Øvre Grejs Ådal 886

71 Randbøl hede og klitter i

Frederikshåb Plantage 943

72 Blåbjerg Egekrat 65

73 Kallesmærsk Hede,

Grærup Langsø, Fiilsø og

Kærgård Klitplantage 11636

74 Hedeområder ved Store Råbjerg 623

75 Vejen Mose 461

76 Nørrebæk ved Tvilho 42

77 Nørholm Hede, Nørholm Skov

og Varde Å øst for Varde 1003

78 Vadehavet 134721

79 Sneum Å og Holsted Å 361

80 Kongeå 805

81 Pamhule Skov og Stevning Dam 1091

82 Lindet Skov. Hønning Mose,

Hønning Plantage og

Lovrup Skov 2325

83 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og

Rode Skov 864

84 Hostrup Sø, Assenholm Mose

og Felsted Vestermark 1322

85 Bolderslev Skov og Uge Skov 154

87 Frøslev Mose 409

88 Kongens Mose og Draved Skov 783

89 Sølsted Mose 155

90 Vidå, Rudbøl Sø

og Magisterkogen 386

91 Fyns Hoved, Lillegrund og

Lillestrand 2202

92 Æbelø, havet syd for og Nærå 11275

93 Havet mellem Romsø og

Hindsholm samt Romsø 4215

94 Odense Fjord 5047

95 Røjle Klint og Kasmose Skov 178

96 Lillebælt 35043

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4485

Nr. Områdenavn Areal

(ha)

97 Urup Dam 21

98 Odense Å 234

99 Østerø Sø 57

100 Vresen 3775

101 Kajbjerg Skov 294

102 Søer ved Tårup og Klintholm 38

103 Storelung 28

104 Skove og søer syd for

Brahetrolleborg 1965

105 Arreskov Sø 473

106 Store Øresø, Sortesø og Iglesø 16

107 Bøjden Nor 114

108 Maden på Helnæs

og havet vest for 2045

109 Vestlige del af Avernakø 124

110 Stenrev sydøst for Langeland 1484

111 Sydfynske Øhav 44978

112 Hesselø med

omliggende stenrev 2815

113 Gilbjerg Hoved 40

114 Teglstrup Hegn og

Hammermølle Skov 891

115 Gurre Sø 448

116 Rusland 248

117 Gribskov 6049

118 Arresø, Ellemose og

Lille Lyngby Mose 4760

119 Tisvilde Hegn og

Melby Overdrev 2044

120 Roskilde Fjord 13334

121 Kattehale Mose 8

122 Bøllemose 20

123 Øvre Mølleådal, Furesø og

Frederiksdal Skov 1987

124 Vasby Mose og Sengeløse Mose 109

125 Brobæk Mose og Gentofte Sø 46

126 Saltholm og omliggende hav 7218

Nr. Områdenavn Areal

(ha)

127 Vestamager og havet syd for 6179

128 Ejby Ådal og

omliggende kystskrænter 36

129 Hjortesø og Hjortesø Mose 13

130 Ølsemagle Strand og

Staunings Ø 538

131 Køge Å 59

132 Tryggevælde Ådal 347

134 Havet og kysten mellem

Hundested og Rørvig 4004

135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig 43912

136 Udby Vig 382

137 Store Åmose, Skarresø og

Bregninge Å 3398

138 Åmose, Tissø, Halleby Å

og Flasken 3262

139 Allindelille Fredskov 114

140 Bagholt Mose 14

141 Nordlige del af Sorø Sønderskov 81

142 Sø Torup Sø og Ulse Sø 118

143 Skælskør Fjord og havet og

kysten mellem Agersø og

Glænø 17357

144 Skove ved Vemmetofte 163

145 Holmegårds Mose 328

146 Rådmandshave 62

147 Havet og kysten mellem

Præstø Fjord og Grønsund 32148

148 Havet og kysten mellem

Karrebæk Fjord og

Knudshoved Odde 16906

149 Kirkegrund 967

150 Klinteskoven 999

151 Lekkende Dyrehave 33

152 Smålandsfarvandet nord for

Lolland, Guldborg Sund,

Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand 77837

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4486

Nr. Områdenavn Areal

(ha)

153 Maltrup Skov 2

154 Horreby Lyng 257

155 Krenkerup Haveskov 20

156 Maribosøerne 3806

157 Halsted Kloster Dyrehave 5

158 Nakskov Fjord 8221

160 Hammeren og Slotslyngen 549

161 Gyldenså 14

162 Almindingen, Ølene og

Paradisbakkerne 6086

163 Kystskrænter ved Arnager Bugt 20

164 Dueodde 253

165 Kims Ryg 1119

166 Herthas Flak 856

168 Læsø Trindel og

Tønneberg Banke 3618

169 Store Middelgrund 721

170 Briseis Flak 446

171 Schultz Grund 2369

172 Ryggen 437

173 Bredegrund 856

174 Hatter Barn 633

175 Broen 588

176 Havet omkring Nordre Rønner 14990

Nr. Områdenavn Areal

(ha)

177 Mågerodde og Karby Odde 497

178 Kimmelkær Landkanal 3

179 Stege Nor 569

180 Oreby Skov 29

181 Silkeborgskovene 1455

182 Overdrev på Nordsamsø 208

183 Holtug Kridtbrud 5

184 Lyngby Hede og Lillehav 2486

185 Lild Strand og Lild Strandkær 749

187 Korsø Knude 20

188 Husby Sø og Nørresø 352

189 Lilleskov og Troldsmose 105

190 Esrum Sø 1777

191 Nedre Mølleådal 67

192 Busemarke Mose og Råby Sø 241

193 Ejstrup Klit og Egvands Bakker 1295

194 Suså 102

195 Røsnæs og revet vest for 360

196 Lønborg Hede 353

197 Husby Klit 493

198 Vallø Dyrehave 64

199 Kongens Lyng 2

200 Augustenborg Skov 32

201 Mandbjerg Skov 59

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4487

Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og

Ramsarområder). Bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998.

Miljø- og Energiministeriet.

Fortolkningsmanual til danske naturtyper omfattet af EF-habitatdirektivets bilag I. 1999.

Miljø- og Energiministeriet. Skov- og Naturstyrelsen.

Interpretation Manual of European Union Habitats, HAB 96/2 FINAL – EN, Version EUR 15.

European Commission. DGXI – Environment, Nuclear Safety and Civil Protection.

Nature protection, coastal zones and tourism.

Rådets Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

(Populært kaldet EF-habitatdirektivet)

Rådets Direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF).

(Populært kaldet EF-fuglebeskyttelsesdirektivet)

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om NATURA 2000: http://natura2000.sns.dk

Alle ovennævnte kilder kan ses via hjemmesiden.

Litteratur og andre kilder

bilag11.p65 06-12-2001, 14:4488

D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk

Bogen beskriver i tekst og billeder truede

danske naturtyper eller natur, der er karakteristisk

for vores del af Europa.

Disse naturtyper skal fremover indgå i et

fælles europæisk net af beskyttelsesområder,

NATURA 2000.

Improved description of terrestrial habitat types by including microbial communities as indicators

Article

Aug 2023
J ENVIRON MANAGE

Soils host diverse communities of microorganisms essential for ecosystem functions and soil health. Despite their importance, microorganisms are not covered by legislation protecting biodiversity or habitats, such as the Habitats Directive. Advances in molecular methods have caused breakthroughs in microbial community analysis, and recent studies have shown that parts of the communities are habitat-specific. If distinct microbial communities are present in the habitat types defined in the Habitats Directive, the Directive may be improved by including these communities. Thus, monitoring and reporting of biodiversity and conservation status of habitat types could be based not only on plant communities but also on microbial communities. In the present study, bacterial and plant communities were examined in six habitat types defined in the Habitats Directive by conducting botanical surveys and collecting soil samples for amplicon sequencing across 19 sites in Denmark. Furthermore, selected physico-chemical properties expected to differ between habitat types and explain variations in community composition of bacteria and vegetation were analysed (pH, electrical conductivity (EC), soil texture, soil water repellency, soil organic carbon content (OC), inorganic nitrogen, and in-situ water content (SWC)). Despite some variations within the same habitat type and overlaps between habitat types, habitat-specific communities were observed for both bacterial and plant communities, but no correlation was observed between the alpha diversity of vegetation and bacteria. PERMANOVA analysis was used to evaluate the variables best able to explain variation in the community composition of vegetation and bacteria. Habitat type alone could explain 46% and 47% of the variation in bacterial and plant communities, respectively. Excluding habitat type as a variable, the best model (pH, SWC, OC, fine silt, and Shannon's diversity index for vegetation) could explain 37% of the variation for bacteria. For vegetation, the best model (pH, EC, ammonium content and Shannon's diversity index for bacteria) could explain 25% of the variation. Based on these results, bacterial communities could be included in the Habitats Directive to improve the monitoring, as microorganisms are more sensitive to changes in the environment compared to vegetation, which the current monitoring is based on.

Status and managment of Alcon Blue (Maculinea alcon) in Nationalpark Wadden Sea [in Danish]

Technical Report

Full-text available

Feb 2018

SAMMENFATNING Sommerfuglen Ensianblåfugl (Maculinea alcon) har en usædvanlig og fascinerende livscyklus. Som larve spiser den frø og frugtvæv af Klokke-Ensian (Gentiana pneumonanthe), hvorefter den adopteres af Stikmyrer (Myrmica ruginodis og M. rubra), som fodrer og opfostrer den præferentielt over deres egne afkom. Ensianblåfugl forekommer altså kun hvor der er rumligt overlap mellem de to værter. I Danmark er de typiske habitater fugtige klitheder og hedemoser og den anses i dag som truet (VU, IUCNs rødlistestatus), da den er gået kraftigt tilbage i både populationsareal og -antal over de sidste 100 år. De primære årsager til nedgangen har været de massive ændringer i landanvendelsen og dræning. Forringelse af kvaliteten i de tilbageværende habitater (især tilgroning), ligger til grund for tilbagegangen i nyere tid. Thy-området er for både Ensianblåfugl og Klokke-Ensian den region i Danmark, hvor bevarelsen af områder har været bedst set over de seneste knapt 30 år, da der her stadig er relativt store områder med egnede og sammenhængende habitater tilbage. Resultaterne af feltarbejdet, der udførtes i 2013 viste, at der findes mindst 4 populationer af Ensianblåfugl indenfor Nationalpark Vadehavet: Tre populationer på Fanø (Paradisdalen, Sandflod Hede og Vesterhovens) og én på Rømø (Kirkeby Hede). Herudover blev der på tre lokaliteter fundet mindre forekomster af Ensianblåfugl, som her benævnes satellitpopulationer (Kæret og Vindgab Bjerge på Fanø samt Tvismark Hede på Rømø). De populationsgenetiske analyser pegede generelt på, at de fleste populationer er helt eller delvist isolerede fra hinanden, og der er væsentlige spredningsbarrierer, der forhindrer genetisk udveksling mellem populationerne som igen mindsker deres levedygtighed. Disse spredningsbarrierer udgøres især af havet (spredning mellem øerne) og plantager, men sekundært også fragmentering af landskabet samt den egentlige fysiske afstand mellem populationerne. Der er dog dele af Fanø og Rømø hvor der er potentielt egnede habitater i form af klitheder og hedemoser, og flere af disse områder er endog af anseelig størrelse. Der er således et rimeligt udgangspunkt for at skabe større sammenhæng mellem habitaterne og de eksisterende populationer. Netop dette understøttes også af visionerne for den seneste plan for Nationalpark Vadehavet. Dele af datagrundlaget dækker også Marbækområdet nord for Esbjerg hvor der i 2015 blev opdaget en lille population. Der er derfor også givet anbefalinger til forvaltning af denne population, således der i alt behandles 8 populationer i indeværende rapport. Fremtidig forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet anbefales udført med følgende prioritering: 1. Sikring af langvarig opretholdelse af alle eksisterende populationer i nationalparken 2. Skabe bedre biologisk sammenhæng mellem de på Fanø beliggende populationer 3. Bedre kortlægning og monitering af Ensianblåfugl og dens værter i nationalparken På baggrund af det analytiske arbejde vurderes ingen af de 8 populationer at være i favorabel tilstand. For at opnå favorabel tilstand er der en række indsatser der skal implementeres for at kunne sikre en langvarig opretholdelse af dem. Kernepopulationen Paradisdalen (Fanø) er stor og forekommer på et stort areal, så for denne er der potentiale for at opnå favorabel tilstand relativt nemt. Sammenfatning 5 Hele populationen og de egnede habitater skal inkluderes i forvaltningen som eventuelt kan suppleres med arealudvidelse. Tilstanden af kernepopulationerne Sandflod Hede (Fanø) og Kirkeby Hede (Rømø) vurderes moderat udsat. Her bør områderne sikres permanent ved statsligt opkøb af den privatejede jord og både kvaliteten samt arealet af det egnede habitat skal øges. Vesterhovens (Fanø) og Sjelborg Hede (Esbjerg) er små populationer hvis tilstand vurderes kritisk udsat da de forekommer på små isolerede områder. Her skal både kvaliteten og arealet af eksisterende habitat øges markant. De små satellitpopulationer Kæret (Fanø), Vindgab Bjerge (Fanø) og Tvismark Hede (Rømø) har ukendt tilstand og bør i første omgang undersøges nærmere for Ensianblåfugl og dens værter. Habitaterne og de andre dertil knyttede arter vil under alle omstændigheder have gavn af en mere hensigtsmæssig forvaltning. Fælles anbefaling for alle populationer er først og fremmest at implementere en målrettet habitatforvaltning der dækker alle relevante områder på tværs af lodsejere. Her bør man for så vidt muligt inkludere de større sammenhængende områder identificeret omkring kernepopulationerne og lade forvaltningen være selvopretholdende og ressourceeffektiv uden unødvendig menneskelig indblanding. Potentialet for arealudvidelse samt hensigtsmæssig habitatforvaltning vurderes stort og realistisk i de fleste tilfælde. Implementering af dette vil øge robustheden af populationerne og dermed også sandsynligheden for langvarig opretholdelse, som dog højnes betydeligt ved en målrettet habitatnetværksforvaltning. Den biologiske sammenhæng mellem populationerne og de egnede habitater øges både ved genskabelse af klithede med fugtige lavninger og implementering af fælles forvaltningsplaner på tværs af lodsejere. De centralt beliggende populationer på Fanø bør prioriteres højest, da potentialet for at opnå en øget bærekapacitet og langvarig levedygtighed af metapopulationen her er størst. Vi anbefaler derfor at øge den biologiske sammenhæng mellem de eksisterende populationer, især ved at genetablere klithede med fugtigere lavninger og hedemose. Dette kan opfyldes ved at afvikle væsentlige dele af Fanø Plantage mellem især Sandflod Hede, Vesterhovens og Kæret, suppleret ved at tage landbrugsjord ud af drift i området omkring Sandflod Hede. De foreslåede indsatser for habitatnetværksforvaltning vil også skabe sammenhæng mellem de store potentielt egnede habitater nord for Fanø Plantage. Der bør tillige skabes bedre forbindelse mellem den centrale og sydlige del af Fanø, som også adskilles af Fanø Plantage. Der er foreslået flere områder, som tilsammen forventes at kunne skabe sammenhæng både mellem kernepopulationerne og de store områder med potentielt egnet habitat syd for plantagen. På Rømø er der allerede store sammenhængende områder mellem kernepopulationen Kirkeby Hede og satellitpopulationen Tvismark Hede. Det vurderes urealistisk at forsøge at skabe biologisk sammenhæng mellem Sjelborg Hede og de nærmeste populationer, som forekommer mellem 9 og 10 km væk. Fælles fremtidige driftsplaner for forvaltning anbefales primært til at består af lavintens helårsgræsning uden tilskudsfodring, hvor naturlig dynamik uden væsentlig menneskelig indblanding understøttes. En ideel planteædersammensætning består af forskellige arter af hårdføre husdyr og vilde dyr, som tilsammen kan skabe heterogene habitatstrukturer. Naturlig hydrologi er en forudsætning for genopretning af klithede med fugtige lavninger, hvilket således forudsætter at dræning udfases. Status og forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet 6 Genskabelse af klithede ud fra nåleplantage forventes at være svært, men eksisterende viden peger på at afvikling af plantagen alene ved rydninger ikke kan anbefales. Det er oplagt at høste af erfaringerne fra afskovningen af Østerild Klitplantage, hvor formålet netop var at genskabe klithede med fugtige lavninger. De nye planer i Nationalpark Thy med etablering af biologisk sammenhæng mellem habitat for netop Ensianblåfugl er naturligvis også oplagt at inspireres af (Kelager et al. 2017, pers. kom. Signe Kappel Jørgensen, Nationalprk Thy). For alle indsatser der direkte eller indirekte forventes at påvirke Ensianblåfugl i de eksisterende populationer, bør der sikres midler til både at opsætte evalueringsmål for forvaltningen og som minimum at udføre undersøgelser af forvaltningseffekten for, at dokumentere og sikre retning og hastighed for tiltagene. Ensianblåfugl – og til dels også dens værter – bør kortlægges bedre i de dele af Nationalpark Vadehavet, som ikke eller kun dårligt er eftersøgt. Det gælder særligt de tre satellitpopulationer Kæret, Vindgab Bjerge og Tvismark Hede som ønskes bedre undersøgt. På Fanø er området mellem Paradisdalen og Vindgab Bjerge, Sønderho Hede og eventuelt Stordal (Nordfanø) interessante. På Rømø blev Vråby Hede og Bolilmark Hede ikke undersøgt.

Status and managment of Alcon Blue (Maculinea alcon) in Nationalpark Thy [in Danish]

Technical Report

Full-text available

Feb 2017

SAMMENFATNING Sommerfuglen Ensianblåfugl (Maculinea alcon) har en usædvanlig og fascinerende livscyklus. Som larve spiser den frø og frugtvæv af Klokke-Ensian (Gentiana pneumonanthe), Hvorefter den adopteres af stikmyrer (Myrmica ruginodis og M. rubra), som fodrer og opfostrer den præferentielt over deres egne afkom. Ensianblåfugl forekommer altså kun hvor der er overlap mellem de to værter. I Danmark er de typiske habitater fugtige klitheder og hedemoser og den anses i dag som truet (VU, IUCNs rødlistestatus), da den er gået kraftigt tilbage i både populationsareal og -antal over de sidste 100 år. De primære årsager til nedgangen har været de massive ændringer i landanvendelsen og dræning. Forringelse af kvaliteten i de tilbageværende habitater (især tilgroning), ligger til grund for tilbagegangen i nyere tid. Thy-området er for både Ensianblåfugl og Klokke-Ensian den region i Danmark, hvor bevarelsen af områder har været bedst set over de seneste knapt 30 år, da der her stadig er relativt store områder med egnede og sammenhængende habitater tilbage. Resultaterne af feltarbejdet, der udførtes i 2012 viste, at der findes mindst 5 Ensianblåfuglepopulationer indenfor Nationalpark Thy: To populationer i den nordlige del (Savbjerg og Kokkær Vand) og tre i den centrale del (Ålvand, Marensbakke og Vestergård). De populationsgenetiske analyser pegede på, at alle populationer er helt eller delvist isolerede fra hinanden, og der er store spredningsbarrierer, som forhindrer genetisk udveksling mellem populationerne som igen mindsker deres levedygtighed. Disse spredningsbarrierer udgøres især af klitplantager, men sekundært også fragmentering af landskabet samt den egentlige fysiske afstand mellem populationerne. Store dele af nationalparken rummer dog potentielt egnede habitater i form af klitheder og hedemoser, og flere af områderne er endog af anseelig størrelse. Der er således et tilfredsstillende udgangspunkt for at skabe større sammenhæng mellem habitater og de eksisterende populationer. Dette understøttes også af visionerne for den seneste plan for Nationalpark Thy. Fremtidig forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Thy anbefales udført med følgende prioritering: 1. Sikring af langvarig opretholdelse af alle eksisterende populationer i nationalparken 2. Skabe bedre biologisk sammenhæng mellem de centralt beliggende populationer 3. Skabe biologisk sammenhæng mellem de nordligt beliggende populationer 4. Bedre kortlægning af Ensianblåfugl og dens værter i nationalparken 5. Skabe biologisk sammenhæng mellem populationerne på langs af nationalparken På baggrund af det analytiske arbejde vurderes fire af de fem populationer (ekskl. Vestergård) til at være i favorabel tilstand, da disse forekommer i områder af betragtelig størrelse med en tilsyneladende hensigtsmæssig lokalitetsforvaltning. Først og fremmest anbefales en målrettet habitatforvaltning med udgangspunkt i de eksisterende populationer i nationalparken. Her bør man for så vidt muligt inkludere de større sammenhængende områder identificeret omkring kernepopulationerne og lade forvaltningen være selvopretholdende og ressourceeffektiv uden unødvendig menneskelig indblanding. Tilstanden af Vestergård vurderes som moderat til kritisk udsat grundet lille habitatstørrelse Sammenfatning 5 og ringe potentiale for arealudvidelse samt uhensigtsmæssig habitatforvaltning. Forvaltningen af Vestergård bør i første omgang nedjusteres således der kommer et markant mindre græsningstryk end det nuværende. Derudover bør man om muligt forøge det egnede habitat ved at udtage landbrugsjord af omdrift og genskabe klithede ved at afvikle dele af Stenbjerg klitplantage. De tre centralt beliggende populationer bør prioriteres højest, da de regionalt set er mest isolerede og samtidig er genetisk mere forskellige sammenlignet med de to nordlige populationer. Vi anbefaler at øge den biologiske sammenhæng især ved at genetablere klithede med fugtigere lavninger ved at afvikle dele af de nordlige områder af Stenbjerg Klitplantage mellem Marensbakke og Vestergård samt at udtage landbrugsjord af omdrift i området omkring Førby Sø. I den nordlige del af nationalparken bør der skabes forbindelse mellem Kokkær Vand og Savbjerg, der i dag er adskilt af den nordligste del af Tved Klitplantage. Der er foreslået to områder, som tilsammen forventes at kunne skabe sammenhæng både mellem kernepopulationerne og det store område med potentielt egnet habitat i det nordlige Hanstholm Vildtreservat. Ensianblåfugl – og til dels også dens værter – bør kortlægges bedre i de dele af Nationalpark Thy, som ikke eller kun dårligt er eftersøgt. Det gælder især området mellem Ålvand og Marensbakke (inklusiv området omkring Førby Sø), Vangså Klithede, den centrale og sydlige del af Hanstholm Vildtreservat og eventuelt klithederne mellem Stenbjerg og Lyngby, prioriteret i nævnte rækkefølge. Endeligt anbefales det, at skabe biologisk sammenhæng mellem klithederne på langs af nationalparken ved delvis (men omfangsrig) afvikling af Stenbjerg Klitplantage, Tvorup Klitplantage og Nystrup Klitplantage samt mindre rydninger af Vilsbøl Klitplantage. Den biologiske sammenhæng mellem populationerne og de egnede habitater øges både ved genskabelse af klithede med fugtige lavninger og implementering af fælles forvaltningsplaner på tværs af lodsejere. Fælles forvaltningsindsatser anbefales primært til at består af lavintens helårsgræsning uden tilskudsfodring, hvilket tillader naturlig dynamik uden væsentlig menneskelig indblanding. En ideel planteædersammensætning består af forskellige arter af hårdføre husdyr og vilde dyr, som tilsammen skaber heterogen habitatstrukturer. Naturlig hydrologi er en forudsætning for genopretning af klithede med fugtige lavninger. Genskabelse af klithede ud fra nåleplantage forventes at være svært. Eksisterende teoretisk og praktisk viden peger på at afvikling af plantagen alene ved rydninger ikke anbefales. Det er oplagt at høste af erfaringerne fra afskovningen af Østerild Klitplantage, hvor formålet netop var at genskabe klithede med fugtige lavninger. For alle indsatser der direkte eller indirekte forventes at påvirke Ensianblåfugl i de eksisterende populationer, bør der sikres midler til både at opsætte evalueringsmål for forvaltning og som minimum at udføre undersøgelser af forvaltningseffekt for, at dokumentere og sikre retning og hastighed for tiltagene.

Detecting rare terrestrial orchids and associated plant communities from soil samples with eDNA methods

Article

Full-text available

Nov 2021
BIODIVERS CONSERV

The complex biology and specialized relationships between orchids and both fungi and pollinators can complicate orchid conservation and management. Some terrestrial orchids are able to undergo prolonged periods of vegetative dormancy, likely depending on specific fungi for surviving belowground, which pose an additional challenge in monitoring and targeted conservation. This study tests the feasibility of using environmental DNA to detect orchid tissue from soil samples as a tool in surveillance of terrestrial orchid populations. We developed species-specific probe-based qPCR assays targeting ITS regions of the rare orchids Anacamptis pyramidalis and Cephalanthera rubra and tested these on 183 soil samples from four localities with current or previously recorded occurrence of the species. A subset of samples (22) were additionally analyzed by ITS2 metabarcoding for a small-scale comparison between methods, as well as for characterizing plant communities associated with the orchids. Although the developed assays were highly efficient and specific, orchid DNA was only detected in 21 of the tested soil samples, all within close vicinity to the nearest orchid, and most within 10 cm. No orchid DNA was detected in any sample from the localities with orchid occurrence a few years prior to the study. The metabarcoding analysis only detected orchid DNA in a single sample but proved informative in characterizing the plant communities at the four tested localities. The developed assays would be highly useful to apply in studies aiming at gaining knowledge on dormancy and number of belowground individuals in populations of high conservation concern.

Jan 2000

Skov-Og

Skov-og Naturstyrelsens hjemmeside om NATURA 2000: http://natura2000.sns.dk Alle ovennaevnte kilder kan ses via hjemmesiden.

Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk.

Abstract

Recommended publications

Tagfalter von Moorwiesen, Sumpfwiesen, ihre Biotopbedürfnisse

Weak agreement between the species conservation status assessments of the European Habitats Directiv...

Institutional projects to monitor plant species targeted by the Habitats Directive in Tuscany

New EU Habitats Directive species for Estonia