Content uploaded by Jesper G Eriksen
Author content
All content in this area was uploaded by Jesper G Eriksen on Jun 09, 2017
Content may be subject to copyright.
UGESKR LÆGER 171/12 | 16. MARTS 2009 1003
VIDENSKAB OG PRAKSIS
| ORIGINALARTIKEL
væsentlig information, når lokal gentamicinbehandling over-
vejes som alternativ, idet der her findes en velkendt risiko for
samtidigt høretab. Man bør således være tilbageholdende
med gentamicin hos patienter med en god hørelse.
Med hensyn til kontrol med svimmelhedsanfald er resulta-
terne af vestibulær neurektomi sammenlignelige med eller
bedre end gentamicininstillation [17].
Vi har tidligere demonstreret god effekt af vestibularis-
overskæring, idet ophør af svimmelhedsanfald var resultatet
for 88% af patienterne [4]. I denne opfølgende opgørelse do-
kumenteres 100% anfaldsfrihed. Man kunne tilskrive denne
forbedring en akkumuleret erfaring med det kirurgiske ind-
greb, hvilket taler for en fortsat centralisering af behandlin-
gen. Det er herunder væsentligt, at patienter, behandlere og
foreninger orienteres om muligheden og om resultaterne, idet
behandlingen i flere tilfælde har afhjulpet svær invalidering
og forhindret eksklusion fra arbejdsmarkedet.
Resultaterne er i øvrigt sammenlignelige med internatio-
nale referencer [9-14], hvorunder der desuden foreligger god
evidens for en vedvarende effekt [9, 10, 13, 14].
SummaryMartin Nue Møller, Pr. Cayé-Tomasen & Jens H. Thomsen: Vestibular nerve section in the treatment of morbus MénièreUgeskr Læger 2009;171:xxxxIntroduction: Vestibular nerve section in the treatment of Mb. Ménière was introduced in Denmark in 1980. This treatment is
centralised at Gentofte Hospital and we have previously published the results from 1980-1996. We here present the updated results from 2000-2007 with a total of 18 patients.
Material and methods: Systematic review of case journals and questionnaires regarding postoperative satisfaction, vertigo control and influence on daily activities.
Results: All patients achieved total vertigo spell control. In total 15 patients (83%) indica ted satisfaction with the operation. Sixteen patients (89%) reported that vertigo had no, mild, or moderate influence on their daily activities. The difference between pre- and postoperative functional level
was highly significant. Expected consequences of unilateral ablation in the form of imbalanced gait or lingering sensation of dizziness occurred to varying degrees in 14 patients (78%). Complications: Two patients developed postoperative liquorrhoea an d one patient partial facial palsy.
Conclusion: The results demonstrate that vestibular nerve section causes vertigo spell control and improved daily functional levels in patients with severe and otherwise untreatable Mb. Ménière. These results are in accordance with international publications. New prospects in vestibular reha-
bilitation promise significant reductions of the postoperative imbalance. Continued centralisation of the surgical intervention is recommended, as is providing patients with information of the positive results of this treatment
Korrespondance: Martin Nue Møller, Øre-næse-halskirurgisk Afdeling E,
Gentofte Hospital, DK-2900 Hellerup. E-mail: MANUMO02@geh.regionh.dk
Antaget: 26. oktober 2008
Interessekonflikter: Ingen
Litteratur
1. Frazier CH. Intrakranial division of the auditory nerve for persistent aural
vertigo. Surg Gynecol Obstet 1912;15:524-9.
2. McKenzie KG, Intracranial division of the vestibular portion of the auditory
nerve for Ménière’s disease. Can Med Assoc J 1936;34;1127-52.
3. Thomsen J, Berner B, Tos M. Vestibular neurectomy. Auris Nasus Larynx
2000;27:297-301.
4. Thomsen J, Tos M. Surgery of acustic neurinomas. Preliminary experience
with translabyrinthine approach. Acta Neurol Scand 1977;56:277-90.
5. Committee on Hearing and Equilibrium guidelines for the diagnosis and
evaluation of therapy in Ménière’s disease. Otolaryngol Head Neck Surg
1995;113:181-5.
6. Glasscock ME 3rd, Thedinger DA, Cueva RA et al. An analysis of the retrolaby-
rinthine vs the retrosigmoid vestibular nerve section. Otolaryngol Head Neck
Surg 1991;104:88-95.
7. Magnan J, Bremond G, Chays A et al. Vestibular neurectomy by rectrosigmoid
approach: technique, indications and results. Am J Otol 1991;12:101-4.
8. Thomsen J, Stougaard M, Becker B et al. Middle fossa approach in vestibular
schwannoma surgery. Postoperative hearing preservation and EEG changes.
Acta Otolaryngol 2000;120:517-22.
9. Pappas DG Jr, Pappas DG Sr. Vestibular nerve section: long-term follow-up.
Laryngoscope 1997;107:1203-9.
10. Gavilán J, Gavilán C. Middle fossa vestibular neurectomy. Long-term results.
Arch Otolaryngol 1984;110:785-7.
11. Silverstein H, Jackson LE. Vestibular nerve section. Otolaryngol Clin North
Am 2002;35:655-73.
12. Perez R, Ducati A, Garbossa D et al. Retrosigmoid approach for vestibular
neurectomy in Ménière's disease. Acta Neurokir (Wien) 2005;147:401-4.
13. Tewary AK, Riley NR, Kerr A. Long-term results of vestibular nerve section.
J Laryngol Otol 1998;112:1150-3.
14. Wazen JJ, Spitzer J Kasper C et al. Long-term hearing results following ves-
tibular surgery in Ménière’s disease. Laryngoscope 1998;108:1470-3.
15. Teufert KB, Berliner KI, De la Cruz A. Persistant dizziness after surgical treat-
ment of vertigo: An exploratory study og prognostic factors. Otol Neurotol
2007;28:1056-62.
16. Hillier SL, Hollohan V. Vestibular rehabilitation for unilateral peripheral ves-
tibular dysfunction. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007;(4):
CD005397.
17. Hillman TA, Chen, Arriaga MA. Vestibular nerve section versus intratympanic
gentamicin for Ménière’s disease. Laryngoscope 2004;114:216-22.
18. House JW, Doherty JK, Fisher LM et al. Ménière's disease: prevalence of con-
tralateral ear involvement. Otol Neurotol 2006;27:355-61.
Mini-clinical evaluation exercise til evaluering
af kommunikation og samarbejde i ambulatoriet
Originalartikel
Læge Jesper Grau Eriksen, sygeplejerske Dorit Simonsen,
læge Lars Bastholt, læge Knut Aspegren, læge Claus Vinther,
sygeplejerske Kirsten Kruse & læge Troels Kodal
Odense Universitetshospital, Onkologisk Afdeling R,
Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Parenkymkirurgisk Afdeling, og
Region Syd, Den Lægelige Videreuddannelse
Resume
Introduktion: I speciallægeuddannelsen er der fokus på svært
målbare kompetencer som kommunikation og samarbejde. Mini-
Clinical Evaluation Exercise (mini-CEX) er standardiseret direkte
observation ved brug af et observationsskema, og vi ville teste om
mini-CEX: 1) Var anvendeligt til at evaluere yngre lægers kompe-
tencer i patientkontakt og 2) Var egnet til at give reproducerbare
informationer.
Materiale og metoder: 21 yngre læger blev evalueret med mini-
CEX af trænede observatører. I alt 17 læger havde mere end to ob-
servationer med kort interval. Disse blev brugt til at vurdere repro-
ducerbarheden af data. Læger og sygeplejersker udfyldte også et
spørgeskema vedrørende tilfredsheden med at evaluere med mini-
CEX.
Resultater: Observationerne tog 20 minutter (10-60). Feedback
blev foretaget lige efter og tog 15 minutter (5-60). Tiden til feed-
back blev halveret ved næstfølgende evalueringer af samme læge.
Der var stor intern konsistens i data for såvel læger som observatø-
rer. Der var ingen klinisk signifikant forskel mellem lægens egen-
vurdering og observatørens vurdering, hvilket også var tilfældet
mellem ambulatoriepersonalets vurdering og observatørens vurde-
ring. Der var fra lægernes side stor tilfredshed med anvendelsen af
mini-CEX.
Konklusion: Mini-CEX er et effektivt og accepteret formativt evalu-
UGESKR LÆGER 171/12 | 16. MARTS 2009
1004
VIDENSKAB OG PRAKSIS
| ORIGINALARTIKEL
eringsredskab til at vurdere lægers evner til kommunikation og
samarbejde med personale og patient i ambulatoriet.
I den nye speciallægeuddannelse er der via målbeskrivelserne
øget fokus på andre kompetencer end de direkte behand-
lingsrettede kvalifikationer. Disse kompetencer er vanskelige
at vurdere, og derfor er der behov for at afprøve mere struktu-
rerede fremgangsmåder. Til evaluering af den direkte patient-
kontakt er der flere mulige evalueringsredskaber [1]. Optimalt
set bør metoden være enkel og let tilgængelig, reproducerbar
og informativ for såvel den uddannelsessøgende som vejleder.
Mini-clinical evaluation exercise (mini-CEX) blev udviklet i
USA i 1995 for at vurdere kliniske færdigheder hos medicin-
studerende og læger under uddannelse. Mini-CEX er i dag ac-
cepteret af American Board of Internal Medicine [2, 3] og af Royal
College of Physicians i England [4]. Erfaringer har vist, at det ta-
ger 15-20 minutter at udfylde og evaluere med mini-CEX, li-
gesom redskabet er brugbart til evaluering over tid [3]. Ske-
maet er valideret i forhold til andre amerikanske måleredska-
ber [5], og reproducerbarheden er høj ved mange, gentagne
målinger, selv når det sker med forskellige observatører [6].
På Onkologisk Afdeling i Odense og Organkirurgisk Afde-
ling i Esbjerg indgik man i efteråret 2005 et samarbejde med
det formål at teste, om mini-CEX er et redskab, der i praksis
kan anvendes ved evalueringen af uddannelsessøgende lægers
kompetencer i kommunikation og samarbejde, og om redska-
bet er egnet til at give reproducerbare informationer.
Materiale og metoder
Mini-CEX-skemaet kan ses i pdf-versionen af artiklen på
www.ugeskrift.dk. På forsiden af mini-CEX-skemaet er der
trykt en vejledning, og der er plads til at angive, hvor evalue-
ringen har fundet sted samt til at gradere kompleksiteten af
konsultationen. På bagsiden kan følgende vurderes på en 9-
punkts skala: Anamnese og objektiv undersøgelse, empati og
professionel adfærd, klinisk dømmekraft og vurdering, pa-
tientvejledning og rådgivning, organisation og samarbejde,
samt den generelle kliniske kompetence. Endelig er der plads
til at angive forbrugt tid samt en overordnet vurdering af læ-
gen samt dennes tilfredshed med evalueringen. Et til tre point
er under det forventede niveau, 4-6 er det forventede niveau,
mens 7-9 point betegnes som over det forventede niveau.
Derved sikres, at lægen vurderes i forhold til det forventede
niveau på undersøgelsestidspunktet. Skemaet er udarbejdet
ud fra tilsvarende amerikanske skemaer men tilpasset danske
forhold og specialet klinisk onkologi. En regelret validering
har således ikke fundet sted, men skemaerne har været afprø-
vet over en periode på et år for at samle erfaringer før projekt-
periodens start.
Mini-CEX-evalueringerne foregik i ambulatoriet på Organ-
kirurgisk Afdeling i Esbjerg og på Onkologisk Afdeling i
Odense. Tilstede var observatøren, den uddannelsessøgende
samt den sygeplejerske, der bistod ved konsultationen. Obser-
vation og feedback foregik ens på de to afdelinger med den
ene forskel, at observatøren i Odense ikke deltog aktivt i kon-
sultationen, mens observatøren i Esbjerg også fungerede som
sygeplejerske. Alle patienter blev informeret om tilstedeværel-
sen af observatøren og fik mulighed for at afstå fra deltagelse.
Under konsultationen vurderede observatøren samtalen
og udfyldte mini-CEX-skemaet. Efterfølgende udfyldte også
lægen skemaet. Skemaerne blev umiddelbart efter gennem-
gået punkt for punkt i en samtale mellem den uddannelsessø-
gende og observatøren (feedback).
Lægen og ambulatoriesygeplejersken fik også udleveret
korte spørgeskemaer, som omhandlede lægens og sygeplejer-
skens oplevelse af evaluering med Mini-CEX til vurdering af
selve evalueringsprocessen. Dette skema skulle udfyldes efter
konsultationen og blev afleveret til observatøren inden for få
dage efter observationen. Alle udtalelser fra spørgeskemaerne
blev kategoriseret og optalt af en af forfatterne (KA) sammen
med en uafhængig forsker.
Fra 1/10 2005 til 30/9 2006 indgik i alt 21 uddannelsessø-
gende læger i projektet. Lægerne var alle ansat på afdelin-
gerne ved projektets start eller blev ansat under forløbet. Del-
tagelse var frivillig. Til denne del af undersøgelsen blev alle
superviseret en gang og 17 mindst to gange med under to
ugers interval – i alt 47 observationer. Femten læger fra
Odense og seks fra Esbjerg.
Statistik
Data blev bearbejdet ved brug af deskriptiv statistik, nonpara-
metriske test og Fishers eksakte test. En tosidet p-værdi < 0,05
blev betragtet som signifikant. Chronbachs alfa blev brugt til
at beregne bedømmelsernes interne konsistens. En værdi over
0,7 blev betragtet som udtryk for acceptabel reliabilitet [7].
Den »rå« alfa er et udtryk for, hvor stærkt variable er relateret
og jo højere værdi jo mere konsistent test, mens den standar-
diserede alfa er et udtryk for kovariansen mellem distributio-
UGESKR LÆGER 171/12 | 16. MARTS 2009 1005
VIDENSKAB OG PRAKSIS
| ORIGINALARTIKEL
nen af to variable, som det er muligt at vurdere, da der arbej-
des med sammenlignelige skalaer. Data blev bearbejdet i sam-
arbejde med en ekstern statistiker.
Resultater
Alle evalueringer foregik i ambulatoriet, og der var tale om
forskellige typer konsultationer (forundersøgelse, informa-
tion om behandling, kontrol, efterbehandling m.v.). Lægerne
beskrev kompleksiteten af konsultationen som »let« i 17 af 46
tilfælde (37%), »moderat« i 52% (24/46), mens kun fem kon-
frontationer (11%) blev betegnet som »svære«. I et tilfælde var
kompleksiteten ikke scoret. Der var intet mønster, i hvordan
konsultationerne blev scoret af den enkelte læge, ligesom for-
delingen i lette og svære konsultationer var ensartet fordelt
mellem første- og andengangskonsultationer. I lighed med er-
faringer fra andre [3] var der en ikkesignifikant tendens til at
læger med svære konsultationer scorede højere end læger, der
blev vurderet på lettere konsultationer. Der var ingen signifi-
kant forskel mellem lægens og observatørens vurdering af
konsultationens kompleksitet. Den interne konsistens vurde-
ret med Chronbachs alfa er vist i Tabel 1.
Observationstiden tog mediant 20 minutter med variation
fra ti til 60 minutter. Der var ingen forskel mellem observa-
tionstiden ved første og efterfølgende konsultationer. Feed-
back på observationen blev foretaget umiddelbart efter og tog
for alle observationer mediant 15 minutter (5-60 minutter).
Første gang den uddannelsessøgende fik feedback, tog det
mediant 20 minutter (7-60 minutter) mod 10 minutter (5-20
minutter) ved efterfølgende observationer. Der var en ikkesig-
nifikant tendens til, at konsultationerne tog lidt længere tid på
Onkologisk Afdeling end på Kirurgisk Afdeling, mens der
ikke var reel forskel på feedbacktiden.
Blandt de 47 observationer var der ingen signifikante for-
skelle på, hvordan lægen og observatøren scorede kategori-
erne anamneseoptagelse, empati og professionel adfærd, klinisk
dømmekraft og vurdering, patientvejledning og rådgivning samt ge-
nerel klinisk kompetence, mens der i kategorierne objektiv under-
søgelse (p = 0,02) og organisation og samarbejde (p = 0,01) var
signifikant forskel på observatørens og lægens scoring, idet
observatørerne vurderede lægerne lidt bedre, end lægerne
vurderede sig selv. Denne forskel var dog baseret på en forskel
på mindre end et halvt point på den anvendte 9-punkts skala,
hvorfor den ikke kan betragtes som klinisk signifikant.
For 22 observationer var det muligt at undersøge forskelle
mellem ambulatoriesygeplejerskens og observatørens scoring
af lægen. På alle kategorier undtagen organisation og samar-
bejde (p = 0,03) var der ingen signifikant forskel i scoringerne.
Den signifikante forskel på organisation og samarbejde var
igen baseret på, at sygeplejerskerne vurderede lægerne lidt
bedre, end lægerne vurderede sig selv (mindre end et halvt
point og dermed ikke klinisk signifikant).
De efterfølgende spørgeskemaer om selve processen blev
besvaret ved 81% af observationerne for lægernes vedkom-
mende, mens ambulatoriesygeplejerskerne besvarede skemaet
ved 80% af observationerne. Eksempler på spørgsmål og svar
er præsenteret nedenfor.
Uddannelsessøgende læger
Lægerne blev spurgt: »Hvordan var det at deltage i undersø-
gelsen?« Ud af 45 kommentarer handlede 31 (69%) om vær-
dien af at få feedback: »Godt at få kommentarer til min sam-
tale og ideer til forbedringer«. En læge skriver: »... tænker ikke
over, at der observeres under konsultationen og rart med
feedback efterfølgende«. En anden læge er mere ambivalent:
»Man føler sig noget eksponeret, men rart at få konstruktiv
kritik«. En tredje mente: »God idé, at det er en sygeplejerske.
Det fjerner lidt af det faglige pres«.
»Når du fik feedback, mener du, at du blev bedømt retfær-
digt? Ja/Nej, fordi:« blev besvaret af samtlige læger med »Ja«,
og 26 havde yderligere kommentarer. Metodens pålidelighed
var emnet i 35% af tilfældene: »Det var professionelt«. »Uvildig
bedømmelse, god tid til at tale om eventuelle forbedringer«.
Til det positive udfald bidrog sandsynligvis, at flere af læ-
gerne, var enige med bedømmerne. »Deres evaluering passede
med min«. I alt 54% af kommentarerne handlede om værdien
af feedback: »Blev gjort opmærksom på ting jeg ikke var be-
vidst om, som jeg forhåbentligt kan huske at bruge«.
»Har du haft nytte af den feedback, du fik?«. Alle lægerne
besvarede dette spørgsmål med »Ja«. Der var 23 kommentarer,
hvoraf 76% handlede om, hvor lærerigt det var at deltage og
værdien af feedback. »Ja meget. Fået redskaber til at komme
lidt videre i meget besværlige samtaler«. »Ja, jeg oplever at få
konstruktiv kritik, som jeg kan bruge i fremtidige situationer«.
Evaluerende ambulatoriesygeplejersker
»Var det svært at bedømme lægen? Hvis ja, hvorfor?« blev i de
fleste tilfælde besvaret med »Nej«. Men fra de 45 observationer
var der fem tilfælde, hvor spørgsmålet blev besvaret med »Ja«.
Motiveringen var enten, at patienten ikke var egnet til seancen,
eller at sygeplejersken ikke følte sig fortrolig med metoden.
Tabel 1. Intern konsistens beregnet ved Chronbachs
alfa. Ambulatorie- Sygeplejerske- Lægernes egen-
sygeplejersker, Odense observatører (n=2) evaluering (n=21)
Antal observationer . . . . . . . . . . . . . . 22 47 47
Cronbachs »rå« alfa . . . . . . . . . . . . . 0,64 0,86 0,77
Cronbachs alfa - standardiseret . . . . . 0,74 0,88 0,80
UGESKR LÆGER 171/12 | 16. MARTS 2009
1006
VIDENSKAB OG PRAKSIS
| ORIGINALARTIKEL
Andet spørgsmål var: »Var det svært at forstå målene i
mini-CEX-skemaet? Hvis ja, angiv hvilket, og kommenter«.
Fra de 36 besvarelser fremgår det, at der stort set ikke var no-
gen problemer med forståelsen, men en sygeplejerske skrev
»... jeg havde ikke så meget tid til at sætte mig ind i det«.
Til spørgsmålet »Kan du tænke dig at denne måde at eva-
luere uddannelsessøgende læger på kan blive rutine frem-
over?«. svarede alle »Ja« og kommenterede værdien af meto-
den: »På denne måde bliver det legalt for sygeplejersker at
vejlede/evaluere yngre læger«. »Det giver anledning til en
tværfaglig samtale – og mulighed for refleksion!«.
Diskussion
Vi ønskede med dette projekt at vurdere, om mini-CEX er et
brugbart værktøj til vurdering af kommunikative og samar-
bejdsmæssige færdigheder; to af de syv roller, som den ud-
dannelsessøgende læge skal mestre.
De største bekymringer ved det valgte design var, at der
deltog flere observatører, og at undersøgelsen var udført på to
principielt forskellige afdelinger. For at minimere forskellene
afdelingerne imellem bistod observatøren i Odense i oplærin-
gen af observatøren i Esbjerg. Observatøren i Esbjerg skulle
tillige udføre sygeplejeopgaver, men det influerede dog ikke
på, at hun var til stede under hele samtalen med mulighed for
at fokusere alene på denne. At der var tale om to meget for-
skellige afdelinger, afspejledes også af tendensen til længere
konsultationer i onkologisk regi sammenlignet med kirurgisk
regi. De variable, der blev undersøgt i denne mini-CEX (med
undtagelse af objektiv undersøgelse), er dog alment relevante
for kommunikation, uanset hvilket speciale der er tale om.
Der var en stor intern konsistens i data inden for såvel ob-
servatørernes som lægernes egenvurdering vurderet ved både
»rå« og standardiseret Chronbachs alfa. Dette tyder på stor re-
producerbarhed i evalueringerne både inden for den enkelte
variable og også mellem de forskellige variable i mini-CEX.
For ambulatoriesygeplejerskerne i Odense lå Chronbachs »rå«
alfa under 0,7, hvilket formentlig skyldes, at sygeplejerskerne
ikke var trænede i denne form for observation og evaluering
af uddannelsessøgende læger.
Reproducerbarheden blev underbygget af en stor overens-
stemmelse mellem observatørernes og lægernes scoringer in-
den for den enkelte observation, hvilket tyder på en stor enig-
hed om, hvordan konsultationen forløb. Overraskende var det
dog, at der i Odense-data, hvor også den tilstedeværende am-
bulatoriesygeplejerske evaluerede den uddannelsessøgende,
var en stor overensstemmelse mellem ambulatoriesygeplejer-
skens og observatørens vurderinger. Dette kunne tyde på, at
det er muligt at træne rutinerede sygeplejersker på relativt kort
tid til at score uddannelsessøgende læger med samme præci-
sion som trænede observatører. Vores data kan dog ikke un-
derbygge den hypotese, ligesom det ikke er muligt at sige no-
get om forskellen i kvaliteten af den efterfølgende rådgivning.
Den tid, som mini-CEX tager fra det daglige arbejde, ligger
i den efterfølgende evaluering. Erfaringer fra USA har påpe-
get, at evaluering med mini-CEX tager 15-20 minutter [3].
Dette var i overensstemmelse med vores data, der for alle ob-
servationer tog 15 minutter omend med stor variation. Inte-
ressant var det dog, at den mediane tid til feedback var 20 mi-
nutter ved første evaluering mod mediant 10 minutter ved ef-
terfølgende evalueringer. Dette tyder på, at mini-CEX er en
evalueringsmetode, som kan indpasses i ambulatoriepro-
grammet – specielt ved gentagende evalueringer.
Da projektet foregik over en relativ kort periode for den
enkelte læge, var det ikke muligt at sige noget om progressio-
nen i evnen til kommunikation og samarbejde. Nyere data ty-
der på, at der skal mere end ti observationer til, for at metoden
kan bruges summativt [8], men dette forhindrer ikke at den
bruges formativt. Alene det, at skemaet skal udfyldes og disku-
teres af såvel lægen som observatøren, sikrer, at den uddannel-
sessøgende får vurderet sine evner til at sikre et optimalt møde
mellem behandler og patient [9] samt får feedback baseret på
observerede handlinger. At metoden er egnet til dette, under-
støttes af de kvalitative data, der peger på høj accept af mini-
CEX både hos lægerne og observatørerne. Alle deltagere
mente, at metoden kan blive standard i uddannelsesforløbet
for læger. Lægerne fandt, at den systematiske feedback og læ-
ring fra mini-CEX var stor, ligesom sygeplejerskerne angav, at
metoden gør det legitimt for dem at vejlede læger.
SummaryJesper Grau Eriksen, Dorit Simonsen, Lars Bastholt, Knut Aspegren, Claus Vinther, Kirsten Kruse & Troels Kodal:Mini Clinical Evaluation Exercise as evaluation tool of communicative and cooperative skills in the outpatient clinicUgeskr Læger 2009;171:xxxxIntroduc-
tion: In the revised Danish medical specialist training increased focus has been placed on competences which are hard to evaluate such as communication skills. Mini- CEX seems promising as an evaluation tool. Our aim was to test: 1) whether mini-CEX was useable in the evaluation of commu-
nicative and cooperative skills and 2) whether mini-CEX would provide reproducible data.
Material and methods: Twenty-one residents were evaluated by mini-CEX by trained o bservers. Seventeen residents had at least two observations within a short period of time and these data were used to estimate the mini-CEX reproduci bility. In addition to the residents, the nurses who as-
sisted them in the outpatient clinic answered a questionnaire regarding the mini-CEX satisfaction.
Results: Observations had a median duration of 20 minutes (10-60 minutes) and the overall m edian duration of feedback was 15 minutes (5- 60 minutes). Time used for feedback was halved from the first to the following feedback sessions. No significant clinical differences were observed between
the scorings performed by the residents themselves and the observers, or the nurses of the outpatient clinic and the observers. In general, the residents were satisfied with the mini-CEX evaluations.
Conclusion: The mini-CEX is a promising tool for the evaluation of communicative and cooperative skills.
Korrespondance: Jesper Grau Eriksen, Odense Universitetshospital,
Onkologisk Afdeling R, DK-5000 Odense C.
E-mail: jesper@oncology.dk
Antaget: 22. oktober 2008
Interessekonflikter: Ingen
Taksigelser: Tak til professor, dr.phil. Peter Allerup, Danmarks Pædagogiske Uni-
versitet, for hjælp til den statistiske bearbejdning af data.
Litteratur
1. Norcini JJ, Burch V. Workplace-based assessment as an educational tool:
AMEE Guide No. 31 Med Teach 2007;29:855-71.
2. Norcini JJ, Blank LL, Arnold GK et al. The Mini-CEX (Clinical Evaluation Exer-
cise). A preliminary investigation. Ann Intern Med 1995;123:795-9.
3. Norcini JJ, Blak LL, Duffy D et al. The Mini-CEX: a method for assessing clin-
ical skills. Ann Intern Med 2003;138:476-81.
4. Wragg A, Wade W, Fuller G et al. Assessing the performance of specialist regis-
trars. Clin Med 2003;3:131-4.
5. Durning SJ, Cation LJ, Markert RJ et al. Assessing the reliability and validity of
the Mini-Clinical Evaluation Exercise for internal medicine residency training.
Acad Med 2002;77:900-4.
6. Norcini JJ, Blank LL, Arnold GK et al. Examiner differences in the Mini-CEX.
Adv Health Sci Educ Theory Pract 1996;2:27-33.
7. Yu CH. An introduction to computing and interpreting Chronbach Coefficient
Alpha in SAS. SUGI 2001;246-26:1-6. www2.sas.com/proceedings/sugi26/
p246-26.pdf (1. marts 2008).
8. Alves de Lima A, Barrero C, Baratta S et al. Validity, reliability, feasibility and
satisfaction of the Mini-Clinical Evaluation Exercise (Mini-CEX) for cardiology
residency training. Med Teach 2007;29:785-90.
9. Hauer KE. Enhancing feedback to students using Mini-CEX (Clinical Evalu-
ation Exercise). Academic Med 2000;75:524.
1
Mini-CEX kan bruges til evaluere alle situationer, hvor den uddannelsessøgende interagerer med patienter eller andre
personalegrupper. Princippet bygger på direkte observation af den uddannelsessøgende, dvs, at vejleder eller kolleger
observerer den uddannelsessøgende udføre forskellige handlinger og samtidig eller umiddelbart derefter udfylder skemaet
og giver den uddannelsessøgende feedback på handlingen.
Det aktuelle skema anvendes til vurdering af kontakt mellem uddannelsessøgende læge og patienter, og det åbner mulighed
for fokus på forskellige punkter i denne kontakt.
Nedenfor er anført stikord, som beskriver, hvad man har tænkt sig skulle vurderes under de enkelte punkter.
• Anamnese: Inviterer patienten til at fortælle; effektiv og relevant brug af spørgsmål til at indsamle præcis,
relevant og nødvendig information. Passende brug af non-verbal kommunikation.
• Objektiv undersøgelse: Systematisk (logisk og relevant), balance mellem screening og diagnostiske us.,
informerer patienten, udfører us. med hensyntagen til patientens komfort.
• Empati og professionel adfærd: Viser respekt og opnår god kontakt, fortrolighed, reagerer passende på
patientens følelser, ydmyg, engageret.
• Klinisk dømmekraft og vurdering: Selektivt ordinerer/udfører diagnostiske tests, overvejer relevans,
ulemper/risici og fordele.
• Patientvejledning og rådgivning: Forklarer rationale bag undersøgelser/behandling så patienten kan tage
stilling, samtykke, vejleder/rådgiver/uddanner omkring undersøgelse/behandling.
• Organisation og samarbejde: Prioriterer, modtager/søger og giver information, punktlig, pligtopfyldende.
• Generel klinisk kompetence: Syntetiserer klinisk problemstilling, klinisk problemløsning, effektiv og virksom..
Uddannelseslæge: Dato:
Bedømt af (læge):
Sygehus/Hospital: Afdeling:
Lokaliteter: Ambulatorium
Kemodagafsnit Strålebehandling Sengeafsnit
Alder: Mand: Kvinde:
Patient: Patientproblem/diagnose:
Anamnese: Diagnostik:
Fokus: Objektiv undersøgelse: Information:
Kompleksitet: Let: Moderat: Svær
Anamnese: Diagnostik:
Fokus: Objektiv undersøgelse: Information:
Kompleksitet: Let: Moderat: Svær
Med forventet niveau tænkes på det faglige niveau man vil forvente af en yngre læge der har gennemført en
introduktionsstilling i onkologi.
2
Anamneseoptagelse (ikke observeret: )
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Under forventet niveau Forventet niveau Over forventet niveau
Objektiv undersøgelse (ikke observeret: )
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Under forventet niveau Forventet niveau Over forventet niveau
Empati og professional adfærd (ikke observeret: )
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Under forventet niveau Forventet niveau Over forventet niveau
Klinisk dømmekraft og vurdering (ikke observeret: )
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Under forventet niveau Forventet niveau Over forventet niveau
Patientvejledning og rådgivning (ikke observeret: )
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Under forventet niveau Forventet niveau Over forventet niveau
Organisation og samarbejde (ikke observeret: )
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Under forventet niveau Forventet niveau Over forventet niveau
Generel klinisk kompetence (ikke observeret: )
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Under forventet niveau Forventet niveau Over forventet niveau
Mini-CEX forbrugt tid: Observation: Min. Feedback: Min.
Tilfredshed: Bedømmers tilfredshed med Mini-CEX:
Lav 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Høj
Uddannelsessøgendes tilfredshed med Mini-CEX:
Lav 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Høj