Content uploaded by John Massie
Author content
All content in this area was uploaded by John Massie on Jan 08, 2014
Content may be subject to copyright.
UGESKR LÆGER 168/34 | 21. AUGUST 2006
2802
VIDENSKAB OG PRAKSIS
| EVIDENSBASERET MEDICIN
Antibiotikabehandling af kighosteUgeskr Læger 2006;168(34):2802- 2805
EVIDENSBASERET MEDICIN
Stud.med. Peter Erik Pontoppidan & professor Birthe Høgh
H:S Hvidovre Hospital, Pædiatrisk Afdeling
Kighoste (pertussis, tussis convulsiva) forårsages af Bordetella
pertussis og regnes for at være den mest smitsomme bakterie-
infektion, vi har i Danmark. Kighostevaccination af spædbørn
har medført en betydelig reduktion i svær sygdom og død
hos mindre børn, men spædbørns død på grund af kighoste
forekommer stadig, specielt hos børn under tre måneder, hos
hvem der sjældent ses kigen, men apnøtilfælde og cyanose [1].
Hurtig diagnostik og behandling af kighostetilfælde for at
hindre smittespredning er vigtig.
Siden 1998 har man på Statens Serum Institut foruden
dyrkning af B. pertussis kunnet påvise bakterien med polyme-
rasekædereaktion [2]. Der anbefales makrolid antibiotika til
både profylakse og behandling [3]. Erythromycin er et almin-
deligt og udbredt valg af antibiotika ved kighoste. Desværre
har erythromycin mange bivirkninger specielt gastrointesti-
nale. Nye makrolider som clarithromycin og azithromycin
kan være et alternativ til erythromycin på grund af en bedre
bivirkningsprofil [4, 5].
Formålet med Cochrane-analysen
I den aktuelle Cochrane-analyse, Antibiotics for whooping
cough (pertussis), var formålet at undersøge fordele og bivirk-
ninger ved forskellige antibiotikaregimener i behandling af
kighoste og ved kighosteprofylakse af kontakter. Vedrørende
symptombehandling af kighoste henvises til en tidligere
Cochrane-gennemgang af Pillay 2003 [6].
Cochrane-analysens design og resultater
Cochrane-metaanalysen er baseret på en litteratursøgning
for randomiserede eller kvasirandomiserede, kontrollerede,
kliniske undersøgelser omhandlende behandling af kighoste
med antibiotika og antibiotikaprofylakse mod kighoste i
CENTRAL (2004), som også indeholder DARE. Der blev søgt
i MEDLINE (1966-2004) og EMBASE (1974-2003). Forfatterne
til Cochrane-gennemgangen har desuden søgt efter ikkepub-
licerede studier gennem eksperter, og de har taget kontakt til
forfatterne af de inkluderede studier. I perioden 1953-2002 er
der publiceret flere hundrede artikler, der omhandler antibio-
tikaanvendelse i forbindelse med kighoste, men kun 12 stu-
dier med i alt 1.720 deltagere opfyldte kriterierne for rando-
miserede eller kvasirandomiserede, kontrollerede, kliniske
undersøgelser.
Ti af de 12 undersøgelser omhandlede behandling af
kighoste og inkluderede 1.319 patienter, heraf var 1.151 børn,
og 168 var børn og voksne husstandskontakter. To under-
søgelser omhandlede antibiotikaprofylakse af husstandskon-
takter til B. pertussis-positive børn og inkluderede i alt 401
personer [7].
Antibiotikabehandling af kighoste
Klinisk effekt
Den kliniske effekt ved behandling med antibiotika er anført i
alle 12 studier. I studierne angives der dog forskellige mål for
den kliniske helbredelse/bedring. Det medfører, at det ikke
var muligt at samle resultaterne i en metaanalyse, men resul-
taterne måtte analyseres enkeltvis.
Der blev i et studie rapporteret om klinisk helbredelse hos
4-14% efter erythromycinbehandling, og i et andet studie,
hvor erythromycin blev givet i 14 dage, blev der rapporteret
om nedsat hoste på dag 14.
Mikrobiologisk eradikation
Mikrobiologisk eradikation efter antibiotikabehandling vari-
erede fra 0 til 100% i ni undersøgelser, der inkluderede i alt 610
patienter. Metaanalyse var ikke mulig, da der blev brugt for-
skellige typer af antibiotika. I et studie af erythromycin var
der negativ B. pertussis-dyrkning på syvende behandlingsdag
hos ni ud af ti patienter, hvorimod alle i den ubehandlede
gruppe stadig var B. pertussis-positive på syvendedagen.
Mikrobiologisk tilbagefald
Mikrobiologisk tilbagefald, defineret som positiv B. pertussis-
podning en uge efter ophør med antibiotika forudgået af en
negativ podning, blev rapporteret hos en ud af 72 (1,4%) i
gruppen, der blev behandlet med erythromycinestolat (i syv
dage) og hos 0 ud af 83 (0%) i gruppen, der blev behandlet
med erythromycinestolat (i 14 dage).
Komplikationer
Luftvejskomplikationer (bronkopneumoni, lobær pneumoni
eller bronkitis) i forbindelse med kighoste er anført i et studie.
Der fandtes ikke signifikant forskel i de to grupper, der blev
behandlet med hhv. aureomycin (chlortetracyclin) syv ud af
96 (7%) og chloramphenicol fem ud af 98 (5%).
Otitis media blev rapporteret hos ingen ud af 76 (0%), der
blev behandlet med clarithromycin (syv dage) og hos seks ud
af 77 (8%) behandlet med erythromycinestolat (14 dage).
Der var ikke nogen signifikant forskel på forekomsten af
luftvejskomplikationer, når man sammenlignede resultaterne
af clarithromycin- og erythromycinbehandling.
Bivirkninger
Bivirkninger er rapporteret i seks undersøgelser med i alt 975
UGESKR LÆGER 168/34 | 21. AUGUST 2006
2803
VIDENSKAB OG PRAKSIS
| EVIDENSBASERET MEDICIN
deltagere. Der kunne ikke foretages en metaanalyse, da der
blev anvendt forskellige antibiotika.
En undersøgelse viste, at tre dages azithromycinbehand-
ling sammenlignet med 14 dages erythromycinbehandling
medførte færre bivirkninger (relativ risiko (RR) 0,38; 95%
konfidensinterval (KI) 0,19-0,75).
Tilsvarende har man i en anden undersøgelse fundet, at
clarithromycinbehandling i syv dage havde færre bivirknin-
ger end erythromycinbehandling i 14 dage (RR 0,72; 95%
KI 0,53-0,97).
Komplians
I et studie fandt man, at kompliansen var bedre hos pa-
tienter, der fik erythromycinethylsuccinat, end hos pa-
tienter, der fik erythromycinestolat (RR 0,80; 95% KI 0,69-
0,94).
I et andet studie fandt man, at der var bedre komplians
med clarithromycin end med erythromycinestolat (vægtet
middeldifference 9,90; 95% KI 5,34-14,46).
I Danmark er erythromycin-ethylsuccinat, men ikke ery-
thromycinestolat et indregistreret lægemiddel.
Antibiotics for whooping cough (pertussis)
Altunaiji S, Kukuruzovic R, Curtis N, Massie J
This review should be cited as: Altunaiji S, Kukuruzovic R,
Curtis N, Massie J. Antibiotics for whooping cough
(pertussis). The Cochrane Database of Systematic Reviews
2005, Issue 1. Art. No.: CD004404.pub2.
DOI: 10.1002/14651858.CD004404.pub2.
A substantive amendment to this systematic review was last
made on 17 November 2004. Reviews are regularly checked
and updated if necessary.
Background
Whooping cough is a highly contagious disease. Infants are
the population at highest risk of severe disease and death.
Erythromycin for 14 days is recommended for treatment
and contact prophylaxis but this regime is considered incon-
venient and prolonged. The value of contact prophylaxis is
uncertain.
Objectives
To study the benefits and risks of antibiotic treatment of and
contact prophylaxis against whooping cough.
Search strategy
The Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL)
(The Cochrane Library Issue 1, 2004); MEDLINE (January
1966 to February 2004); EMBASE (January 1974 to August
2003); conference abstracts and reference lists of articles
were searched. Study investigators and pharmaceutical
companies were appro ached for additional information
(published or unpublished studies). There were no constraints
based on lan guage or publication status.
Selection criteria
All randomised and quasi-randomised controlled trials of
antibiotics for treatment of and contact prophylaxis against
whooping cough were included in the systematic review.
Data collection and analysis
At least three reviewers independently extracted data and
assessed the quality of each trial.
Main results
Twelve trials with 1720 participants met the inclusion cri-
teria. Ten trials investigated treatment regimens and two
investigated prophylaxis re gimens. The quality of the trials
was variable. Results showed that short-term antibiotics
(azithromycin for three days, clarithromycin for seven days, or
erythromycin estolate for seven days) were equally effective
with long-term antibiotic treatment (erythromycin estolate or
erythromycin for 14 days) in the microbiological eradication
of Bordetella pertussis (B. pertussis) from the naso-pharynx.
The relative risk (RR) was 1.02, 95% confidence interval (CI)
0.98 to 1.05. Side effects were fewer with short-term treat-
ment (RR 0.66; 95% CI 0.52 to 0.83). There were no dif-
ferences in clinical improvement or micro-biological relapse
between short- and long-term treatment regimens. Contact
prophylaxis (of contacts older than six months of age) with
antibiotics did not significantly improve clinical symptoms
or the number of cases that developed culture positive
B. pertussis.
Authors' conclusions
Antibiotics are effective in eliminating B. pertussis from
patients with the disease, render ing them non-infectious,
but do not alter the subsequent clinical course of the illness.
Effective regimens include: three days of azithromycin, seven
days of clarithromycin, seven or 14 days of erythromycin
estolate, and 14 days of erythromycin ethylsuccinate. Consi-
dering microbiological clearance and side effects, three days
of azithro mycin or seven days of clarithromycin are the best
regimens. Seven days of trimethoprim/sulfamethoxazole also
appeared to be effective for the eradication of B. pertussis
from the nasopharynx and may serve as an alternative anti-
biotic treatment for patients who cannot tolerate a macrolide.
There is insufficient evidence to determine the benefit of
prophylactic treatment of pertussis contacts.
Abstract
UGESKR LÆGER 168/34 | 21. AUGUST 2006
2804
VIDENSKAB OG PRAKSIS
| EVIDENSBASERET MEDICIN
Subgruppeanalyse af tre studier over langtidsbehandling
(14 dage) versus korttidsbehandling (3-7 dage)
Mikrobiologisk eradikation
Subgruppeanalysen af 252 patienter viste, at 14 dages behand-
ling med erythromycin (uspecifikt salt) ikke var bedre end
korttidsbehandling med azithromycin i tre dage, erythromy-
cinestolat i syv dage eller clarithromycin i syv dage til at opnå
mikrobiologisk eradikation af bakterien B. pertussis (RR 1,02;
95% KI 0,98-1,05).
Mikrobiologisk tilbagefald
Mikrobiologisk tilbagefald er opgjort i en undersøgelse,
hvor en gruppe på 72 patienter blev behandlet med erythro-
mycinestolat i syv dage, og en anden gruppe blev behandlet i
14 dage. Undersøgelsens resultater viste, at syv dages behand-
ling ikke var forbundet med flere tilbagefald (RR 3,45; 95% KI
0,14-83,44).
Bivirkninger
I tre undersøgelser med i alt 443 deltagere blev der rapporteret
om bivirkninger. Metaanalysen viste færre bivirkninger ved
syv dages behandling end ved 14 dages behandling med ery-
thromycin (RR 0,66; 95% KI 0,52-0,83).
Antibiotika som profylakse mod kighoste
I profylaksestudierne var der lidt færre kighosteanfald hos
husstandskontakterne i behandlingsgruppen end i placebo-
gruppen, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Blandt
vaccinerede og ikkevaccinerede kontakter fandt man, at in-
gen af de vaccinerede kontakter fik kighoste. Af de ikkevacci-
nerede kontakter, fik fire ud af 20 (20%) kighoste i behand-
lingsgruppen og to ud af 11 (18%) i placebogruppen (RR 1,10;
95% KI, 0,24-5,08).
Bivirkninger
Studierne viste flere bivirkninger (kvalme, opkast, diare og
mavesmerter) i gruppen, der fik erythromycinestolat, 49 ud af
144 (34%), end i placebogruppen, 26 ud af 166 (16%) (RR 2,17;
95% KI 1,43-3,31).
Komplians
Kompliansen var bedre i placebogruppen, 78 ud af 144
(54,2%), end i erythromycinestolat-gruppen, 108 ud af 166
(65,1%), hvilket var på grænsen til at være signifikant (RR 0,83;
95% KI 0,69-1,00).
Cochrane-analysens styrke og svagheder
På trods af at der i perioden 1953-2002 blev publiceret flere hun-
drede artikler, der omhandlede antibiotikaanvendelse i forbin-
delse med kighoste, var der kun 12 studier, der opfyldte kriteri-
erne for randomiserede eller kvasirandomiserede, kontrollerede,
kliniske undersøgelser. Det er slående, at det totale antal rando-
miserede, kontrollerede undersøgelser er så få. Mange af studi-
erne er små og inkluderer i gennemsnit 143 deltagere med en
spændvidde på 22-317. Dette er et problem, da studierne er for-
skellige med hensyn til antibiotika, definition af kighoste, inklu-
sionskriterier, intervention og endeligt resultat. Konsekvensen
er, at en metaanalyse kun var mulig at udføre på tre af studierne,
hvori man sammenlignede korttidsbehandling med langtidsbe-
handling. I flere af studierne var der initialt inkluderet flere indi-
vider, men i studiernes forløb viste kun 30-40 % sig at være B.
pertussis-positive ved dyrkning. Dette kan skyldes forskellige
faktorer, blandt andet at B. pertussis kun kan påvises i det kata-
ralske stadie og i de første to uger efter, at hosten er begyndt. Iso-
lation af B. pertussis kan være vanskelig, og andre mikroorganis-
mer som B. parapertussis kan give lignende kliniske billeder.
Kliniske perspektiver
Kighoste er anmeldelsespligtig for børn under to år, og disse
bør indlægges med overvågning, så længe de kræver assi-
stance ved anfald (optagning, ilt og sugning). Antibiotisk
behandling er indiceret til børn under et år, og forebyggelse af
smittespredning anbefales til ældre børn og voksne, hvis der i
hjemmet er børn under fem måneder.
Den hidtil anbefalede behandling med 14 dages erythro-
mycin kan eventuelt erstattes med et nyere makrolid såsom
clarithromycin eller azithromycin, men der foreligger endnu
ikke dokumentation for anvendelsen af nyere makrolider til
børn under seks måneder, hvorfor erythromycin fortsat er
førstevalgspræparat til forebyggelse og behandling i denne
aldersgruppe [8]. Forfatterne af Cochrane-review’et berører
ikke problematikken om, hvorvidt man bør anvende azithro-
mycin til børn under to år. Erythromycinethylsuccinat og
clarithromycin er indregistrerede lægemidler, og der er
ikke anført nogen nedre aldersgrænse for deres anvendelse,
hvorimod azithromycin kun er indregistreret lægemiddel i
Danmark til børn fra toårsalderen [9].
I et senere studie, der ikke indgår i Cochrane-analysen, af
417 børn i alderen fra et halvt år til 16 år har resultaterne
bekræftet, at azithromycinbehandling er ligeværdig med
erythromycinbehandling, men giver færre gastrointestinale
bivirkninger [10].
Følgende antibiotikaregimener kan anvendes til behand-
ling af kighoste:
– Erythromycinethylsuccinat (40-50 mg/kg/døgn fordelt på
3-4 doser i 14 dage).
– Azithromycin (10 mg/kg en gang dagligt i tre dage).
– Clarithromycin (15 mg/kg/døgn fordelt på to doser i syv
dage).
Konklusion
Kighoste skal primært forebygges med vaccination. Antibio-
tisk behandling har kun ringe effekt på det enkelte sygdoms-
forløb, men kan være med til at nedsætte smittespredningen.
Erythromycin har hidtil været anset for at være standard-
UGESKR LÆGER 168/34 | 21. AUGUST 2006
2805
VIDENSKAB OG PRAKSIS
| STATUSARTIKEL
behandling af kighoste, men clarithromycin og azithromycin
har vist samme effektivitet og færre bivirkninger og er derfor
at foretrække, men de er kun afprøvet i behandling af kigho-
ste for aldersgruppen over seks måneder. Azithromycin er
dog ikke indregistreret til børn under to år i Danmark, hvor-
for clarithromycin bør foretrækkes til denne aldersgruppe.
Korrespondance: Birthe Høgh, Børneafdelingen 531, H:S Hvidovre Hospital,
DK-2650 Hvidovre. E-mail: Birthe.Hoegh@hh.hosp.dk
Antaget: 29. november 2005
Interessekonflikter: Ingen angivet
Litteratur
1. Pedersen T, Fisker N, Andersen PH. Spædbarn død af kighoste. EPI-NYT
2005, uge 33.
2. Christiansen AH, Andersen PH. Kighoste 2004. EPI-NYT 2005, uge 22.
3. Christiansen AH, Andersen P, Dragsted D. Kighoste 2001 og kighosteprofy-
lakse. EPI-NYT 2002, uge 45.
4. Lebel MH, Mehra S. Efficacy and safety of clarithromycin versus erythromy-
cin for the treatment of pertussis. Pediatr Infect Dis J 2001;20:1149-54.
5. Aoyama T, Sunakawa K, Iwata S et al. Efficacy of short-term treatment of
pertussis with clarithromycin and azithromycin. J Pediatr 1996;129:761-4.
6. Pillay V, Swingler G. Symptomatic treatment of the cough in whooping cough.
The Cochrane Database of Systematic Reviews 2003, Issue 4. Art.
No. CD003257. DOI: 10.1002/14651858.CD003257.
7. Altunaiji S, Kukuruzovic R, Curtis N et al. Antibiotics for whooping cough
(pertussis). The Cochrane Database of Systematic Reviews 2005, Issue 1.
Art No. CD004404.pub2. DOI: 10.1002/14651858.CD004404.pub2.
8. www.aapredbook.aappublications.org. Section 3. Pertussis. okt. 2005.
9. www.lmk.dk. Makrolider. okt. 2005.
10. Langley JM, Halperin SA, Boucher FD et al. Azithromycin is as effective as
and better tolerated than erythromycin estolate for the treatment of pertussis.
Pediatrics 2004;114:96-101.
Laboratoriediagnostik af infektion
forårsaget af Borrelia burgdorferi
STATUSARTIKEL
Overlæge Ram B. Dessau, overlæge Jette M. Bangsborg,
overlæge Tove P. Ejlertsen Jensen, overlæge Klaus Hansen,
afdelingslæge Anne-Mette K. Lebech &
afdelingslæge Christian Østergaard Andersen
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi,
Dansk Selskab for Infektionsmedicin og
Dansk Selskab for Neurologi
Specifik paraklinisk diagnostik for infektioner med Borrelia
burgdorferi (Lyme-borreliose) blev mulig ved opdagelsen af
bakterien i 1982. Siden er diagnostikken blevet forbedret,
men den har stadig begrænsninger, og det er vigtigt at tolke et
laboratorieresultat i den kliniske sammenhæng (
Tabel 1).
Direkte metoder
B. burgdorferi (Bb) kan dyrkes fra klinisk prøvemateriale i spe-
cialmedium (Barbour-Stoenner-Kelly), hvilket giver mulighed
for en definitiv diagnose. På grund af spirokætens lange gene-
rationstid tager det imidlertid 2-6 uger, før en kultur er posi-
tiv. Metoden er vanskelig og arbejdskrævende, idet påvisning
af spirokæter foretages ved mørkefeltmikroskopi. Polymera-
sekæde (PCR)-assays til påvisning af Bb-DNA er blevet udvik-
let baseret på såvel kromosomale (f.eks. flagellin, 16S rRNA)
som plasmidbårne gener (f.eks. OspA). Generelt har sensitivi-
teten været varierende og et negativt PCR-resultat udelukker
ikke Lyme-borreliose. Ingen af de direkte metoder kan bruges
i rutinediagnostikken.
Indirekte metoder
Bb har talrige immunologisk relevante antigener. Generelt er-
kender immunsystemet et stigende antal Bb-antigener i løbet
af infektionen. Det tidlige immunrespons (fra tredje uge), der
primært er af immunglobulin (Ig)M-subklassen, er typisk ret-
tet mod flagelproteinet og det ydre membranassocierede
OspC eller mod VlsE. Fra seks uger efter infektionen ses anti-
stofdannelse (IgG) mod en række andre overfladeantigener.
Anvendelse af forskellige Borrelia-genospecies
i serodiagnostik
Der er konstatereret geografisk variation i forekomsten af de
tre humanpatogene genospecies af Bb (B. garinii, B. burgdorferi
sensu stricto og B. afzelii). Mange af de forskellige diagnostisk
interessante Bb-proteiner har interspeciesvariabilitet, men der
er ikke fundet klinisk relevante forskelle. For øjeblikket anses
det således for at være tilstrækkeligt at anvende antigen fra en
enkelt genospecies i ELISA-rutinediagnostik til antistofbe-
stemmelse.
ELISA
Den hidtidig største forbedring i de serologiske test er opnået
med udviklingen af andengenerations-assays baseret på op-
rensning af enkelte særligt immunodominante og mere speci-
fikke testantigener. Specielt assays baseret på oprenset flagel
og til dels OspC har vist en signifikant øget specificitet sam-
menlignet med assays baseret på sonikeret Bb. Den diagnosti-
ske sensitivitet af specifik Bb-immunglobulin (Ig)M-detektion
kan forbedres ved anvendelse af capture-ELISA-princippet.